Strategisk planlægger til klima, energi og miljø - Skive Kommune

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Skive

Skive Kommune søger en projektleder til at stå i spidsen for strategisk og klog planlægning af Skiveegnens fysiske arealer.

Der er tale om en central nøglefunktion med et stort potentiale for den rette profil. Ambitionen med en fokuseret indsats på området er at varetage klima-, energi- og miljøhensyn, biodiversitet og lokale interesser i multifunktionel arealanvendelse til størst mulig gavn for mennesker og natur på Skiveegnen.


Skiveegnen har en førerposition inden for grøn udvikling. Det er et resultat af årtiers arbejde med grøn omstilling. Inden for PtX, bio- og cirkulær økonomi udvikles stadig grønne teknologier og værdikæder til næste generation af industri- og forretningssymbioser. Vi gør det ikke for klimaets skyld alene, men også for at skabe lokal vækst med den grønne omstilling, så Skiveegnen bliver ved med at være et godt sted at arbejde, bo og leve.

Den grønne egnsudvikling, Skive Kommunes klimahandlingsplan og Den Grønne Trepartsaftale kalder på strategisk, helhedsorienteret planlægning og disponering af kommunens arealer. Med oprettelse af denne stilling sætter Skive Kommune sig for bordenden for opgaven for at sikre klog arealanvendelse til alt det, vi i fremtiden gerne vil have plads til på Skiveegnen. Der skal træffes nogle valg om, hvor der lægges arealer ud til bestemte formål. Valg som skal tilgodese VE-parker, landbrug, industri, natur, skovrejsning, vådområder mm.

Du vil fungere som projektleder for Skive Kommunes engagement i det nationale projekt, LIFE ACT, der er finansieret af EU's LIFE program. Projektet har fokus på at accelerere implementeringen af de kommunale klimahandlingsplaner i Danmark. LIFE ACT forventes at løbe 6-8 år du kan læse mere om projektet her: LIFE ACT (life-act.eu)

I Skive Kommune er der fokus på tre af LIFE ACTs tematiske arbejdspakker
  • Arbejdspakke 5: Omstilling af land- og skovbrug – med et primært fokus på at udvikle en smidigere myndighedsbehandling af nye pyrolyseanlæg og udrulning af biokulproduktion i landkommuner.
  • Arbejdspakke 6: Vedvarende energi og energibesparelser – med et primært fokus på at udvikle kommunale strategiske energiplaner. Dvs. at der også er fokus på arbejdet med borgerinvolvering, vedvarende energiplanlægning og energiparker.
  • Arbejdspakke 8: Synergier og merværdier – med et primært fokus på strategisk fysisk planlægning i interkommunal skala. Dvs. at forbedre en forvaltningspraksis, der sigter mod holistisk og mere effektiv arealanvendelse på tværs af sektorer.

Projektorganiseringen af LIFE ACT i Skive Kommune er i skrivende stund ved at falde på plads og inkluderer en styregruppe samt en tværfaglig arbejdsgruppe med tydeligt mandat og ressourcer afsat til formålet.

Du bliver også en af de drivende kræfter i arbejdet med en omlægningsplan som et led i Grøn Trepart. Du får en bred samarbejdsflade internt og eksternt, med kommunale aktører og interessenter fra regionen, naturbeskyttelsesorganisationer, landbruget, friluftslivet og andre erhvervsinteresser.

Vi gør det ikke, fordi det er let. I det strategiske planarbejde vil du blive involveret i tværgående processer og projekter, som griber ind i alt på Skiveegnen. Og du er først i mål, når vandkvaliteten i Limfjorden er optimal. Der er tale om en ”vild” udfordring og et job, hvor du får rig mulighed for at bringe dine faglige og relationelle kompetencer i spil. Du får en unik mulighed for at påvirke den grønne udvikling på Skiveegnen.

Vi søger en profil, som
  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring med projektledelse
  • betydelig erfaring fra teknik- og miljøområdet
  • dokumenteret erfaring med planhierarki og med at stå i spidsen for- samt at drive og afslutte planarbejde
  • forstår aktørlandskabet og kan begå sig i det
  • kan navigere i kompleksitet og arbejde i partnerskaber
  • kan facilitere tværgående udviklingsprocesser
  • har politisk tæft

Vi vægter desuden personlige egenskaber som
  • stærke samarbejdsevner og netværkskompetencer
  • naturlig autoritet og tillidsvækkende fremtræden
  • tydelige og troværdige formidlingskompetencer
  • evnen til at bevare overblikket og prioritere for at komme i mål

Du bliver en del af Teknik, Miljø og Udvikling med placering i Erhverv og Udvikling i Den Blå Diamant i Skive. Vi tilbyder et innovativt miljø med engagerede kolleger, fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde.

Der er tale om en nyoprettet fast stilling på 37 timer ugentlig, som indplaceres som specialkonsulent efter gældende overenskomst.

For nærmere information om stillingen kan du kontakte
  • chef for Erhverv & Udvikling Lise Østermark, telefon 42 94 00 20 eller
  • teamleder i Energibyen Alexander L. Knudsen, telefon 20 60 83 11, eller
  • projektleder i Energibyen Cathy B. Stummann, telefon 20 90 11 59


Send din ansøgning og CV til os senest søndag 1. december 2024. 1. samtale finder sted mandag 16. december 2024 og evt. 2. samtale torsdag 19. december 2024.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Skive.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.10.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Skive
  • Søndag den 01. december 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Skive

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Skive over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Skive over tid

Dato Alle jobs som øvrige
21. januar 2025 12
20. januar 2025 11
19. januar 2025 7
18. januar 2025 6
17. januar 2025 6
16. januar 2025 5
15. januar 2025 5
14. januar 2025 6
13. januar 2025 7
12. januar 2025 9
11. januar 2025 9
10. januar 2025 10
9. januar 2025 11
8. januar 2025 13
7. januar 2025 14
6. januar 2025 13
5. januar 2025 14
4. januar 2025 14
3. januar 2025 14
2. januar 2025 14
1. januar 2025 14
31. december 2024 14
30. december 2024 13
29. december 2024 14
28. december 2024 14
27. december 2024 13
26. december 2024 14
25. december 2024 14
24. december 2024 14
23. december 2024 14
22. december 2024 14