Chefkonsulent til Praksisområdet i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sorø

Opgaven

Vil du arbejde med planlægning, sagsbehandling og udvikling af praksissektoren og medvirke til implementering af Region Sjællands strategi for det nære sundhedsvæsen? Er du god til at arbejde struktureret og har gode analytiske kompetencer og stærke formidlingsevner? Så er du måske vores nye kollega.

Stillingen er placeret i Praksisområdet og Jura som er det funktionsområde i Det Nære Sundhedsvæsen, der løser opgaver i forhold til sagsbehandling, overenskomstfortolkning, planlægning og udvikling inden for sundhedsvæsnets praksisområde.

Opgaverne relaterer sig til overenskomsterne for praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter, psykologer, kiropraktorer og fodterapeuter og løses gennem dialog og forhandling med repræsentanter for de forskellige behandlere i praksissektoren. Du skal derfor have lyst og evne til at sætte dig ind i juraen og økonomien omkring de regler og overenskomster, som udgør rammerne for vores arbejde.

Enheden har ansvaret for sekretariatsbetjening af overenskomstbaserede samarbejdsudvalg, og har tæt samarbejde med den politiske og administrative ledelse, kommuner, hospitaler samt faglige organisationer.

Du vil primært komme til at arbejde med speciallægeoverenskomsten og i mindre omfang indgå i arbejdet på øvrige overenskomstområder. Du skal være indstillet på, at dit fagområde udvikler og flytter sig.

Du vil få et opgavefelt, som med mange berøringsflader både internt som eksternt og en stor bredde i opgaveporteføljen, som går fra besvarelse af borgerhenvendelser og controllingsager over større analyse- og planlægningsopgaver til politisk betjening.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. omfatte.

  • Overenskomstfortolkning og sagsbehandling

  • Planlægningsopgaver fx udarbejdelse af praksisplaner, analyser af udviklingstendenser på både overordnet og detaljeret niveau

  • Udarbejde og deltage i forhandling af lokale aftaler

  • Controlling

  • Sekretariatsbetjening af samarbejdsudvalg

  • Konkrete lægedækningsopgaver

  • Besvarelse af henvendelser fra sundhedspersoner, kommuner, borgere og politikere.


Det er vigtigt, at du kan trives i en hverdag, hvor du har mange bolde i luften, og hvor planlægning og prioritering kan udfordres fra dag til dag. Men også en hverdag, hvor du har stor indflydelse på egen tilrettelæggelse og opgaveudvikling. Det er forventningen, at der kan leveres resultater på et højt fagligt niveau inden for stramme deadlines.

Om dig


Det er forventning, at du:

  • Har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse

  • Kan sætte dig ind i et aftalekompleks, som også har et sundhedsfagligt indhold

  • Har stærke mundtlige og skriftlige formidlingsevner og kan kommunikere målrettet og præcist både i en politisk kontekst og en praktisk virkelighed

  • Talstærk og kan anvende de dertilhørende værktøjer

  • Kan udarbejde planlægnings- og analyseopgaver, herunder opgaver med større kompleksitet og data

  • Kan arbejde selvstændigt - er robust og beslutningsstærk

  • Har gode samarbejdsevner og kan skabe et tæt og konstruktivt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere

  • Har solid erfaring med politisk betjening; herunder udarbejdelse af sagsfremstillinger og beslutningsoplæg

  • Gerne kendskab til sundhedsområdet


Om Det Nære Sundhedsvæsen

Det Nære Sundhedsvæsen er en selvstændig virksomhed i Region Sjælland, der er etableret for at realisere strategien ”Sundhed tæt på dig”. Denne handler om at skabe let og lige adgang til bedre sundhed og behandling for alle borgere, ved bl.a. at flytte sundhedsydelser tættere på den enkelte. Organisationen har ansvaret for en række drifts- og udviklingsaktiviteter i samarbejde med sygehuse, praksissektor, kommuner og borgere med afsæt i Sundhedsaftalen. Desuden har Det Nære Sundhedsvæsen ansvaret for Samfundssporet ifm. Covid-19. Organisationen har aktiviteter på flere matrikler, bl.a. i Regionshuset Sorø, i Næstved og i corona-test- og vaccinecentre rundt i regionen.

Det Nære Sundhedsvæsen arbejder målrettet med udvikling af en forbedringskultur. Dataunderstøttelse af indsatser, systematiske metoder til optimering, ugentlige tavlemøder m.v. er nogle af de værktøjer der anvendes til at sikre overblik, koordinering, videndeling og læring.

Vi ser os selv som ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i et fællesskab bidrager med nytænkning og forbedringer til gavn for vores borgere.

I Praksisområdet og Jura er vi 8 AC-medarbejdere og i alt er der 130 fastansatte medarbejdere i Det Nære Sundhedsvæsen.

Som arbejdsplads kendes vi for et godt kollegialt fællesskab og en uformel omgangstone med højt til loftet.

Der er mulighed for flextid, hjemmeopkobling og gratis frugt og kaffe. Da Der er gode parkeringsforhold og ½ times tog drift til København og Fyn.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer om ugen.
På grund af vores arbejdsfelt må der påregnes møder efter normal arbejdstid.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2021.
Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen. Det forventes, at det primære arbejdssted er Regionshuset i Sorø.

Yderligere oplysninger

Har du lyst til at høre mere om stillingen og om de muligheder, der ligger i jobbet, så kontakt

Funktionschef Tina Haar på [email protected]

Du kan læse mere om strategien ”Sundhed tæt på dig” og ”Sundhedsaftalen”, som danner grundlaget for vores vision. Du kan også se vores organisationsdiagram

Ansøgning

Ansøgningsfrist er tirsdag den 23. marts kl. 12.00.

Samtaler forventes afviklet fredag den 26. marts.

Sammen med din ansøgning og CV bedes du vedhæfte relevante eksamens- og uddannelsesbeviser.

Vi ser frem til at læse din motiverede ansøgning.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Sorø.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.3.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Sorø
  • Tirsdag den 23. marts 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Sorø

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Sorø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Sorø over tid

Dato Alle jobs som øvrige
19. september 2024 9
18. september 2024 9
17. september 2024 9
16. september 2024 9
15. september 2024 10
14. september 2024 10
13. september 2024 10
12. september 2024 8
11. september 2024 8
10. september 2024 8
9. september 2024 8
8. september 2024 8
7. september 2024 8
6. september 2024 8
5. september 2024 7
4. september 2024 7
3. september 2024 6
2. september 2024 6
1. september 2024 6
31. august 2024 6
30. august 2024 7
29. august 2024 8
28. august 2024 8
27. august 2024 8
26. august 2024 9
25. august 2024 9
24. august 2024 9
23. august 2024 9
22. august 2024 9
21. august 2024 9
20. august 2024 9