Vedligeholdelsestekniker til nutidens og fremtidens energilagring

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Stenlille

Vedligeholdelsestekniker til nutidens og fremtidens energilagring


Vil du være med til at sikre den tekniske drift, vedligeholdelse og udvikling af Stenlille Gaslager – og samtidig bidrage til at accelerere den grønne omstilling? Så er stillingen som M-tekniker hos Gas Storage Denmark (GSD) måske noget for dig.

Som M-tekniker hos GSD bidrager du hver dag sammen med et hold af kollegaer til forsyningssikkerheden i Danmark. Din nye arbejdsplads bliver på vores anlæg i Stenlille, hvor du kan se frem til et teknisk spændende og afvekslende job med fokus på sikkerhed og kvalitet, og med gode muligheder for indflydelse og udvikling.

Et ansvarsfuldt, alsidigt og selvstændigt arbejde


Du bliver tilknyttet Stenlille gaslager og i tæt samarbejde med de øvrige teknikere er din vigtigste opgave at stå for den daglige drift samt tilsyn, fejlfinding og forebyggende vedligehold af vores installationer på gaslageret. Du får dit eget ansvarsområde og varetager samtidig daglig kontakt og tilsyn med underleverandører. Da vi har mange udenlandske underleverandører, er det klart en fordel med gode engelskkundskaber. Over tid kommer du også på kursus hos vores underleverandører i f.eks. ventiler og gaskompressorers virkemåde.

Efter oplæring skal du indgå i vores beredskabs- og driftsoperatørvagt sammen med kolleger. Derfor er det væsentligt at du bor i nærområdet og kan være fremme på højst 30 minutter.

Da Stenlille Gaslager er et højrisikoanlæg skal du kunne sikkerhedsgodkendes.

Glæd dig til et spændende og afvekslende job, hvor du arbejder ansvarsfuldt med dine opgaver og træffer beslutninger på egen hånd. Du planlægger i høj grad selv din arbejdsdag inden for de givne rammer, men trives også med at følge de fastlagte rutiner og procedurer. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og har et solidt sammenhold i afdelingen. Vi kan tilbyde gode medarbejderfordele som f.eks. IT-pakke, kantineordning og sundhedsordning.

Smed, maskinarbejder, mekaniker med godt engagement


Vi forestiller os, at du er uddannet smed, maskinarbejder, mekaniker eller lignende - og ønskeligt med erfaring indenfor procesindustrien. Du trives både med mekaniske praktiske opgaver og administrativt arbejde i form af opgaveplanlægning. Du skal kunne opnå truckcertifikat samt kørekort B og C, da jobbet indebærer logistiske opgaver. Herudover er en god fysisk form væsentlig, da jobbet er fysisk krævende. Vi arbejder desuden i en række administrative IT-systemer, så det er vigtigt at du har gode IT-evner, herunder et godt kendskab til Office-pakken - kendskab til SAP vil også være en fordel.

Det er vigtigt, at du har et godt engagement og en god tålmodighed, da det er et kompleks anlæg, hvorfor vi også forventer en oplæringstid som ny medarbejder.

Vi lægger vægt på, at du er effektiv til at tilegne dig viden og gerne går til hånde, hvor der måtte være behov for det. Som person er du imødekommende, formår at holde hovedet kold og bevare overblikket. Du arbejder ansvarsbevidst, samtidig med at du med din positive indstilling og bidrager aktivt til den gode stemning og holdånd i afdelingen.

Hvem er vi?


Gas Storage Denmark (GSD), en del af Energinet-koncernen, er en statsejet virksomhed, som drives på markedsvilkår. Som resten af Energinet arbejder vi overordnet for at fremme den grønne omstilling i Danmark, og for at det sker på en både sikker og effektiv måde.

GSD ejer og driver Danmarks to underjordiske gaslagre i hhv. Lille Torup ved Viborg og i Stenlille på Midtsjælland. I Stenlille lagres gassen i en akviferformation ca. 1500 meter under jordens overfalde i et areal på ca. 14km2.

Lagring af energi i stor skala i undergrunden er en fascinerende teknologi, og har en helt central rolle i at sikre forsyningssikkerhed og effektivitet i det eksisterende energisystem og derudover har teknologien et enormt potentiale for fremtidens energisystem og den grønne omstilling. I GSD arbejdes der med visioner og projekter inden for lagring af såvel brint som CO2. I Stenlille arbejdes der konkret på de forberedende aktiviteter for et pilotprojekt inden for lagring af CO2.

Ansøgning og kontakt


Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte driftschef. Lars Bendix Nielsen, på telefonnr.: 23 46 27 43.

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning” senest d. 25. september 2022. Vi forventer at holde samtaler løbende, indtil den rigtige kandidat er fundet. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.gasstorage.dk

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen.

Gas Storage Denmark A/S ejer og driver de to underjordiske gaslagre i Danmark. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker. Læs mere på vores hjemmeside www.Energinet.dk.

Se film om Energinet.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Stenlille.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Stenlille
  • Søndag den 25. september 2022

Lignende jobs

  • Teknisk assistent til HSE-området hos Novo Nordisk...

    Teknisk assistent til HSE-området hos Novo Nordisk EngineeringEr du passioneret omkring organisering, systematisering og har en teknisk interesse? Så har vi en spændende mulighed til dig!Hv..
    • Øvrige
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Vil du hjælpe [xxxxx]s kunder hurtigt videre fra b...

    Job-ID: 27388 Er du dygtig til at fornemme en kundes behov? Brænder du for at jagte leads? Og kan du sikre en effektiv og tryg proces fra spirende købelyst til gennemført boliglån? Så er du..
    • Øvrige
    • Roskilde
    Få mere info
  • Støtte -og kontaktperson

    Genopslag: [xxxxx] søger støtte- og kontaktperson til Team Bostøtte med base i Hvalsø. Stillingen er på 37 timer og er til besættelse hurtigst muligt, senest 1.3.2025 Kan du: .
    • Øvrige
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Personbilsteknikere – Renault

    Er du klar til at tage del i opstarten af nyt Renault eftermarked hos [xxxxx] i Roskilde? I 2025 åbner vi dørene til vores autoriserede Renault værksted, og vi søger derfor to dygtige kolleg..
    • Øvrige
    • Roskilde
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Stenlille

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Stenlille over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Stenlille over tid

Dato Alle jobs som øvrige
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0