Struktureret, kvalitets- og resultatbevidst fagspecialist til visitati

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Ungeenheden vil være de bedste til at få uddannelsesparate og kontanthjælpsmodtagere i uddannelse eller arbejde og sikre den korrekte visitationsprocedure og høj service i både Ungeenhedens og Jobcentrets modtagelser. Vi søger derfor en grundig, nuanceret og driftsorienteret fagspecialist, der kan gøre os endnu stærkere på området, og tror på det rådighedsvurderende arbejde.

Målgruppen er unge på uddannelses- eller kontanthjælp gennem hele deres ledighedsforløb, samt borgere over 30 år indtil de fremmøder stabilt i den første virksomhedsrettede aktivitet.

Hvad forventer vi af dig?


Du bliver en del af en ambitiøs enhed, der sætter faglighed højt og brænder for at hjælpe de ledige unge og nyledige borgere over 30 år, som dagligt møder i jobsøgningstilbud i huset (ingen borgere må lave ingenting). Du sikrer at borgere på ydelse står til rådighed og fremmøder stabilt og du har indgående kendskab til rådighedssagsbehandlingen og sanktioner. Du har en bred viden om beskæftigelsesområdet og -indsatsen, og kan vejlede og guide konsulenterne omkring de spørgsmål som opstår i modtagelsen og i visitationssamtalen.

  • Du er fagligt stærk i beskæftigelseslovgivningen
    Du motiveres af at skabe gode resultater på et fagligt højt niveau. Du vil få ansvaret for den daglige, faglige controlling og ledelsestilsyn for visitationsprocessen i Ungeenheden og i Jobcentret. Det er derfor afgørende, at du har det fulde overblik over konsulenternes daglige opgaveløsning, målopfyldelse og sagsgennemgange. Du kan selv indgå i driften, når det er nødvendigt.
    Du kan lære fra dig, for at sikre, at der hele tiden er udvikling i vores opgaveløsning. Du tør gå i front for nye tiltag og stå på mål for de faglige dispositioner som du, de øvrige fagspecialister og Ungeenhedens ledere laver i fællesskab.
  • Du kan skabe overblik
    Du skal være god til at gøre interne arbejdsgange enkle og tydelige, og ikke mindst visualisere disse i vores arbejdsgangssystem ”ShowMe”, og sikre at systemet bruges i praksis. Det er derfor en fordel at have teknisk snilde eller vilje til at sætte sig ind i systemet. Du kan se processerne ovenfra, og kan få øje på de behov for justeringer, der altid findes på en arbejdsplads, der er i udvikling. Du skal være tovholder på ny lovgivning, og må gerne være fremme i skoene i forhold til at få omsat lovgivning til arbejdsgange som virker for os.
  • Du er god til at skrive og tale med folk
    Dine evner ved et tastatur skal gavne forvaltningen. Du skriver et enkelt, forståeligt dansk, og er bevidst om, at de mennesker, der skal forstå os, har vidt forskellige forudsætninger. Du kommer til at udarbejde arbejdsgange, kvalitetssikre klagesager og standardbreve der skal ud af huset. Du understøtter og afholder svære borgersamtaler når det kræves, og din fornemmeste opgave at hjælpe konsulenterne til en lettere og mere effektiv sagsbehandling i en travl hverdag.
  • Du er løsnings- og udviklingsorienteret
    Beskæftigelsesområdet er i konstant bevægelse – og du formår at følge disse bevægelser. Når du tager hjem fra arbejde er dagen sjældent blevet som du planlagde om morgenen – og du kan lide at arbejde på den måde og have en arbejdsdag der til tider kan være hektisk. På trods af de mange afbrydelser i dit arbejde, formår du at arbejde struktureret med sagslister, prioritere de vigtigste opgaver først, og løbende og dagligt tage nye opgaver ind.
  • Du har fokus på rådighed
    Sideløbende med de mange udviklingsopgaver på beskæftigelsesområdet, er du i stand til at håndtere en sagsstamme med borgere som har rådighedsudfordringer i tæt samarbejde med rådighedsteamet. Du skal kunne gennemskue mønstre hos borgere, som gentagende gange søger ydelse og som ikke har et reelt ønske om at samarbejde med Ungeenheden. Du skal kunne igangsætte de rette indsatser og i tæt samarbejde med rådighedsteamet udvikle arbejdsgange, som forhindrer at denne borgergruppe i at ”cykle rundt i systemet”.
  • Du er servicemindet
    Vi har en ambition om at levere den bedste service til de borgere som henvender sig i vores modtagelser og ekspedere sagerne på stedet, og sende mindst muligt videre til andre teams. Det er derfor vigtigt at du kan understøtte det høje faglige niveau, og vil og kan være med til at udvikle dette område – Der kan også i perioder være behov for, at du tager en vagt i modtagelserne.

Det bliver du en del af


Du bliver en del af visitations- og modtagelsesteamet, som består af 7 konsulenter. Kendetegnet for gruppen er, at de vil yde den bedst mulige service, opretholde den høje faglighed og ikke mindst skabe resultater.

I bemander dagligt 2 modtagelser og afholder visitationssamtaler med borgere som ansøger om ydelse. De visiterede borgere møder dagligt i tilbud på adressen, hvor teamet hjælper dem med jobsøgning og iværksætter virksomhedsrettede aktiviteter. Udover visitationssamtaler og bemanding af modtagelserne, har konsulenterne ansvar for hver deres sagsstamme.

Du bliver også en del af Ungeenheden, under det samlede beskæftigelses- og Socialområde i Gladsaxe, hvor vi er 75 medarbejdere. Vi arbejder primært med unge og alle med et fælles mål – at få borgerne i uddannelse/arbejde. Vi sidder i udgangspunktet på samme adresse og har fleksible pladser, så vi placerer os efter de opgaver vi har. Vi er inddelt i zoner og det er muligt at benytte stillerum.

Du vil også indgå i fagspecialistgruppen på tværs af Beskæftigelses- og Socialområdet, hvor vi forholder os nysgerrigt til hinanden fagområder, og hjælper hinanden på tværs af lovgivninger. Fagspecialistgruppen forestår også en del af den interne undervisning, i lovgivning og arbejdsgange.

Som ansat i Ungeenheden, får du fagligt udfordrende og afvekslende opgaver. Vi har høje forventninger til dig og til hinanden, der er højt til loftet og let til grin. Du bliver en del af en arbejdsplads, med stort fokus på udvikling af det gode arbejdsmiljø, som alle tager ansvar for.

Din Baggrund


Du skal have erfaring med beskæftigelsesområdet og gerne fra en lignende stilling. Det er et must, at du har indgående kendskab til beskæftigelseslovgivningen og styring af indsatsen for uddannelsesparate unge, kontanthjælpsmodtagere over 30 år, visitationsdelen og ikke mindst rådighedsarbejdet.

Du har mulighed for at starte hurtigst muligt, eller hvordan det passer i forhold til din nuværende ansættelse.

Hvis du vil høre mere om stillingen kan du kontakte teamleder Søren Kronholm på telefon 40 45 12 74.

Der er ingen ansøgningsfrist og vi indkalder løbende kandidater til samtale, hvis din ansøgning fanger vores interesse og indtil vi har fundet den helt rigtige kollega.

Ved ansættelse indhentes straffeattest og referencer fra tidligere ansættelser.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 18.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Storkøbenhavn
  • Mandag den 22. juni 2020

Lignende jobs

  • Breakfast Host, deltid, Scandic Spectrum

    Fri kontakt
    Er du smilende, imødekommende, får ting til at ske og spreder god energi, så tror vi på, at du er vores nye Breakfast Host på Scandic Spectrum. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at byde vores gæster velkommen til morgenmaden med et smil og bidrager til en god start på dagen.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Conference Host, fuldtid, Scandic Spectrum

    Fri kontakt
    Griber du mulighederne, har overblik og er god til at guide vores gæster, så tror vi på, at du er vores nye Conference Host på Scandic Spectrum. Vi ved, at du brænder for at gøre en forskel og har fokus på detaljerne. Og vi ved, at du får tingene til at ske og gerne sætter overliggeren lidt højere for at skabe en succes.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Conference Host, fuldtid, Scandic Copenhagen

    Fri kontakt
    Griber du mulighederne, har overblik og er god til at guide vores gæster, så tror vi på, at du er vores nye Conference Host på Scandic Copenhagen. Vi ved, at du brænder for at gøre en forskel og har fokus på detaljerne. Og vi ved, at du får tingene til at ske og gerne sætter overliggeren lidt højere for at skabe en succes.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • HR-administrator til kursus og uddannelse

    Fri kontakt
    HR-administrator til kursus og uddannelse i København. Du er grundig til fingerspidserne og har et stort planlægningsgen. Du holder af at være i kontakt med og koordinere med mange forskellige mennesker på alle niveauer.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som øvrige
6. februar 2025 1611
5. februar 2025 1607
4. februar 2025 1573
3. februar 2025 1536
2. februar 2025 1573
1. februar 2025 1614
31. januar 2025 1664
30. januar 2025 1651
29. januar 2025 1635
28. januar 2025 1632
27. januar 2025 1625
26. januar 2025 1633
25. januar 2025 1640
24. januar 2025 1642
23. januar 2025 1614
22. januar 2025 1590
21. januar 2025 1568
20. januar 2025 1586
19. januar 2025 1595
18. januar 2025 1599
17. januar 2025 1589
16. januar 2025 1561
15. januar 2025 1556
14. januar 2025 1518
13. januar 2025 1510
12. januar 2025 1561
11. januar 2025 1570
10. januar 2025 1585
9. januar 2025 1544
8. januar 2025 1513
7. januar 2025 1488