Medarbejder til udvikling af spildevandsområdet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Vil du være med til at sætte retningen på spildevandsområdet, guide borgere og virksomheder om håndtering af regnvand og spildevand og yde god og effektiv sagsbehandling? Så har vi brug for dig i Gladsaxe Kommune, hvor byrådet har vedtaget ambitiøse mål for klimatilpasningen af afløbssystemet.

I de kommende år skal vi separere regnvand fra spildevand i hele kommunen, så vi undgår oversvømmelser og overløb til naturen. Samtidig er ambitionen, at separatkloakeringen helst sker i bæredygtige løsninger på overfladen, så regnvandet kan være med til at skabe mere byliv og bynatur.

Vi er lige gået i gang med planlægningen af, hvordan vi separatkloakerer hele kommunen. Derfor søger vi en dygtig og dedikeret sagsbehandler, der kan hjælpe os med at udvikle og løfte de opgaver, vi får med myndighedsarbejde i forbindelse med separeringen. Blandt andet er det et mål, at borgere og virksomheder bliver guidet og hjulpet godt igennem deres egen separering. Derfor er effektiv og overskuelig sagsbehandling samt god kommunikation og service til grundejerne helt centralt, for at vi kommer i mål med opgaven.

Dine arbejdsopgaver


I dagligdagen får du mange og forskelligartede opgaver alt efter, hvilke sager der skal behandles, og hvilke projekter du er involveret i. Det er vigtigt, at du sætter pris på at have den gode og konstruktive dialog med vores borgere og virksomheder. Dette er de vigtigste opgaver lige nu, hvor vi har brug for dig:
  • At være primus motor på administration og sagsbehandling af grundejernes separering. Det handler både om det kommende, konkrete sagsbehandlingsarbejde og udviklingen af et effektivt sagsbehandler-flow – herunder bidrage til projekter om automatisering af dele af sagsgangene.
  • At have dialog og besvare henvendelser fra borgere og virksomheder om separeringen samt vejlede bygherrer om afløbsforhold - både de eksterne og vores eget Ejendomscenter.
  • At udarbejde tilslutningstilladelser til spildevand i samarbejde med Novafos.
  • At være med til at udvikle kommunikation og vejledning til grundejerne sammen med vores kommunikationskonsulent.
  • At være med til at planlægge og deltage i kampagner og arrangementer, hvor vi kommunikerer og inddrager borgere og virksomheder i separeringen.

Hvem er du?


Vi forventer, at du har en relevant uddannelse som fx ingeniør, cand.techn.soc.., biolog, miljøtekniker eller lignende, og at du kan sætte flueben ved disse punkter:
  • Erfaring med sagsbehandling og administration på miljø- og spildevandsområdet.
  • Har kendskab til praksis om afløbssystemer og LAR.
  • Flair for at udvikle, effektivisere og strømline både sagsbehandling og administration.
  • Styr på det juridiske grundlag og erfaring med miljø- og spildevandslovgivning.
  • Går op i at yde god service og er god til at formulere dig mundtligt og skriftligt.
  • Er en åben og positivt indstillet person, der sætter pris på at samarbejde og løse opgaver på tværs i et fagligt fællesskab.
  • Er struktureret, god til at bevare overblikket og til at prioritere og inddrage dine kollegaer.

Da vi kun lige er startet med separeringsopgaven, udvikler vores arbejdsopgaver sig løbende. Derfor er vi også spændte på, hvilke andre kompetencer du har, som kan hjælpe os med vores øvrige opgaver på spildevandsområdet og på miljøområdet som helhed.

Hvem er vi?


Du bliver en del af den seks mand store faggruppe i Vand og Natur-teamet, der samarbejder om klimatilpasnings- og spildevandsopgaverne. Vi arbejder med mange forskellige aspekter af separeringsopgaven – planlægning, drift, kommunikation m.m. Og så får du et tæt arbejdsfællesskab med vores virksomhedsgruppe, som står for blandt andet nedsivningstilladelser. Endelig bliver du en del af det faglige fællesskab, vi har på tværs af Novafos-kommunerne og med Novafos.

Du kommer til at sidde fysisk i Miljøafdelingen på Gladsaxe Rådhus, hvor vi er ca. 30 engagerede og ambitiøse miljømedarbejdere fordelt på to teams. Vi har et godt socialt arbejdsmiljø med en uformel tone, hvor der er højt til loftet. I perioder kan der være fart på, men vi er gode til at være opmærksomme på hinanden og understøtte hinanden på tværs.

Løn og ansættelse


Ansættelse er fra 1. december 2022, og arbejdstiden er på 37 timer/uge. Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst med mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. Vi giver mulighed for at arbejde hjemmefra op til to dage om ugen og så understøtter vi naturligvis adgang til efteruddannelse og deltagelse i netværk og konferencer.

Yderligere oplysninger


Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Kathrine Stefansen på telefon 21 36 70 27 eller projektleder Daniel Pedersen på telefon 39 57 58 88.

Ansøgningsfrist


Søndag 23. oktober 2022.
Ansættelsessamtaler finder sted løbende.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 29.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Storkøbenhavn

Lignende jobs

  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Assisterende Head Chef, fuldtid til a la carte Res...

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs i køkkenet, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye assisterende Head Chef til a la carte Restaurant Mør på Scandic Kødbyen. Vi ved, at du ta’r ansvar på din vagt, har overblik over dit køkken og er god til at kommunikere, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Breakfast Host, deltid, Scandic Spectrum

    Fri kontakt
    Er du smilende, imødekommende, får ting til at ske og spreder god energi, så tror vi på, at du er vores nye Breakfast Host på Scandic Spectrum. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at byde vores gæster velkommen til morgenmaden med et smil og bidrager til en god start på dagen.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Conference Host, fuldtid, Scandic Spectrum

    Fri kontakt
    Griber du mulighederne, har overblik og er god til at guide vores gæster, så tror vi på, at du er vores nye Conference Host på Scandic Spectrum. Vi ved, at du brænder for at gøre en forskel og har fokus på detaljerne. Og vi ved, at du får tingene til at ske og gerne sætter overliggeren lidt højere for at skabe en succes.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som øvrige
30. januar 2025 1651
29. januar 2025 1635
28. januar 2025 1632
27. januar 2025 1625
26. januar 2025 1633
25. januar 2025 1640
24. januar 2025 1642
23. januar 2025 1614
22. januar 2025 1590
21. januar 2025 1568
20. januar 2025 1586
19. januar 2025 1595
18. januar 2025 1599
17. januar 2025 1589
16. januar 2025 1561
15. januar 2025 1556
14. januar 2025 1518
13. januar 2025 1510
12. januar 2025 1561
11. januar 2025 1570
10. januar 2025 1585
9. januar 2025 1544
8. januar 2025 1513
7. januar 2025 1488
6. januar 2025 1535
5. januar 2025 1660
4. januar 2025 1669
3. januar 2025 1693
2. januar 2025 1698
1. januar 2025 1712
31. december 2024 1781