Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Storkøbenhavn
Ungeenheden Gladsaxe søger dygtig og engageret hjemmevejleder til unge med handicaps og psykosociale udfordringer til 1 årigt barselsvikariat
Da en af vores kollegaer skal på barsel, søger vi nu en barselsvikar som kan se sig selv i funktionen som hjemmevejleder for unge med psykosociale udfordringer og forskellige handicaps, hvor du i tæt samarbejde med myndighedssagsbehandlere sikrer den bedste indsats for unge i Gladsaxe.
Det bliver din opgave
Vi arbejder efter Servicelovens §§ 82b og 85, og begge opgaver består i at yde socialpædagogisk støtte til unge i aldersgruppen 18-29 år.
Formålet med støtten er at styrke den unges egne muligheder for at udvikle sig og udnytte sine potentialer i det omfang, det er muligt. Indsatserne skal understøtte borgernes muligheder for at fastholde og udvikle egne ressourcer, fremme en øget selvstændighed, forbedre den enkeltes sociale og personlige kompetencer samt fremme inklusion i samfundet, såsom tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet.
§82b
Vi er lige nu i fuld gang med en prøvehandling som vil vare resten af 2024. Myndighed har tidligere været en stor del af §82b forløb, men i nuværende prøvehandling forsøger vi med, at hjemmevejlederne alene arbejder med den unges ønsker og håb/drømme. Vi har mulighed for, at tænke ud af boksen og sammen med borgerne tilrettelægge støtten således vi når i mål inden for 6 måneder. Nogle gange vil forløbet vise et større støttebehov, og det vil være din opgave at opspore dette og igangsætte processen med myndighed samt udarbejde en status til brug for deres arbejde.
§85
Du arbejder ud fra de mål og delmål som borger og myndighedssagsbehandler har fastsat og ud fra en recovery- og rehabiliterende tilgang. Typiske områder der arbejdes med den unge om er, støtte til struktur i hverdagen, praktiske opgaver i hjemmet, trafiktræning, egenomsorg og lignende som kan hjælpe den unge til at udvikle sine kompetencer til at kunne blive så selvstændig som muligt eller til at vedligeholde et opnået funktionsniveau.
Antallet af de bevilligede støttetimer til de unge er forskelligt, og du vil have borgerrettede timer svarende til cirka 26 timer pr. uge.
Du arbejder selvstændigt
Din arbejdstid er fleksibel mellem kl. 8.00-17.00. Du planlægger selv din tid og fordeler din tid på borgerne i forhold til de bevilgede timer. Du trives i at have en udekørende funktion, hvor støtten som udgangspunkt tilbydes der, hvor det giver mening for borgeren – ofte i eget hjem. Vi cykler rundt til borgerne.
Din profil
- Du er uddannet pædagog eller har anden socialfaglig baggrund
- Du har erfaring med relationsarbejde og har viden om forskellige diagnoser herunder særligt autisme
- Du formår at inddrage den unge og sammen skabe overblik og fastholdelse i arbejdet med de fastsatte mål og delmål
- Du arbejder motiverende med henblik på, at den unge tager imod støtten
- Du er god til at arbejde selvstændigt i en hverdag hvor du er meget udekørende og med stor fleksibilitet, men er samtidig indstillet på at bidrage og løfte sammen i teamet
- Du er skriftlig stærk og ser vigtigheden i at dokumentere godt og systematisk – vi er i gang med at overgå til en ny version af Nexus og skal fremadrettet have endnu større fokus på VUM 2.0, FFB (Fælles Faglige begreber) og Fællessprog3.
- Kendskab til systemet Nexus er en fordel men ikke et krav – så længe du har lyst til, og er engageret i at lære det
Det bliver du en del af
- Et fantastisk team bestående af 4 (5 inklusiv dig) hvor fagligheden er i top og hvor vi vægter tryghed og godt humør
- Et team hvor vi hele tiden arbejder på at tilegne os ny viden, sparre med hinanden og på tværs i hele enheden
- Et meget tæt samarbejde med myndighedssagsbehandlerne i Handicapteamet hvor vi har fælles teammøde hver anden uge
- I Ungeenheden har du alle relevante fagpersoner som dine kollegaer – det vil sige, at du arbejder tæt sammen med myndighed inden for serviceloven og beskæftigelseslovgivningen, derudover har vi også vores aktiveringstilbud, Psykologisk Ungerådgivning samt uddannelsesvejledning tilknyttet hvilket giver god mulighed for en helhedsorienteret og tværgående indsats
- Supervision i teamet hver 6. uge
Løn og ansættelsesforhold
Der er tale om en midlertidig ansættelse på 12 måneder.
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte teamleder Stine Hamouti Baden-Jensen på telefon 21 16 47 18.
Ansøgningsfrist
Torsdag den 20. maj 2024
Samtaler forventes afholdt fredag den 24. maj 2024.
Ansættelse pr. 1. juli 2024
Ungeenheden
I Ungeenheden er der i alt 90 medarbejdere og enheden er placeret i Beskæftigelses- og Socialafdelingen i Gladsaxe Kommune. Vi arbejder med unge ud fra et fælles mål om at hjælpe dem i uddannelse eller arbejde og støtte dem i at leve et selvstændigt liv.
Beskæftigelses- og Socialafdelingen arbejder rehabiliterende og recovery-orienteret og har fokus på borgerinddragelse. Vi er ambitiøse og optagede af, hvordan vi hele tiden kan blive bedre til gavn for borgerne. Vi arbejder på tværs af faggrupper og teams internt i Ungeenheden og i hele Beskæftigelses- og Socialafdelingen.
Værdierne "Ordentlig, Fælles og Faglig" er vores DNA, og de gælder i hele afdelingen, uanset hvor du er ansat. Ordentlig, fælles og faglig er måden, hvorpå vi møder og samarbejder med borgere, virksomheder, ledere og medarbejdere.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".
Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn
Jobbet er oprettet på vores service den 29.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Øvrige
- Storkøbenhavn
Lignende jobs
-
Senior Associates og Managers til Transaction Advi...
Fri kontaktSenior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.- Øvrige
- København
-
Conference Manager, fuldtid, Scandic Spectrum
Fri kontaktEr du ambitiøs, målrettet og sætter scenen for en god mødekultur, så tror vi på, at du er vores nye Conference Manager på Scandic Spectrum. Vi ved, at du har overblik og er god til at kommunikere, guide og skabe rammerne for de bedste møder og konferencer.- Øvrige
- København
-
Arbejdspladsen du ikke kan undvære
Fri kontaktArbejdspladsen du ikke kan undvære. Da vi oplever en stigende tilgang af borgere der behøver vores kvalificerede hjælp, søger vi mere personale dag og aften.- Øvrige
- Greve
Statistik over udbudte jobs som øvrige i Storkøbenhavn
Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Storkøbenhavn.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Storkøbenhavn over tid
Dato | Alle jobs som øvrige |
---|---|
24. december 2024 | 1809 |
23. december 2024 | 1817 |
22. december 2024 | 1812 |
21. december 2024 | 1797 |
20. december 2024 | 1802 |
19. december 2024 | 1701 |
18. december 2024 | 1632 |
17. december 2024 | 1601 |
16. december 2024 | 1614 |
15. december 2024 | 1645 |
14. december 2024 | 1635 |
13. december 2024 | 1673 |
12. december 2024 | 1579 |
11. december 2024 | 1586 |
10. december 2024 | 1549 |
9. december 2024 | 1536 |
8. december 2024 | 1550 |
7. december 2024 | 1564 |
6. december 2024 | 1582 |
5. december 2024 | 1569 |
4. december 2024 | 1561 |
3. december 2024 | 1546 |
2. december 2024 | 1507 |
1. december 2024 | 1568 |
30. november 2024 | 1622 |
29. november 2024 | 1645 |
28. november 2024 | 1656 |
27. november 2024 | 1631 |
26. november 2024 | 1617 |
25. november 2024 | 1614 |
24. november 2024 | 1662 |
Populære søgninger
Lignende søgeresultater
Vikarstilling: Vi søger vikarer til solo-bosted -
, Voksenhandicap, Team Houlbjerg
Juridisk student til
s Center for Tech
Se alle populære søgninger