[xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Leder du efter nye muligheder for at kombinere bæredygtig vedligeholdelsen af en eksisterende bygningsmasse med at udvikle, implementere og drive digitale forandringer? Har du en byggeteknisk baggrund og ønske om at løse optimerings - og vedligeholdelsesprojekter i en ambitiøs kommune, der passer godt på sine bygninger? Og har du digital flair, der kan kombinere dette med arbejdet med bygningsdata og IKT-ledelse?

Så er muligheden her i [xxxxx]s Ejendomscenter, hvor du kan blive en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab. Vi forestiller os, at du kommer med en faglig basisviden, interesse og erfaring med IKT og sandsynligvis med en baggrund som bygningskonstruktør, arkitekt eller ingeniør.

Om jobbet


Som IKT-leder og bygningsansvarlig kommer du til at arbejde med IKT og bygningsdata samtidig med at du har ansvaret for større og mindre byggeopgaver på nogle af kommunens eksisterende bygninger. Vi forestiller os, at arbejdet med IKT og bygningsdata vil fylde mest i den første tid.

Ejendomscenteret har gennem flere år haft fokus på digitalisering og vi har set potentialet i at arbejde struktureret med bygningsdata. Vi er ambitiøse i den digitale udvikling og står overfor at skulle videreudvikle vores digitaliseringsstrategi indenfor bygningsforvaltning, byggeri og drift. Vi har lagt sporene til IKT-arbejdet, men er endnu ikke i mål. Vi har derfor brug for dig som IKT-ansvarlig til både at drifte og udvikle IKT-området i Ejendomscenteret, så vi får sikret det digitale bindeled mellem byggeprojekter og ejendomsadministration.

’De mest bæredygtige m2 er dem vi ikke bygger’ – derfor kerer vi os særligt om vores eksisterende bygningsmasse, som en del af kommunens grønne strategi. Som vores nye IKT-leder og bygningsansvarlige vil du have en central rolle i at understøtte Ejendomscenterets arbejde med bygge- og renoveringsprojekter og planlagt vedligehold af de kommunale ejendomme.

Dine primære ansvarsområder som IKT-leder bliver
  • at udarbejde og vedligeholde IKT- specifikationer.
  • at være Ejendomscenterets digitale ansigt udadtil overfor eksterne samarbejdspartnere, hvor formidling og præcisering af digitale kravspecifikationer kommunikeres og følges op.
  • at være tovholder på videreudviklingen og implementeringen af Ejendomscenterets digitale strategi herunder også at drive og vedligeholde Ejendomscenterets bygningsdata.
  • at du på vegne af Ejendomscenteret er på forkant med digitale tendenser og har øje for optimering af vores digitale arbejdsgange.


Som byggeteknisk bygningsansvarlig vil du på sigt få ansvaret for din egen bygningsportefølje. Sammen med dine kollegaer, der er bygningskonstruktører, ingeniører, landskabsarkitekter og arkitekter løser du opgaver i varierende størrelser og karakterer.

Dine primære opgaver som bygningsansvarlig bliver
  • at varetage langsigtet 10-års planlægning af vedligeholdelsesaktiviteter på en bygningsportefølje af ejendomme.
  • at planlægge og gennemføre mindre byggeprojekter med primært fokus på renovering og vedligeholdelse.
  • At rådgive og sparre med bygningsejere og brugere af ejendommene.
  • Være med til at understøtte visionerne om at bevare vores eksisterende bygningsmasse


En vigtig del af jobbet vil være, at du har en god og tæt kommunikation med brugerne, det tekniske personale lokalt samt med forvaltningen. Her vil du få en central rolle, når der skal findes løsninger på akutopståede problemer og i den langsigtede vedligeholdelsesplanlægning.

Du vil blive en del af et tværgående team med 12 medarbejdere bestående af andre bygningsansvarlige, projektledere og en teamleder. du vil samtidig indgå i en tværgående faggruppe af bygningsansvarlige. Dit team har primært ansvar for vedligehold, renovering, ombygning og nybyggeri af kommunens idræts- og kulturbygninger samt kommunale pleje- og omsorgsinstitutioner.

Vores forventninger til dig er, at
  • Du har arbejdet med IKT-ledelse og føler dig hjemme i disciplinen, så du selvstændigt kan styre de digitale processer i samarbejde med projektledere og de projekterende.
  • du har god erfaring med værktøjer som f.eks. Revit, Dalux mv.
  • du har interesse og flair for at arbejde med store og komplekse mængder af data og processer.
  • du er uddannet bygningskonstruktør, arkitekt, ingeniør eller lignende.
  • Du har byggeteknisk interesse og viden.
  • du er selvstændig, tager ansvar og ejerskab over dine opgaver samt en god teamplayer.
  • du trives i en stor organisation med mange interessenter og har stærke kommunikative egenskaber.

Om Ejendomscenteret


I Ejendomscenteret er vi glade for vores faglige og sociale fællesskab. Vi tilbyder en arbejdsplads med stærk faglighed og prioriterer løbende faglig udvikling. Vi er bandt meget andet de stolte modtagere af Bygherreprisen 2024, og du vil opleve et tillidsbaseret og åbent arbejdsmiljø med fleksible arbejdsrammer og en arbejdsplads med fokus på arbejdsglæde. Med 40 medarbejdere er vi [xxxxx]s centrale kompetencecenter for byggeri, renovering, energioptimering, udvikling og vedligeholdelse af kommunens ejendomme i samarbejde med brugerne og fagforvaltningerne.

Om [xxxxx]


[xxxxx] er en ambitiøs kommune og med fokus på den bæredygtige dagsorden, har kommunen med udgangspunkt i ’Gladsaxestrategien’ lagt sig i front på den grønne omstilling. Også med sine ejendomme er kommunen ambitiøs, og du vil som IKT-leder og bygningsansvarlig i Ejendomscenteret spille en vigtig rolle i implementeringen af kommunens ambitiøse grønne omstilling, hvor vi fortsat ønsker at ligge i front med løbende energi- og CO2-besparelser i egne bygninger. Du vil få rig mulighed for at udnytte din viden og kreativitet i arbejdet med vedligehold og optimering af [xxxxx]s bygningsmasse.

Byrådet har afsat betydelige midler til, nye idrætsfaciliteter, et sundheds- og beskæftigelseshus ved Buddinge Station, en række nye børnehuse, Fremtidens Skole, transformation af Mørkhøj Park-komplekset og meget andet. Samtidig skal driften af kommunens eksisterende 386.000 m2 optimeres, blandt andet for at skabe sammenhæng til den daglige drift, klima- og energioptimering, indeklimaforhold for de daglige brugere.

Ansættelsesforløbet


Der er ansøgningsfrist den 15. januar 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 20.-22. januar, og vi regner med, at du kan tiltræde den 1. marts 2025 eller efter nærmere aftale.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Du er velkommen til at kontakte teamleder Peter Friche Madsen på telefon[xxxxx], hvis du har spørgsmål.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I [xxxxx] har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 17.12.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Storkøbenhavn

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Vikarstilling: Konsulent til DI's arbejde med udda...

    Fri kontakt
    Har du et bredt kendskab til uddannelsespolitik og de videregående uddannelser og kan du netværke med personer på Christiansborg, i ministerier, i virksomheder, på uddannelsesinstitutioner og i andre organisationer? Er du analytisk og struktureret?
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedarbejder til Klimaklar Produktionsvirk...

    Fri kontakt
    Er du passioneret omkring grøn omstilling og ønsker du at bidrage til en bæredygtig fremtid og virksomhedernes værdiskabelse? DI’s afdeling for Strategiske indsatser søger en engageret studentermedarbejder til vores lærings- og rådgivningsprogram Klimaklar Produktionsvirksomhed.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som øvrige
17. januar 2025 1589
16. januar 2025 1561
15. januar 2025 1556
14. januar 2025 1518
13. januar 2025 1510
12. januar 2025 1561
11. januar 2025 1570
10. januar 2025 1585
9. januar 2025 1544
8. januar 2025 1513
7. januar 2025 1488
6. januar 2025 1535
5. januar 2025 1660
4. januar 2025 1669
3. januar 2025 1693
2. januar 2025 1698
1. januar 2025 1712
31. december 2024 1781
30. december 2024 1795
29. december 2024 1797
28. december 2024 1797
27. december 2024 1802
26. december 2024 1797
25. december 2024 1809
24. december 2024 1809
23. december 2024 1817
22. december 2024 1812
21. december 2024 1797
20. december 2024 1802
19. december 2024 1701
18. december 2024 1632