[xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Vil du være med til at skabe gode læringsmiljøer for børnene i Møllehuset, så er det lige dig, vi står og mangler



Møllehuset søger en engageret pædagog eller pædagogisk assistent, der brænder for legen, det kreative og at arbejde didaktisk. Vil du være med til at sætte barren højt, så vi i samarbejde med forældrene kan skabe god trivsel, udvikling og læring for børnene? Så er du den pædagog eller pædagogiske assistent, vi leder efter.

I Møllehuset vægter vi leg og kreativitet højt. I legen opbygges bl.a. relationer og social forståelse for hinanden og med det kreative arbejde bliver børnenes 100 sprog udfoldet. Vil du være med til at sætte fokus på dette, så er det lige dig, vi står og mangler på vores hold, så vi sammen kan blive klogere på, hvordan vi bedst gør.

I Møllehuset arbejder vi på, at alle børn har deltagelsesmuligheder. Vi er undersøgende på, hvordan vi kan tilrettelægge en hverdag med fokus på rutiner og indretning, så alle børn har mulighed for at deltage i børnefælleskabet. Vi er undersøgende på, hvordan vi kan tage afsæt i barnets præferencer og bringe barnets ressourcer i spil.

Hvem er vi


Møllehuset er et mindre børnehus, med et vuggestueteam med ca. 24 børn, 4 pædagoger og 3 pædagogmedhjælpere og et børnehaveteam med ca. 40 børn, 4 pædagoger og 3 pædagogmedhjælpere, samt en køkkenassistent og en børnehusleder.

Vi er et børnehus, hvor der arbejdes med didaktik, rutiner, organisering, læringsmiljøer, pædagogik og indretning som et styrende element. Vores organisation er teambaseret, og vi vægter didaktikken højt. Derfor har alle pædagoger skemalagt tid til refleksion, vurdering og planlægning af deres pædagogiske arbejde, samt fælles fokus på udvikling af pædagogikken. Et godt og konstruktivt forældresamarbejde er vigtigt for os, hvor vi tager et fælles ansvar for barnets trivsel, udvikling, dannelse og læring. Vi bruger nærmiljøet i vores pædagogiske praksis og har ladcykler i huset, så vi kan komme endnu mere rundt.

Dine kompetencer og din arbejdsform


  • Du er faglig stærk
    Du evner at være tydelig, autentisk og anerkendende i din relation til børnene. Du kan og vil arbejde med børnefællesskabet, du er nysgerrig på barnets perspektiv, og du evner at oversætte barnets intentioner. Du er bevidst om din pædagogiske position. Du besidder struktur og ordenssans og har en positiv tilgang til det pædagogiske arbejde.
    Du kan kommunikere både mundtligt og skriftligt på dansk og har kendskab til IT.
  • Du er god til at samarbejde
    Du er i stand til at skabe udvikling og læring for børnene og dele det med dine kollegaer. Du evner at indgå i et fagprofessionelt team, hvor identiteten er opbygget omkring fagligheden. Du er i stand til at se din rolle i Møllehuset, som en del af en helhed.
  • Du byder ind i forhold til dine kollegaer
    Du bidrager med faglige perspektiver, og du udfordrer os gerne fagligt. Du tør være åben om din egen praksis. Du bidrager med viden og erfaring til den faglige dialog i Møllehuset gennem et tæt teamsamarbejde.
  • Du evner både refleksion og handling
    Du kan reflektere og begrunde din pædagogiske praksis til forældre og kollegaerne. Du er handlekraftig og i stand til at reflektere over egen pædagogiske praksis. Du er i stand til at forvalte planlægning og udførsel af egne og teamets opgaver i samarbejde med de øvrige teammedlemmer.

Mere om stillingen og ansættelsesforløbet


Stillingen er på 37 timer ugentligt, fordelt på hverdage imellem kl. 7.00 og 17.00, fredage kl. 16.30.
Du har mulighed for at indgå i en 4 dages arbejdsuge.
Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.

Tiltrædelse 1. april 2025. Vi venter gerne på den rette ansøger.

Hvis du vil læse mere om os eller pædagogikken, henviser vi til Møllehuset hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår


Efter gældende overenskomst og principper om ny løn.

[xxxxx] kan tilbyde bl.a. fri adgang til svømmehal, løbeklub samt skattefri offentlig transport. Vi har desuden en feriefond, hvor det er muligt at leje ferieboliger.

Har du yderligere spørgsmål,


eller vil du gerne besøge os, er du velkommen til at kontakte Pia Møller Jensen, leder af Børnehuset Møllehuset på telefon[xxxxx]eller[xxxxx].

Vi glæder os til at modtage dit CV og ansøgning.

Ansøgningsfrist


14. februar 2025 kl. 12.00.
Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I [xxxxx] har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 29.1.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Storkøbenhavn

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som øvrige
3. marts 2025 1539
2. marts 2025 1519
1. marts 2025 1553
28. februar 2025 1644
27. februar 2025 1645
26. februar 2025 1613
25. februar 2025 1598
24. februar 2025 1616
23. februar 2025 1665
22. februar 2025 1661
21. februar 2025 1697
20. februar 2025 1697
19. februar 2025 1660
18. februar 2025 1635
17. februar 2025 1636
16. februar 2025 1712
15. februar 2025 1725
14. februar 2025 1740
13. februar 2025 1735
12. februar 2025 1722
11. februar 2025 1678
10. februar 2025 1658
9. februar 2025 1645
8. februar 2025 1662
7. februar 2025 1653
6. februar 2025 1611
5. februar 2025 1607
4. februar 2025 1573
3. februar 2025 1536
2. februar 2025 1573
1. februar 2025 1614