Dataspecialist til Patent- og Varemærkestyrelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Taastrup

Brænder du for at gøre en forskel, og vil du gerne bidrage til at Patent- og Varemærkestyrelsens dataløsninger understøtter både kunders, samarbejdspartneres og medarbejdernes behov på en effektiv og hensigtsmæssig måde? Så er det dig, vi leder efter.

Vi søger lige nu en dygtig dataspecialist, der ønsker at stå i spidsen for realiseringen af Patent- og Varemærkestyrelsens datastrategi. Du bliver en del af enheden for Digital forretningsudvikling, og du kommer til at spille en gennemgående rolle på styrelsens nyetablerede dataområde.

Om jobbet Du kommer til at arbejde tæt sammen med nøglemedarbejdere fra styrelsens forretningsområder og vores statistikteam. Her vil du arbejde sammen med forretningen for at forbedre datakvaliteten, løbende afdække databehov og gennemføre dataleverancer til styrelsens forretningsområder og ledelse. Du vil samarbejde med vores stærke udviklingsteam, som kan bistå med teknisk støtte og indsigt og give dig den nødvendige sparring på vores eksisterende it-løsninger. Desuden vil du få det overordnede ansvar for at styre implementeringen af en ny dataplatform til styrelsen og - i samarbejde med vores arkitekt - udarbejde en sammenhængende enterprise informationsmodel til styrelsen

Om dig Vi forventer, at du har en relevant akademisk baggrund eksempelvis: kandidatgrad i informationsvidenskab, data management eller informationssystemer. Derudover har minimum 3 års relevant erhvervserfaring hvor du har arbejdet med informationsmodeller, udarbejdelse af KPI’er for datasæt og har overblik over virksomhedens databehov og omsat disse til konkrete dataleverancer til eksempelvis en BI-afdeling. Du kan desuden sætte kryds ud for flere af følgende punkter:

  • Minimum 3 års konkret erhvervserfaring med katalogisering af datasæt og masterdata management
  • Minimum 3 års konkret erhvervserfaring med udarbejdelse af informationsmodeller
  • Indgående kendskab til udarbejdelse og monitorering af data KPI’er
  • Godt overblik over cloudbaserede Data warehousing-platforme og ETL-teknologier
  • Kendskab til opsætning af rapporter i Microsoft Power BI eller tilsvarende

    Vigtigst af alt er, at du er nysgerrig og holder dig fagligt ajour. Du er selvkørende og formår at finde balancen mellem perfektion og deadlines. Du sætter pris på struktur og ser det som en dyd. Du søger aktivt bistand fra dine kollegaer, når det er nødvendigt. Du er en god og tillidsvækkende kollega, som bidrager positivt til en team-orienteret kultur, hvor alle hjælper alle.

Hvis du tilmed har en passion for at sikre dataleverancer i tæt samarbejde med forretningen og samtidig ønsker at udfordre dig selv, så er dette jobbet for dig.

Om os Patent- og Varemærkestyrelsen er en dynamisk, moderne og markedsorienteret del af Erhvervsministeriet. Det er styrelsens mission at hjælpe virksomheder med at gøre idéer til aktiver. Vores kerneopgave består i at behandle ansøgninger om patenter, brugsmodeller, varemærker og designs, og vi arbejder for at sikre, at danske virksomheder har rettighederne til deres egne idéer, så vi skaber de bedst mulige forudsætninger for vækst og udvikling – både i og udenfor Danmarks grænser. Fælles for alle vores medarbejdere er, at de yder en kvalificeret og professionel service i en forretnings- og kundeorienteret organisation.

Du bliver en del af vores digitaliseringsafdeling på 29 engagerede medarbejdere fordelt på en udviklings- og datasektion, en projektstyringssektion og en driftssektion. Denne stilling er placeret i vores projektstyringssektion. Du bliver dermed en del af en enhed med dygtige og hjælpsomme kollegaer, hvor vi har en fin balance mellem humor, personligt engagement og høj faglighed. Vi arbejder i et moderne hus med åbne kontorer, og vi er lokaliseret i henholdsvis Taastrup og Ikast.

I Patent- og Varemærkestyrelsen værner vi om hinandens trivsel og prioriterer det gode arbejdsmiljø. Vi har bl.a. en personaleforening, som står for forskellige sociale arrangementer, en massageordning, træningsfaciliteter, gratis parkering, kantineordning (kun i Taastrup) samt mulighed for hjemmearbejde – omfanget heraf er dog afhængigt af arbejdsopgaverne og sker efter aftale med nærmeste personaleleder.

Information og ansøgning Lyder jobbet som noget for dig, så søg stillingen via knappen "søg stilling" til højre eller via vores hjemmeside www.dkpto.dk/job senest 26. januar 2024 kl. 12.00. Læg venligst CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag ind i systemet sammen med din ansøgning.

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. marts 2024 eller hurtigst muligt derefter. Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst i staten. Du får samtidig en god pensionsordning. Arbejdssproget er dansk.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan fremvise straffeattest, og du skal desuden kunne sikkerhedsgodkendes.

Samtalerne vil blive holdt løbende og der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Kristine Grundsøe på tlf. +45 43 50 82 79 eller e-mail [email protected]

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Taastrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Taastrup
  • Fredag den 26. januar 2024

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Conference Manager, fuldtid, Scandic Spectrum

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs, målrettet og sætter scenen for en god mødekultur, så tror vi på, at du er vores nye Conference Manager på Scandic Spectrum. Vi ved, at du har overblik og er god til at kommunikere, guide og skabe rammerne for de bedste møder og konferencer.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Arbejdspladsen du ikke kan undvære

    Fri kontakt
    Arbejdspladsen du ikke kan undvære. Da vi oplever en stigende tilgang af borgere der behøver vores kvalificerede hjælp, søger vi mere personale dag og aften.
    • Øvrige
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Taastrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Taastrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Taastrup over tid

Dato Alle jobs som øvrige
24. december 2024 29
23. december 2024 29
22. december 2024 29
21. december 2024 30
20. december 2024 30
19. december 2024 31
18. december 2024 30
17. december 2024 25
16. december 2024 25
15. december 2024 24
14. december 2024 25
13. december 2024 27
12. december 2024 25
11. december 2024 24
10. december 2024 19
9. december 2024 22
8. december 2024 22
7. december 2024 22
6. december 2024 20
5. december 2024 27
4. december 2024 28
3. december 2024 30
2. december 2024 28
1. december 2024 29
30. november 2024 28
29. november 2024 28
28. november 2024 29
27. november 2024 32
26. november 2024 34
25. november 2024 33
24. november 2024 37