Psykiatrisygehuset søger AC-konsulent til Økonomi og Planlægning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vejle

Vil du være en del af en spændende udvikling på psykiatriområdet og bidrage med dit gode overblik og planlægningskompetencer? Trives du med en lidt bredere vifte af opgaver og lyder det spændende at understøtte implementeringen af botilbudsteams i vores psykiatriske afdelinger?

Vi har brug for en medarbejdere der kan forestår den overordnede administrative implementeringsstøtte og opfølgning - både i forhold til at understøtte vores afdelinger, den administrative opfølgning og i forhold til at planlægge kompetenceudvikling af medarbejdere på bosteder. Lyder det som en oplagt opgave for dig, så har du muligheden for at blive AC-konsulent i psykiatrisygehuset

Psykiatrien har gennem de seneste år været et område med stor opmærksomhed og med ambitioner om udvikling - både på nationalt og regionalt niveau. Den nationale 10-års plan for psykiatri er under implementering og skal medvirke til at udvikle psykiatriområdet og indsatsen for den mentale sundhed.

Som en del af implementeringen af regeringens 10 års plan for psykiatrien, er vi i gang med implementering af botilbudsteams i alle psykiatriske afdelinger. Deres primære opgave er at tilbyde udgående psykiatrisk behandling til borgere tilknyttet teamet. Derud tilbyder teamet psykiatrifaglig rådgivning og sparring til botilbuddets medarbejdere samt sikre koordination mellem indsatserne. Som en del af samarbejdet indgår også fokus på kompetenceudvikling.

Vi søger en AC-konsulent som selvstændigt og i samarbejde med kollegaer og afdelinger kan understøtte planlægning og implementering af indsatsen.

Du bliver en del af planlægningsteamet i Økonomi og Planlægning i psykiatrisygehusets administration, men vil også have opgaver i forhold til planlægning af kompetenceudvikling, hvor der samarbejdes med gode kollegaer i vores HR-afdeling.

Dine arbejdsopgaver

Jobbet er meget alsidigt og tilrettelægges sammen med din leder og øvrige kollegaer. Ud over opgaver relateret til botilbudsteams, vil du ud fra din erfaring, dine interesser og kompetencer indgå i planlægningsteamets øvrige opgaveportefølje. Eksempler på opgaver kunne være:

  • Understøtte psykiatrisygehusets direktion og sygehusets ledere på de psykiatriske afdelinger, bl.a. ved at agere administrativ tovholder på botilbudsteams.
  • Udarbejde beslutningsoplæg, notater mm. som understøtter gode beslutning og fremdrift – herunder både oplæg til beslutninger internt i sygehuset og til politiske beslutninger.
  • Understøtte de kliniske afdelinger og sygehusets drift, ved at bidrage til løsning af både akutte og mere langsigtede udfordringer.
  • Facilitere afdækning af kompetenceudviklingsbehov samt udvikle og planlægge kompetenceudviklingsaktiviteter for medarbejdere i psykiatriens botilbudsteams samt medarbejdere på bosteder.
  • Understøtte den overordnede dialog med kommunerne omkring botilbudsteams
  • Understøtte sammenhæng og synergi mellem implementering af botilbudsteams og de mange andre indsatser der skal implementeres i forbindelse med 10 årsplanen
  • Ad hoc opgaver relateret til funktionens opgaveportefølje (eks. henvendelser fra Folketinget, Sundhedsstyrelsen, regionsrådspolitikere, journalister m.fl.)
  • Understøtte samarbejde og den samlede opgaveløsning på tværs i Administrationen

Din profil

Trives du med en alsidig og omskiftelig hverdag, og lyder opgaverne som noget, du kan se dig selv i - så send os en ansøgning, hvis du har:

  • En relevant videregående uddannelse på kandidatniveau
  • Erfaring med planlægnings- og implementeringsopgaver, gerne fra sundhedsvæsenet
  • Evnen til at sikre overblik, gode processer og tage tovholderrollen på dig
  • Evnen til at håndtere det alsidige interessentbillede i en politisk ledet organisation
  • Analytisk sans, kan arbejde struktureret og målrettet og finder det naturligt at tage ansvar og følge opgaver til dørs
  • Evnen til at arbejde selvstændigt og motiveres af at udtænke konkrete løsningsforslag på komplekse problemstillinger
  • Mod på at arbejde med komplekse opgaver og trives med en omskiftelig hverdag, hvor nogle opgaver er med kort deadline.
  • Gode samarbejdsevner og er vant til at arbejde sammen med forskellige fagligheder

Om os:

Psykiatrisygehuset er et af fem sygehuse i Region Syddanmark. Vi varetager udredning og behandling af borgere i alle aldre med psykisk sygdom. Dit daglige arbejdssted vil være psykiatrisygehusets administration i Vejle, men der vil også være møder og aktiviteter i resten af regionen. I administrationen er vi cirka 110 medarbejdere, fordelt på 5 funktioner. Der er mulighed for hjemmearbejde efter aftale og under hensyntagen til opgaverne.

Du bliver en del af Økonomi og Planlægning, med ca. 30 medarbejdere med både akademisk, HK og sundhedsfaglig baggrund. Vi løser opgaver inden for tværsektorielt samarbejde, driftsplanlægning, forskerunderstøttelse, økonomistyring, regnskab samt befordring. Vi har et dynamisk arbejdsfællesskab, hvor vi arbejder sammen på tværs og hjælper hinanden. Vi tror på, at vi sammen kan mere. Hos os er omgangstonen uhøjtidelig og fyldt med faglighed og humor. Du vil møde engagerede, dygtige og sjove kollegaer i et sygehus med fokus på patienten, faglighed, dialog og samarbejde.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer og til besættelse pr 1. januar 2025 eller snarest muligt derefter.

Løn og ansættelsesvilkår fastlægges i henhold til aftale mellem Danske Regioner og forhandlingsberettiget organisation.

Vil du vide mere

Hvis du ønsker yderligere information om stillingerne er du velkommen til at kontakte Økonomi og Planlægningschef Heidi Hougaard på tlf. 99 44 49 13

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er torsdag d. 21. november 2024. Vi forventer at afholde jobsamtaler tirsdag den 26 november 2024.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Vejle.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.11.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Vejle
  • Torsdag den 21. november 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Vejle

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Vejle over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Vejle over tid

Dato Alle jobs som øvrige
7. februar 2025 81
6. februar 2025 81
5. februar 2025 81
4. februar 2025 79
3. februar 2025 77
2. februar 2025 79
1. februar 2025 80
31. januar 2025 80
30. januar 2025 75
29. januar 2025 71
28. januar 2025 71
27. januar 2025 68
26. januar 2025 67
25. januar 2025 67
24. januar 2025 67
23. januar 2025 68
22. januar 2025 62
21. januar 2025 60
20. januar 2025 64
19. januar 2025 63
18. januar 2025 66
17. januar 2025 64
16. januar 2025 63
15. januar 2025 61
14. januar 2025 65
13. januar 2025 62
12. januar 2025 59
11. januar 2025 59
10. januar 2025 60
9. januar 2025 54
8. januar 2025 53