Læringskonsulent til PPL, Viborg Kommune

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Viborg

Brænder du for at gøre en forskel for børn og unges læringsmiljøer i Viborg Kommune?
Er du optaget af didaktik, pædagogik og læreprocesser for alle elever?
Kan du agere i feltet mellem at være facilitator af processer og bidrage med specifik viden i et tæt og praksisnært samarbejde med skoler?

Så skal du måske søge en stilling som læringskonsulent i PPL i Viborg Komme.


Pædagogisk Praksis og Læring (PPL) søger en læringskonsulent pr. 1. april 2020.
Vi søger en profil, der ønsker at arbejde praksisnært med at udvikle bæredygtige læringsmiljøer sammen med skolerne i Viborg Kommune med afsæt i viden om og erfaring inden for specialpædagogik og differentierede læringsmiljøer, herunder børn og unge i udsatte positioner. Dine samarbejdspartnere på skolerne vil være ledelser, vejledere, lærere og pædagoger.

Om PPL
Pædagogisk Praksis og Læring (PPL) er organiseret under Familie og Rådgivning i Børn og Unge. Vores primære arbejdsområde omfatter konsultative og understøttende opgaver i skoler og dagtilbud i tæt samarbejde med lærere, pædagoger, ledelse, forældre mv. Der er fokus på tidlige og forebyggende indsatser og udvikling af bæredygtige læringsfællesskaber i et tværprofessionelt samarbejde.
Den samlede personalegruppe på ca. 95 medarbejdere består af psykologer, talehørekonsulenter, ressourcepædagoger, fysio-/ergoterapeuter og læringskonsulenter. PPL er organiseret i både faggruppeteams og tværfaglige områdeteams.

Som læringskonsulent bliver du en del af et faggruppeteam på 10 læringskonsulenter.

Om dig
PPL søger en selvstændig læringskonsulent, der kan bidrage til arbejdet i både faggruppeteamet samt det tværprofessionelle samarbejde. Det er derfor vigtigt, at du kan navigere i et komplekst felt med mange forskellige samarbejdspartnere og opgavetyper. Du arbejder med afsæt i et fagspecifikt område, men du ser dig selv bredt ind i den vifte af opgaver, som skolerne har behov for hjælp til, og du opsøger og samarbejder med de fagligheder, som opgaverne kalder på. Udvikling af bæredygtige læringsmiljøer, der tilgodeser alle elevers lærings- og deltagelsesmuligheder, er en paraplytænkning i dit virke.

Du har kendskab til skolekonteksten og har måske konkret viden og erfaring med fx professionelle læringsfællesskaber, co-teaching, procesfacilitering, aktionslæring, pædagogiske læringscentre, vejledning, supervision.

Du er optaget af, hvordan du bedst muligt medvirker til forankring af de indsatser, du understøtter.
Du er en stærk didaktiker, der formår at inspirere teams i arbejdet med differentiering og forskellige organisationsformer til gavn for alle elevers læring, trivsel og udvikling. Du er optaget af og går forrest i pædagogiske processer, også når du møder modstand.

Du er uddannet lærer med en vejlederoverbygning eller har anden relevant videreuddannelse.

Vi lægger desuden vægt på:
  • At dit afsæt for arbejdet er forankret i et ressourceorienteret syn på børn og unge udviklings- og deltagelsesmuligheder
  • At du arbejder struktureret og kan prioritere opgaverne
  • At du er god til at opbygge professionelle relationer og indgår ubesværet i samarbejdet med både skoleledelser og teams
  • At du kan veksle mellem forskellige positioner i konsulentarbejdet
  • At du kan arbejde systematisk, analytisk og datainformeret
  • At du holder dig opdateret på den nyeste viden indenfor dit fagområde
  • At du selv indtager en lærende position med henblik på fortsat praksisudvikling
  • At du formår at ”oversætte” din viden og kompetencer ind i forskellige kontekster
  • At du har lyst til at bidrage til et kollegialt fællesskab med både viden, nysgerrighed og højt humør


Derudover vil særlige kompetencer inden for fx æstetiske læreprocesser og IT-didaktik blive vægtet positivt.

Vi tilbyder:
  • Et spændende arbejdsfelt med varierende opgaver og mange samarbejdsflader
  • Et tværprofessionelt miljø, hvor du kommer til at samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer
  • Et job, hvor du kan være med til at gøre en forskel for Viborg Kommunes børn og unge


Løn- og ansættelsesforhold:
I henhold til gældende overenskomst og principperne om ny løn.
Der indhentes børneattest og straffeattest som led i ansættelsesforløbet.
Din arbejdsplads vil være Viborg Rådhus, når du ikke løser opgaver ude på kommunens skoler.

Yderligere oplysninger:
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for Læringskonsulenterne Karen Schmidt Poulsen på tlf. nr. 40684657.

Du kan læse mere om PPL generelt og Læringskonsulenterne specifikt på https://kommune.viborg.dk/Borger/Boern,-unge-og-familie/Skoler/PPL/Laeringskonsulent

Samtaler forventes afholdt 26.02.20 i tidsrummet 8.30-14.30.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Viborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.1.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Viborg
  • Søndag den 16. februar 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Viborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Viborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Viborg over tid

Dato Alle jobs som øvrige
30. januar 2025 23
29. januar 2025 22
28. januar 2025 24
27. januar 2025 23
26. januar 2025 24
25. januar 2025 24
24. januar 2025 22
23. januar 2025 19
22. januar 2025 18
21. januar 2025 16
20. januar 2025 17
19. januar 2025 18
18. januar 2025 18
17. januar 2025 18
16. januar 2025 19
15. januar 2025 25
14. januar 2025 25
13. januar 2025 26
12. januar 2025 28
11. januar 2025 30
10. januar 2025 30
9. januar 2025 29
8. januar 2025 32
7. januar 2025 31
6. januar 2025 30
5. januar 2025 31
4. januar 2025 31
3. januar 2025 31
2. januar 2025 32
1. januar 2025 32
31. december 2024 33