Open Workshop søger filmkonsulent for 2024

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Viborg

Open Workshop er et filmværksted og kunstner residency for animationsprojekter. Vores mål er at styrke talentudviklingen indenfor dansk animation og digital fortælling. I Open Workshop kan både nye og mere erfarne talenter arbejde med animerede kortfilm, serier og feature length film, IP-udvikling, spil, cross- and transmedia projekter. Udover at tildele støtte til animationsprojekter afholder vi også åbne workshops, masterclasses, events og andre netværksskabende begivenheder.

Open Workshop er en del af Fonden Filmtalent og uddannelsesinstitutionen The Animation Workshop, VIA University College (TAW). Mere information om Open workshop findes på: www.openworkshop.via.dk

The Animation Workshop har som uddannelsesinstitution og videncenter skabt et stærkt, internationalt og kreativt miljø for studerende, kunstnere og talenter inden for animation, tegneserier og nye medier. TAW har til huse i kasernebygningerne på Viborgs tidligere kaserne. Læs mere om organisationen TAW på www.animationworkshop.via.dk

Vi søger en konsulent på deltid med ansættelse fra d. 1. februar 2024 til d. 31. december 2024:

Filmkonsulentens primære opgave er at tildele støtte og udvikle projekter. Afgørelserne skal bidrage til Open Workshops overordnede støttepolitik, som er formuleret i samarbejde med Fonden Filmtalent. Støtte tildeles på baggrund af en kunstnerisk vurdering og en vurdering af ansøgernes potentielle talent, foretaget af filmkonsulenten i samarbejde med Open Workshops leder, produktionsleder og tekniske leder.

Konsulentens arbejde består bl.a. i at varetage:

  • 4-5 ansøgningsrunder med ansøgningsfrist i februar, maj, august og november med normalt 20-30 ansøgninger pr. runde.
  • Udarbejdelse af skriftlige uddybende afslag eller tilsagn.
  • Deltagelse i vores månedlige talentmøder.
  • Deltagelse i arrangementet ”Q&A session” en gang i kvartalet op til ansøgningsfristerne.
  • Opsøgende talentudviklingsaktiviteter samt ajourføring af status for støttede projekter.

Det forventes, at den samlede årlige arbejdsmængde er omkring 200 timer. Arbejdsbelastningen er højest omkring de fire ansøgningsrunder i februar, maj, august og november.Datoerne for ansøgningsrunderne ligger fast, mens planlægningen af de øvrige aktiviteter i højere grad kan tilpasses.

Filmkonsulenten skal:

  • have lyst til og interesse for at indgå i et udviklingsforløb og følge talenterne bag projekterne med en pædagogisk tilgang og en forståelse for kreative processer.
  • have professionel erfaring med udvikling af animationsprojekter som producer, instruktør, animator eller lignende og kende den terminologi, der anvendes om drama, karakterudvikling, animation osv. i den professionelle branche indenfor genrerne fiktion, serier, dokumentar og eksperimenterende fortælleformer.
  • kunne analysere animationsprojekter i forhold til ansøgers og holdets kompetencer, talent og erfaring.
  • have gjort sig overvejelser over metoder og sprog i mødet med ansøger, i udviklings- og mentorprocesser og ved gennemsyn af projekter i produktion.
  • Kunne udføre sit arbejde på både dansk og engelsk.

Open Workshop tilbyder en arbejdsplads der:

  • arbejder med fremtidens animationstalenter.
  • er uformel, fleksibel og travl med sjove kolleger, der alle brænder for arbejdet med talenterne.
  • samarbejder med Filmværkstederne i Odense, København og Århus gennem Fonden Filmtalent
  • er en del af det kreative animationsmiljø i Viborg via vores tilknytning til The Animation Workshop/ VIA University College.

Ansættelsesforhold:

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og aftaler indgået mellem relevant faglig organisation og Staten.

Der er tale om en deltidsstilling, der kan kombineres med andet arbejde. Løn efter aftale.

Tiltrædelse d. 1. februar 2024 eller snarest derefter. Vi forventer at afholde samtaler d. 5. januar.

Ansøgning og CV samt øvrige relevante dokumenter uploades via nedenstående link senest d. 19. december kl. 12:00.

Yderligere oplysninger kan hentes hos leder for Talent & Skills Development og Open Workshop, Gry Lindebjerg, e-mail: [email protected], tlf. 87 55 49 42.

Om VIA University College

VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden.

Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.

VIA i runde tal: 20.000 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 20.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.100 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik

VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Viborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Viborg

Lignende jobs

  • Head Chef, fuldtid, Scandic Regina

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs i køkkenet, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Head Chef på Scandic Regina. Vi ved, at du ta’r ansvar, har overblik over dit køkken og er god til at kommunikere, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • Herning
    Få mere info
  • Dygtig smed med erfaring fra kantbukker søges!

    Vi forstiller os, at du en baggrund som smed. Du har gerne nogle års erhvervserfaring fra en produktionsvirksomhed. Du har god teknisk forståelse, er vant til at arbejde selvstændigt og finder dig .
    • Øvrige
    • Midtjylland
    Få mere info
  • Bliv en del af on-demandkorpset i Aarhus og omegn

    Kom med ombordKom med ombordHos [xxxxx] tilbyder vi dig lige nu muligheden for at blive en del af vores on-demand korps i Århus og omegn.Som en del af korpset får du løbende tilbudt spændende og a..
    • Øvrige
    • Midtjylland
    Få mere info
  • Bliv en del af on-demandkorpset i Kolding og omegn

    Kom med ombordHos [xxxxx] tilbyder vi dig lige nu muligheden for at blive en del af vores On-demand korps i Kolding og omegnSom en del af korpset får du løbende tilbudt spændende og aktive jobmuli..
    • Øvrige
    • Midtjylland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Viborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Viborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Viborg over tid

Dato Alle jobs som øvrige
22. januar 2025 18
21. januar 2025 16
20. januar 2025 17
19. januar 2025 18
18. januar 2025 18
17. januar 2025 18
16. januar 2025 19
15. januar 2025 25
14. januar 2025 25
13. januar 2025 26
12. januar 2025 28
11. januar 2025 30
10. januar 2025 30
9. januar 2025 29
8. januar 2025 32
7. januar 2025 31
6. januar 2025 30
5. januar 2025 31
4. januar 2025 31
3. januar 2025 31
2. januar 2025 32
1. januar 2025 32
31. december 2024 33
30. december 2024 33
29. december 2024 34
28. december 2024 34
27. december 2024 31
26. december 2024 31
25. december 2024 31
24. december 2024 31
23. december 2024 31