Studentermedhjælper til GAME’s Playmakerprogram (Aarhus og Viborg)
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Studiejob - Viborg
STUDENTERMEDHJÆLPER TIL GAME’S FRIVILLIGPROGRAM I AARHUS OG VIBORG
Brænder du for at skabe varige sociale forandringer ved bedre adgang til inkluderende fællesskaber gennem ungeledet gadeidræt? Ønsker du at være drivkraften og skabe rammerne for at frivillige kan gøre en forskel for børn og unge? Så bliv studentermedhjælper på GAME’s Playmakerprogram i Aarhus og Viborg for børn og unge i almene boligområder.
Kunne du tænke dig at få erfaring med, og kompetencer inden for:
– Projekt- og frivilligledelse af frivillige rollemodeller i boligområder i Viborg og Århus?
– Nye former for forpligtende og positive fællesskaber for unge rollemodeller?
– Udvikling, planlægning og afvikling af Street GAME-events i boligområder i Danmark?
– Motivation, rekruttering og fastholdelse af frivillige?
– Afvikling af uddannelsescamps ifm. GAME’s frivilligprogram?
– Sport som empowerment-metode for børn og unge?
– Udvikling af undervisningsindhold samt afholdelse af workshops?
– Kommunikation med eksterne og interne samarbejdspartnere?
Så skal du være studentermedhjælper på GAME’s frivilligprogram.
OM PLAYMAKERPROGRAMMET OG STILLINGEN SOM STUDENTERMEDHJÆLPER
I GAME kalder vi vores frivillige ‘Playmakere’, og de gør en forskel for børn og unge i boligområder ved at arrangere lokale events og træninger i street dance, gadefodbold, street basket og GAME Girl Zone. I Playmakerprogrammet arbejder vi for at klæde unge, primært fra boligområder, på til at tage ansvar i deres eget boligområde. Du vil i stor grad blive involveret i udvikling og støtte af de frivillige, der på mange måder adskiller sig fra frivillige i andre ungdomsorganisationer, ved at have en tæt tilknytning til det område de arbejder i. GAME benytter på den måde en peer-to-peer baseret indsats, hvor ældre fra boligområder uddannes som rollemodeller for yngre børn og unge.
De frivillige uddannes til at anvende empowermentmetoder og skabe positive fællesskaber for børn og unge mellem 8 og 15 år. Dette gør de blandt andet ved at Playmakerne to gange om året kommer på uddannelsescamp, hvor du vil komme til at stå for planlægning og undervisning af Playmakerne.
Som studentermedhjælper vil du få et indgående kendskab til arbejdet i en progressiv NGO’s metoder og arbejdsgange. Herunder vil du særligt have ansvaret for aktiviteter i Viborg og/eller i Aarhus, hvilket til dagligt indebærer ansvaret for de træninger og Playmakere der er i områderne og kommunikation med relevante samarbejdspartnere. Du kommer til at sidde på kontor med en af vores projektledere i Viborg, men vil også have mulighed for hjemmearbejdsdage.
DINE ARBEJDSOPGAVER VIL SE SÅDAN UD:
– At understøtte GAME’s frivilligaktiviteter særligt i Viborg og Århus, herunder løbende udvikling og evaluering af programmet.
– Udvikling af nye rammer til at skabe forpligtende fællesskaber for unge, der ikke tiltrækkes af den traditionelle foreningsform.
– Selvstændigt at udvikle, planlægge og afvikle Street GAME’s i hele Danmark i samarbejde med resten af Playmakerteamet.
– Skabe støtte og en god relation til Playmakere.
– Arbejde med vigtige emner som social inklusion og progression.
– Understøttelse af Playmakere, hvilket også indebærer at sikre samarbejdet mellem Playmakerne og de centrale samarbejdspartnere, der er i de områder, hvor GAME’s aktiviteter finder sted.
– Deltagelse af events i området, som både afholdes af GAME og af andre lokale samarbejdspartnere.
Din arbejdsopgaver vil dermed særligt være at have det primære ansvar for drift og udvikling af Playmakerprogrammet i Viborg og enkelte zoner i Århus. Du vil således få stor erfaring med ledelse, motivation og koordinering af unge frivillige.
VI FORVENTER, AT DU:
– Er ansvarsbevidst, selvstændig og god til at indgå i sociale sammenhænge og danne relationer til unge.
– Er struktureret og kan skabe overblik over større processer.
– Kan lide at have egne arbejdsopgaver og selv strukturere dette og samtidigt indgå i teams og løse andre projekter i fællesskab med et blandet team.
– Har gå på mod og kan gå forrest i mødet med frivillige.
– Brænder for at gøre en forskel for børn og unge.
– Det er en fordel, men ikke et krav, at du selv har erfaring med frivilligt arbejde.
– Er i gang med en relevant videregående uddannelse, enten på bachelor eller kandidatniveau. Dette kan fx være idræt, sociologi, socialt arbejde, event-koordinator eller noget helt andet.
ARBEJDSSTED:
Som udgangspunkt vil arbejdspladsen være i GAME Streetmekka Viborg, Nellikevej 2, 8800 Viborg, men der vil være rejseaktivitet til GAME’s andre Streetmekkaer: i Aalborg og Esbjerg samt til GAME’s HQ i København. Selvom du som udgangspunkt har kontor i Viborg, vil der også være mulighed for hjemmearbejde.
Playmakerteamet arbejder tæt sammen med GAME Streetmekka Viborg, hvor du også til dagligt vil have en fast kontorplads, selvom du ikke bliver direkte involveret i husets aktiviteter. Du er med til ugentlige møder med Playmakerteamet, samtidig med der afholdes månedlige møder med din leder, som du sidder på kontor med. Teamet fra Jylland mødes derudover ofte i Aalborg, Viborg eller Esbjerg, og der arrangeres teamdage for hele teamet i København.
RENT PRAKTISK
Arbejdstiden er på 15 timer ugentligt, som kan ligges relativt fleksibelt og tilpasses studiet. Herunder vil der i nogle uger forekomme mere arbejde og i andre uger mindre. Aften- og weekendarbejde forekommer ifbm. frivilligmøder, events og uddannelse af frivillige.
Derudover bliver du en del af en gratis frokostordning.
ANSØGNINGFRIST
Upload din ansøgning via Podio. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi finder den rette kandidat.
YDERLIGERE INFORMATION
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at skrive til Projektkoordinator Souhail Abdeddaim, [email protected] eller ringe på 31 41 23 91.
VI ELSKER DIVERSITET!
Vi mener, at diversitet er vigtigt, og vi ved, at vores trivsel og innovationsevne forbedres ved diversitet. Hvis du er med på ovenstående, så søg stillingen og bidrag til mangfoldighed i GAME med lige præcis den person, du er.
BØRNS RETTIGHEDER & CODE OF CONDUCT
GAME’s rekrutteringsprocedure afspejler vores høje standarter for beskyttelse af alle i GAME, med særlig fokus på børn og unge i vores aktiviteter og programmer. Alle medarbejdere i GAME skal underskrive GAME’s Code of Conduct, give samtykke til at GAME indhenter børneattest samt give referencer.
OM GAME
GAME er en innovativ gadeidrætsorganisation og er anerkendt som en af verdens 150 bedste NGO’er. GAME blev grundlagt i 2002 i Danmark med missionen om at skabe varige sociale forandringer gennem ungeledet gadeidræt og gadekultur. GAME etablerer nyskabende faciliteter og uddanner unge til ledere og rollemodeller inden for gadeidræt og civilsamfund i Europa, Mellemøsten og Afrika.
Vi opfordrer dig til at læse mere om GAME’s arbejde på GAME.ngo
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".
Arbejdsstedet er beliggende i Viborg.
Jobbet er oprettet på vores service den 4.6.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Øvrige
- Viborg
Lignende jobs
-
Head Chef, fuldtid, Scandic Regina
Fri kontaktEr du ambitiøs i køkkenet, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Head Chef på Scandic Regina. Vi ved, at du ta’r ansvar, har overblik over dit køkken og er god til at kommunikere, lede og dele din viden.- Øvrige
- Herning
-
Køkkenmontør
[xxxxx] Bygningsservice A/SVores ydelser er i høj efterspørgsel, og vi søger derfor dygtige og selvstændige køkkenmontører til fast arbejde i Midtjylland. Hvis du brænder for montage og kan..- Øvrige
- Midtjylland
-
Are You Our Next Foundry Worker?
Do you want to try your hand at the craft of casting?Are you ready to contribute your hard work to a company that invests in you with a strong training program and opportunities for long-term devel..- Øvrige
- Midtjylland
-
Electronics and Mechanics – Is This Your Calling?
Would you like to help maintain one of Scandinavia’s largest foundries?And are you ready to contribute your professional skills to a company that invests in you with a strong training program and o..- Øvrige
- Midtjylland
Statistik over udbudte jobs som øvrige i Viborg
Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Viborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Viborg over tid
Dato | Alle jobs som øvrige |
---|---|
23. december 2024 | 31 |
22. december 2024 | 31 |
21. december 2024 | 31 |
20. december 2024 | 31 |
19. december 2024 | 33 |
18. december 2024 | 31 |
17. december 2024 | 27 |
16. december 2024 | 26 |
15. december 2024 | 27 |
14. december 2024 | 29 |
13. december 2024 | 25 |
12. december 2024 | 26 |
11. december 2024 | 27 |
10. december 2024 | 27 |
9. december 2024 | 27 |
8. december 2024 | 32 |
7. december 2024 | 32 |
6. december 2024 | 31 |
5. december 2024 | 34 |
4. december 2024 | 33 |
3. december 2024 | 33 |
2. december 2024 | 30 |
1. december 2024 | 31 |
30. november 2024 | 34 |
29. november 2024 | 33 |
28. november 2024 | 29 |
27. november 2024 | 26 |
26. november 2024 | 25 |
25. november 2024 | 27 |
24. november 2024 | 25 |
23. november 2024 | 26 |
Populære søgninger
Lignende søgeresultater
Kalder alle supersælgere!
Skive søger deres nye sælger til teamet på ca. 15 timer om ugen
Se alle populære søgninger