Uddannelseskoordinator med ansvar for rekrutteringsindsatser og eksternt samarbejde søg...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vodskov

Er du interesseret i en stilling med et bredt og alsidigt opgaveindhold med udgangspunkt i rekruttering og fastholdelse af SOSU-elever? Så er jobbet som uddannelseskoordinator i Team Administration og Uddannelse i Ældre- og Sundhedssekretariatet måske noget for dig.

Vi søger en ny kollega i vores uddannelsesteam til en fuldtidsstilling. Vi søger en kollega med gode kommunikative og relationelle kompetencer, som trives med at navigere i de mange snitflader og samarbejdsrelationer, som koordination af SOSU-uddannelserne indbefatter.

Organisation og ledelse
I Ældre- og Handicapforvaltningen arbejder vi alle med en fælles vision: Vi udvikler velfærd sammen. Vi har fokus på den fælles opgave og leverer hver især vores del af at løse vores fælles kerneopgave, som er; At fremme menneskers mulighed for at leve et uafhængigt liv gennem udvikling, støtte og omsorg.
Du kan læse meget mere om forvaltningens vision, mission samt strategier på http://vision2020.aalborg.dk/

Ældre og Sundhed består af fire funktionsenheder: Frit Valg, Plejeboliger, Træning og Aktivitet og Sygepleje. De fire funktioner understøttes af Ældre- og Sundhedssekretariatet, som rummer de administrative og tekniske funktioner i Ældre og Sundhed.
Ældre- og Sundhedssekretariatet har fokus på at skabe sammenhænge på tværs af afdelingen både i forhold til drift, udvikling og implementering af nye tiltag.

Team Administration og Uddannelse
Team Administration og Uddannelse servicerer ca. 110 ledere og assisterende ledere i de fire funktionsområder, og opgaverne i teamet spænder vidt fra personaleadministration til IT-opgaver til drift af hele SOSU-elevområdet.
I denne stilling er der særligt fokus på opgaver inden for rekruttering og fastholdelse samt understøttelse af SOSU-elever. Arbejdsopgaverne i den ledige stilling til vil bl.a. være:
  • At deltage i koordinering og håndtering af arbejdsopgaver i forhold ansættelse af SOSU-elever
  • Samarbejde med konsulent om justering eller ny-udvikling af rekrutterings- og fastholdelsestiltag
  • At varetage implementering af forskellige rekrutteringsindsatser for SOSU-elever
  • Formidling af lovstof, bekendtgørelser mv. til praktikvejledere og ansvarlige vejledere
  • Formidling af didaktik og pædagogiske metoder i samarbejde med andre oplægsholdere til vejledere og ledere
  • Deltage i koordineringsmøder med KL, SOSU-Nord, Region Nordjylland og andre samarbejdspartnere omkring SOSU-uddannelserne
  • Indgå aktivt i samarbejdet med SOSU-Nord

Som uddannelseskoordinator er du ansvarlig for at følge med i lovgivningen på området og være ansvarlig for omsætning og implementering af eventuelle lovændringer i Ældre og Sundhed.

Det er en fordel, at du på forhånd har viden om og erfaring med SOSU-elevområdet og har lyst til et arbejde præget af både administrativt arbejde samt mange formidlings- og samarbejdsopgaver. Du skal også have lyst til at arbejde med en meget bred og mangfoldig målgruppe i form af elever, vejledere, ledere, tværkommunale samarbejdspartnere mv.

Vi søger en kollega med følgende faglige kompetencer
  • Du har en relevant uddannelse i forhold til at arbejde med både pædagogiske, administrative og formidlingsopgaver
  • Du har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation og har viden om og erfaring med det kommunale ældre- og sundhedsområde
  • Du arbejder selvstændigt og prioriterer dine opgaver, du er struktureret omkring dem, og er god til at koordinere og forstå dig selv som en del af et team
  • Du kan give og tage imod konstruktiv og opgavebaseret feedback
  • Og du er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt med kollegaer og samarbejdspartnere og har fokus på det gode samarbejde

Personlige kompetencer
  • Du kan arbejde selvstændigt og samtidig er du en holdspiller og ved, at andre er afhængige af dig
  • Du bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø
  • Du har fokus på læring og udvikling
  • Du kan bevare overblikket – også når der er mange bolde i luften
  • Du har fokus på at spille andre gode og at samarbejde med mange forskellige aktører
  • Du har humor med som en måde at fungere på arbejdspladsen på

Det er vigtigt, at du har kørekort og egen bil, da der løses mange opgaver uden for kontoret.

I Team Administration og Uddannelse ønsker vi medarbejdere, som har fagligheden i orden, og vi lægger samtidig stor vægt på gode personlige kompetencer; Medarbejdere som tør være sig selv og give af sig selv.

Vi er teamorganiserede og sidder flere kollegaer sammen på hvert teamkontor. Det betyder, at du skal have lyst til at indgå i et tæt fagligt og dagligt samarbejde med dine teamkollegaer.

Arbejdsstedets adresse: Storemosevej 19, 9310 Vodskov.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte uddannelseskoordinator Kirsten Breum Nielsen på tlf. 9931 3678 eller teamleder Cecilie Lodal Vestergård tlf. 9931 1420.

Stillingen er på 37 timer pr. uge med opstart den 1. september 2020.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 3. juli 2020.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningen
På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens og forvaltningens struktur, politikker, målsætninger og meget mere.
Aalborg Kommune
Personalepolitik

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningens vision og strategiske ledelsesudvikling
vision2020.aalborg.dk
Ledelseskæden
Frihedsbrevet

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ee3614d8)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Vodskov.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.6.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Vodskov
  • Søndag den 21. juni 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Vodskov

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Vodskov over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Vodskov over tid

Dato Alle jobs som øvrige
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0