Innovationsgymnasiet søger ny pædagogisk faglig koordinator (PFK)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Er du en stærk og engageret didaktiker med lyst til at deltage i videreudviklingen af et HHX-gymnasium med en særlig innovations- og entreprenørskabsprofil? Har du et innovativt mindset og ideer til, hvordan vi kan synliggøre og dyrke vores faglige profil i endnu højere grad til gavn for alle vores skønne elever? Så er du måske vores nye PFK? Du skal have evnen til at dyrke netværk, oparbejde og vedligeholde eksterne samarbejder og omsætte dine ideer til konkrete aktiviteter på vores gymnasium. Alt, hvad vi foretager os, sigter på at styrke elevernes læring, trivsel og dannelse i en gymnasiekultur, der skal fremme et innovativt og entreprenant mindset hos vores elever.

Om dig
Du har erfaring som koordinator og udvikler. Stillingen som pædagogisk faglig koordinator stiller store krav til din viden om og erfaring med udvikling af uddannelse, og vi forventer derfor, at du er en dygtig didaktiker og evner at se tingene i et anderledes og nytænkende perspektiv. Derudover er du begejstret for og dygtig til at bringe virkeligheden tæt på eleverne gennem projekter, partnerskaber og cases. Du er passioneret omkring innovationsdidaktik, og du har en særlig interesse i at udfordre og støtte underviserne til løbende at udvikle undervisningen og studieretningerne på Innovationsgymnasiet, så vi også fremadrettet bevarer vores stærke og tydelige profil. Sidst men ikke mindst er du en holdspiller, som værdsætter værdien af samarbejde og en stærk teamkultur.

Om stillingen
Som pædagogisk faglig koordinator på vores gymnasium indgår du i et tæt samarbejde med gymnasiets rektor, vicerektor, uddannelsesleder og skolens to øvrige PFK’ere om at sætte retning, kvalitetssikre og udvikle vores gymnasium. Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder som PFK hos os bliver:

  • Videreudvikling af skolens profil
  • Etablering af strategiske partnerskaber med særligt fokus på innovation, projektledelse og iværksætteri
  • Udvikling af projekter og samarbejder med relevante uddannelsesinstitutioner, virksomheder og organisationer
  • Opbygning af masterclasses og karrierelæring
  • Udbygning af gymnasiets studieretninger
  • Medansvarlig i forhold til fremdrift i Innovationsgymnasiets Advisory Board
  • Videreudvikling af brobygnings -og introduktionsforløb for grundskoleelever
  • Opbygning af alumnenetværk og trivselsfremmende aktiviteter
  • Undervisning og undervisningskompetence indenfor gymnasiets fagrække

Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat fra den 1. juli 2024 eller hurtigst muligt.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten af 20. december 2021.

På Niels Brock ønsker vi at sikre arbejdsforhold, der giver god balance mellem arbejdsliv og familieliv. Medarbejdere på Niels Brock med børn under 3 år har i den forbindelse mulighed for at søge om nedsat tid på 10% uden lønreduktion.

Mere information
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos rektor Annemerete Esmark Thers på [email protected]. Du kan læse mere om Niels Brock på www.nielsbrock.dk.

Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er onsdag den 29. april 2024 kl. 09.00. Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via nedenstående link. Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Samtaler afholdes fra den 30. april 2024.

Om Niels Brock
Vi er én af Danmarks mest internationale og innovative uddannelsesinstitutioner med mere end 10.000 elever, kursister og studerende her i landet og omfattende uddannelsesaktivitet i udlandet. På Niels Brock, der daterer sig tilbage til 1881, insisterer vi på at tænke anderledes og på at gøre os umage for at uddanne stadig dygtigere elever, studerende og kursister.

Gennem generationer har Niels Brock været synonymt med medarbejdere, der dygtigt og engageret skaber de bedste rammer for ambitiøse og, videbegærlige og innovative unges personlige og faglige udvikling.

Vores ambition er at være Danmarks mest internationale og innovative handelsskole. Vi udvikler og udbyder uddannelsestilbud, der sikrer dansk erhvervsliv de rette kompetencer og styrker konkurrenceevnen, og vi er anerkendt for vores fagligt og pædagogisk stærke undervisere og dygtige elever.

Læs mere om os på www.nielsbrock.dk.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Jobbet er oprettet på vores service den 12.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog

Statistik over udbudte jobs som pædagoger

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
5. februar 2025 1213
4. februar 2025 1178
3. februar 2025 1149
2. februar 2025 1144
1. februar 2025 1156
31. januar 2025 1178
30. januar 2025 1140
29. januar 2025 1120
28. januar 2025 1093
27. januar 2025 1103
26. januar 2025 1162
25. januar 2025 1167
24. januar 2025 1194
23. januar 2025 1241
22. januar 2025 1258
21. januar 2025 1264
20. januar 2025 1281
19. januar 2025 1332
18. januar 2025 1343
17. januar 2025 1354
16. januar 2025 1348
15. januar 2025 1353
14. januar 2025 1358
13. januar 2025 1341
12. januar 2025 1383
11. januar 2025 1383
10. januar 2025 1393
9. januar 2025 1411
8. januar 2025 1377
7. januar 2025 1313
6. januar 2025 1306