Pædagog til vuggestuen Rudgården

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus N

Vuggestuejob på Trøjborg efter sommerferien?

Vi søger en pædagog pr. 16. august i Rudgården med 34 timer om ugen

Rudgården er en vuggestue med 4 grupper. Der er 12 børn på hver stue.

Rudgården er noget særligt:

Rudgården blev bygget som vuggestue for 50 år siden. I vores kælder er der gamle møbler, der kunne udstilles i Den Gamle By. Gennem årene er stedet blevet kendt som et hus med en særlig varm og god tone blandt børn og voksne. Man mærker det straks, man træder ind. Men bortset fra bygningens alder, er der ikke noget gammeldags over stedet. Vi bevæger os hele tiden i teorier og praksis, så det matcher tidens børn og forældre.

Til efteråret, kan du blive del af et kompetenceforløb med Tea Thyrre, der vil inspirere os med viden om neuro-pædagogik. Forløbet vil munde ud i, at vi får praksisanvisninger til lege, der understøtter det vi lærer om emnet. Det er vigtigt for os, at viden bruges i praksis.

Herudover er vi med i et pilotprojekt om sprogudviklingen hos de helt små børn. (Sprogtrappen v. Pia Thomsen)

I Rudgården forholder vi os til hinandens trivsel og faglighed. Vi filmer til tider hinandens praksis og taler om udfordringer og styrker. Det er vigtigt, at alle har det godt og at man får de udfordringer, man har brug for.

Forældregruppen på Trøjborg er ressourcestærk og engageret. Der er en meget høj forældretilfredshed og det afspejler sig i det engagement og den hjælpsomhed forældregruppen udviser for os i huset.

Rudgården ligger i byen tæt på cafeer og byens liv, men også tæt på skov og strand. Her er der gode muligheder for ture ud af huset med børnene.

Vi elsker musik og sang. Der lyder næsten altid sang og trommelyde ud fra mindst en af stuerne om formiddagen. Hver fredag, samles vi alle sammen og synger fællessang. Det er en skøn måde at gå på weekend på.

Motorik også en del af de faste aktiviteter. Her bruger vi fællesrummet med puder og klatrevæg og vores legeplads er indrettet med trapper og kroge, så børnene kan udfordre deres motoriske evner. Men vi er også bevidste om at motorikken udfordres i de daglige gøremål: Op og ned ad stolen, tage tøj på og af og at selv hjælpe til ved bleskift. Det giver selvtillid og tiltro til egen krops formåen.

Når der serveres mad for børnene, er det af den hjemmelavede slags. Conni, der er madmor i Rudgården, laver mad til alle måltiderne. Det er økologisk og lækker mad, der kan duftes i huset.

Forventninger til dig:

Du besidder mildhed og empati i omgangen med børn, kolleger og forældre

Du prioriterer børnenes selvhjulpenhed i hverdagen og ser læringspotentialet heri.

Du har lyst til at arbejde i stærke fællesskaber med kollegaer.

Du har en reflekteret tilgang til arbejdet og din egen praksis, samt bidrager til faglige drøftelser.

- Kan kigge indad og mærke dig selv i samspil med børnene og regulere dig selv i forhold til, hvad det enkelte barn/børnegruppen har brug for lige nu.

- Henholdsvis kan tage tydeligt lederskab og give følgeskab alt efter, hvad situationen og aftalerne kræver.

- Kan formulere dig tydeligt og forståeligt i skrift og tale

- Går til det gode forældresamarbejde med en åbenhed og en fordomsfrihed, som gør at forældrene kan føle sig trygge, når de kommunikerer med os omkring deres børn.

Hvis du kan se dig selv i disse rammer og har du de samme værdier som beskrevet herover så skynd dig at sende os en ansøgning

Der er ansøgningsfrist den 6. august. og ansættelsessamtaler i uge 32

Du er meget velkommen til at ringe for at høre nærmere om stillingen eller at aftale et besøg med:

Pædagogisk leder

Hanne Hedegaard Mikkelsen på telefon 29 20 83 81 (jeg har dog ferie, men indtal en besked, så ringer jeg tilbage til uddannet personale)

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus N.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Århus N
  • Fredag den 06. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Århus N

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Århus N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Århus N over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1