Engholmklyngen, afdeling Lillerød Børnehus søger en pædagog

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Allerød

Vi søger en pædagog med tiltrædelse 1. august 2020 til en af vores børnehavegrupper i Gravensten Børnehave. Stillingen er på 31 timer pr. uge.

Arbejdstiden ligger mellem klokken 07.00-17.00 på hverdage og der vil hen over året forekomme weekenddage, hvor vi forventer, at du deltager i kurser og personaledage. Herudover vil der være månedlige aftenmøder efter klokken 17.00.

Om os
Lillerød Børnehus er en del af Engholmklyngen og er en integreret institution, der består af fire huse. Vuggestuen er til cirka 40 børn mellem 0-2 år. Mariehønen har cirka 46 børn mellem 0-5 år. Børnehaven har cirka 42 børn mellem 2-5 år. Skovhuset har cirka 32 børn mellem 4-5 år.

Børnehaven og Mariehønen er begge huse, hvor børnene er opdelt efter alder og udvikling.

Lillerød Børnehus ligger centralt i bymidten med fem minutter til stationen. Ansættelsen er som udgangspunkt i Gravensten børnehave på en stue med 15-20 børn i alderen 2-5 år. Ansættelsen er dog overordnet defineret som værende i Allerød Kommune ved Engholmklyngen.

Vi vil gerne invitere dig til at besøge vores hjemmeside via linket http://bhu-lilleroed.skoleporten.dk.

Om stillingen
I stillingen skal du varetage det daglige ansvar for udviklingen af stuens børn i samarbejde med såvel kolleger på stuen som i resten af huset og klyngen. Som pædagog forventer vi, at du går foran og sætter din faglighed i spil i forhold til hverdagspædagogikken og tillige påser, at børnene er i trivsel. Som pædagog forventer vi, at du vil være den som primært står for den daglige kontakt og samarbejdet med forældrene og at du kan være sparingspartner og fagligt fyrtårn for kolleger.

Vi tilbyder:
  • engagerede og ansvarlige kolleger
  • en alsidig hverdag med forskellige aktiviteter og ture ud af huset
  • en god legeplads
  • et godt forældresamarbejde, som vi vægter højt
  • stor indflydelse på hverdagen
  • fagligt miljø på tværs af husene
  • en hverdag, hvor "Fri For Mobberi" er et omdrejningspunkt
  • en institution, hvor udeliv og naturen bruges dagligt.


Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst meningsfuld medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for børn og familier.

Om dig:
  • Du er engageret og ansvarlig.
  • Du er åben, spontan og har humor.
  • Du er kreativ og kan bruge din fantasi.
  • Du er (møde)stabil og fleksibel i forhold til arbejdstiden.
  • Du er nærværende, kan sætte dig selv i spil og i stand til at reflektere over egen praksis.
  • Du kommunikerer tydeligt og anerkendende om og med børnene.
  • Du har overblik og begge ben på jorden, også når det går stærkt.
  • Du vægter et godt forældresamarbejde højt.
  • Du vil være en del af den tidlige indsats i Allerød Kommune.
  • Du kan lide at være meget ude i al slags vejr og årstider.


Derfor skal du vælge os
Vi tager udgangspunkt i Allerød Kommunes Børne- og Læringssyn, som vi forventer, at du kan se dig i. Vi arbejder med den anerkendende, mentaliserende og inkluderende tilgang og ser forskellighed som muligheder for læring for livet. Vi arbejder med fællesskaber som det bærende i menneskers liv. Det betyder blandt andet, at vores faglighed og analytiske tilgang over for den enkelte, er nødvendig for at skabe plads til og forståelse for individet i fællesskabet. Vi arbejder målrettet med lege -og læringsmiljøer. Det betyder, at vi møder børnene i det, der interesserer og optager dem, samtidig med at vi sammen med dem skaber plads og rum til fordybelse og udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for pædagoger.

Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Janne Arensborg på 23 29 50 22 for at høre nærmere om stillingen.

Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på vores kommende medarbejder.

Du sender din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis digitalt via linket i annoncen senest 26. juni 2020.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 29. juni og 30. juni 2020.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har over 25.500 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hver 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=18c78b1b)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Allerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.6.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Allerød
  • Fredag den 26. juni 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Allerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Allerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Allerød over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
28. december 2024 6
27. december 2024 6
26. december 2024 6
25. december 2024 5
24. december 2024 5
23. december 2024 5
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 2
18. december 2024 3
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 4
12. december 2024 8
11. december 2024 9
10. december 2024 10
9. december 2024 11
8. december 2024 12
7. december 2024 12
6. december 2024 11
5. december 2024 11
4. december 2024 10
3. december 2024 9
2. december 2024 9
1. december 2024 9
30. november 2024 9
29. november 2024 9
28. november 2024 5