Faglig og energifyldt pædagog/PAU til Dagtilbuddene i Vissenbjerg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Assens

Står børns livsglæde, læring og leg øverst på din dagsorden? Ligger faglig nysgerrighed og pædagogisk udvikling implicit i både tanke og handling hos dig? Er du i stand til at skabe kvalitet i det pædagogiske arbejde? Og har du lyst til at være en del af et engageret hold, som rummer gode kolleger med varme hjerter og godt humør? Så er det nu chancen er her – transfervinduet er åbent, og vi har en ledig plads på vores hold!En af vores meget afholdte medarbejdere er solgt til en konkurrerende klub for at spille sin drømmeposition. Derfor mangler vi en udskifter. Om du er midtbane, højre bak eller forsvarsspiller betyder ingenting – bare du er en HOLDspiller.

Dagtilbuddene i Vissenbjerg-området søger en fagligt nysgerrig, livsglad og progressiv spiller til vores hold i Vissenbjerg.

Stillingen er i Skovbrynet og er som udgangspunkt på fuldtid, hvilket dog kan forhandles, og med tiltrædelse den 1. november 2023 ellers snarest herefter.

Hvem er vi
Dagtilbuddene i Vissenbjerg-området favner 20 dagplejere, 2 vuggestuer og 3 børnehaver med tilsammen ca. 300 herlige børn i alderen 0-6 år.

Vi har hjemme på toppen af Assens Kommune, og vi bor alle sammen omkranset af skøn natur, der byder op til både eventyr og motoriske udfoldelser.

Fælles for alle vores enheder er, at vi har en anerkendende tilgang til børnene. Omsorg, nærvær og engagement for og til det enkelte barn og dets familie er essentielt.

Vi arbejder med en fuldstændig tæt, åben dialog som redskab for et reelt og ligeværdigt forældresamarbejde.

Desuden er vi struktureret og fokuseret omkring børns overgange i tæt samarbejde med Vissenbjerg Skole og dagplejerne. Vi har et målrettet tværprofessionelt samarbejde med sundhedsplejersker, fysioterapeuter, PPR og lignende ift. tidlig indsats og Assens Kommunes visioner.

Samlet er vi p.t. ca. 76 dygtige personaler, som med hver deres unikke kompetencer gør vores område fagligt stærkt. Vi har værdibaseret personaleledelse og fordrer faglighed, fleksibilitet og engagement.

Om jobbet
Skovbrynet ligger som navnet antyder lige i kanten af skoven. Vi har et dejligt stort hus og en stor skøn legeplads.

Huset rummer 100 børnehavebørn, som er fordelt i 4 grupper, hvoraf den ene er med de kommende skolebørn. Desuden har vi 3 vuggestuegrupper med i alt 25 børn samt en legestue, som rummer 3 legestuegrupper. Området har frokostordning, og produktionskøkkenet ligger også i Skovbrynet.

Stillingen er i den ene børnehavegruppe med børn i alderen 3-5 år.

Hos os får du:

  • et spændende, dynamisk og ansvarsfuldt job med mange forskellige facetter
  • en engageret personalegruppe, som rummer gode kolleger med varme hjerter og godt humør
  • en områdeleder og faglige ledere, som arbejder tæt på kerneopgaven, og som udøver værdibaseret ledelse
  • et område i faglig forandring og forankring, der tager afsæt i den ny dagtilbudslov og den styrkede læreplan, lokal kompetenceudvikling, samt børns overgange
  • et spændende arbejde, der har fokus på kvalitet i kerneopgaven og pædagogisk kvalitetsudvikling
  • et tæt samarbejde med forældre, kolleger, dagplejen, skolen og andre fagprofessionelle.

Hvem er du
Vi forventer, at du:

  • er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent
  • formår at skabe sammenhæng i ord og handling
  • forstår at gå både forrest, ved siden af og bagved barnet i det daglige pædagogiske arbejde
  • er konstruktiv, åben og ærlig i samarbejdet med forældrene
  • kan opsøge og omsætte ny faglig viden på 3-6 års-området
  • er anerkendende, nærværende og engageret i mødet med børn, forældre og personaler
  • kan arbejde struktureret med handleplaner, læreplaner og digitale medier efter gældende lovgivning
  • er lydhør og finder det naturligt både at give og modtage sparring
  • er bevidst fagligt nysgerrig, samt udviser tillid og fleksibilitet i samarbejdet med kolleger, ledelse og andre samarbejdspartnere
  • arbejde loyalt i forhold til de fælles værdier, mål og indsatser – både fra huset, området og kommunalt hold.

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at børne- og straffeattest indhentes, inden ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere
Du kan læse mere på vores hjemmeside.

Du er også meget velkommen til at kontakte områdeleder Birgitte Buur på tlf. 23 28 37 30 eller stedfortræder Karina Fredskov 30 33 75 28, hvis du har spørgsmål.

Ansøgningsfristen er den 8. oktober 2023.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=610e2480)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Assens.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Assens
  • Søndag den 08. oktober 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Assens

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Assens over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Assens over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1