Børnehuset Birkegården søger 3 Pædagoger

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Har du et ønske om at lette anker og søge nye udfordringer. Så kunne Børnehuset Birkegården være det helt rigtige sted for dig. Vi søger tre pædagoger på mellem 32-37 timer med tiltrædelse 1. januar 2020 eller hurtigst muligt herefter.

KOM OG BESØG OS
Vi er afgjort et besøg værd, og vi vil være glade for at vise dig rundt og fortælle om os selv. Vi er 48 vuggestuebørn, 60 børnehavebørn og ca. 22 medarbejdere, der er fordelt i 3 huse. Dette gør, at vi har god mulighed for at skabe noget overskuelighed og nærhed i en ellers stor institution, men vi er også bevidste om de krav, det stiller til os i forhold til at skabe sammenhæng. Vi er delt i henholdsvis vuggestue og børnehavegrupper, og man vil derfor primært arbejde med en grupperne, men som medarbejder vil man i dagligdagen have samvær med og møde begge aldersgrupper. Vi har måske Ballerups største legeplads med bakker og bålhytte og masser af mulighed for udendørs aktiviteter og motorisk udfoldelse.

Birkegårdens børne- og forældregruppe afspejler området vi bor i med mangfoldigheden som største fællesnævner. Vi lægger vægt på et tæt samarbejde med vores familier, og oplever ofte at blive inviteret til meget nære relationer, som giver mulighed for på forskellig vis at bidrage til at forældrene løfter deres opgave bedst muligt.

DINE KOMMENDE KOLLEGAER
Vi er en kerne af medarbejdere, der har været i distriktet i flere år, og vi spænder i øvrigt vidt både i forhold til alder og erfaring, hvilket giver en god dynamik fagligt og socialt. Vi lægger vægt på at den enkelte trives, og at vi sammen arbejder for et godt arbejdsmiljø, hvor arbejdsglæde, engagement, respekt og humor er i højsædet.

Vi vil rigtig gerne udvikle og gøre Birkegården til et endnu bedre sted bl.a. ved:
  • at deltage i kompetenceudvikling og kurser arrangeret i distriktet eller i kommunen – bl.a. BAL (Ballerups Analyse af Læringsmiljøer), som for os er startet i efteråret 2018
  • at videreudvikle vores samarbejde på tværs mellem grupperne til glæde for både børn og voksne
  • at arbejde med vores fysiske rammer, så vi skaber de bedste mulige læringsmiljøer
  • at arbejde med aktionslæring i forhold til vores hverdagspraksis, så vi sikrer høj faglig kvalitet, og at denne udvikler sig.

STOR OG DYNAMISK ARBEJDSPLADS
Alt i alt er vi er stor og dynamisk arbejdsplads, hvor det er vigtigt løbende at have fokus på vores indbyrdes kommunikation, rummelighed og fleksibilitet, samt at vi møder hinanden med en god portion humor for at sikre det gode arbejdsmiljø, og at der altid er de bedste forudsætninger for, at både børn og voksne trives og er glade for at komme hver eneste dag.
Vi tager os selv alvorligt i vores arbejde med børnene, og hvem vi end samarbejder med om dem. Vi arbejder gerne tværfagligt, og har kontakt til PPR samt de pædagogiske konsulenter, og vi ser dette som et godt supplement til vores egen faglighed. I vores praksis tager vi udgangspunkt i Ballerup kommunes Børne- og ungestrategi og det systemiske børnesyn, der ligger i heri.

VI SØGER KOLLEGAER MED FØLGENDE KOMPETENCER OG KVALIFIKATIONER
  • Du er tydelig og autentisk i samværet med børn og voksne
  • Du kan træde i karakter, og tage selvstændigt ansvar for planlægning af møder, samtaler og aktiviteter samt stå for udførelsen af dette
  • Du evner og har lyst til at reflektere over egen og fælles praksis
  • Du er loyal over for beslutninger og aftaler både på din stue, i huset og i distriktet
  • Du har lyst og evner til at indgå i vores udvidede forældresamarbejde, hvor vi ofte kommer tæt på hele familien
  • Du er en empatisk person, der møder børn og forældre på en ligeværdig og anerkendende måde. Ligeledes har du lyst og mod på at arbejde med børn i vanskeligheder
  • Du har taget stilling til, at det er en relativ stor institution fordelt på flere huse med de udfordringer og fordele det giver. Har indsigt i eller erfaring med sprog arbejde. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Dialogisk læsning, da vi bruger dette som metode i hele distriktet.


OM DISTRIKTET
Birkegården er en del af distrikt Hedegården. Distriktet består af 4 afdelinger, der hver har deres særpræg og fordeling af børnegrupper. Vi oplever, at det er en styrke at være et fælles distrikt med ca. 80 ansatte og fælles ledelse. Vi profiterer af, at kunne holde kurser på tværs af afdelingerne, holde fælles p-møder, sociale arrangementer, skovuger for alle de kommende skolebørn og mange flere spændende aktiviteter, hvor der er fokus på udvikling, faglighed og vidensdeling, men der er også mulighed for, at hygge sig og mødes med de kollegaer, man ikke ser til dagligt. Vores pædagoger er i efteråret 2018 påbegyndt en række spændende kursusforløb i BAL (Ballerups analyse af læringsmiljøer). Kursusforløbet løber over de kommende 2 år og der er god mulighed for at hoppe på vognen og få del i det spændende udviklingsforløb.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

YDERLIGERE INFORMATION
Der indhentes referencer og børneattester på personer, der ansættes i dagtilbud.

For yderligere oplysninger kan du kontakte pædagogisk leder Marianne Bille på telefon 4477 1909. Vi opfordrer til, at du kommer forbi og ser institutionen. Ring og lav en aftale.

Vigtigt: Vi gør opmærksom på, at vi er en røgfri arbejdsplads.

ANSØGNINGSFRIST: 25. NOVEMBER 2019 - KL. 12.00
Der vil blive afholdt samtaler løbende.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0030f901)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.11.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Ballerup
  • Mandag den 25. november 2019

Lignende jobs

  • Specialpædagog med fokus på specialpædagogiske beh...

    Fri kontakt
    Vi søger en engageret specialpædagog, der vil spille en central rolle i at styrke vores specialklasser (Hedelyklasserne), vores inklusionsindsats på almen området og understøtte et positivt læringsmiljø for alle elever på skolen.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Arenaskolen søger pædagog

    Fri kontakt
    Arenaskolen søger en uddannet pædagog som aktivt kan medvirke til, at Arenaskolen fortsat er en skole og SFO som: Skaber tryghed og bevægelse i vores progressive læringsmiljøer, samt understøtter den profil, der allerede er en integreret del af vores virkelighed.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Kernehuset søger uddannet personale til vores vugg...

    Fri kontakt
    I Kernehuset er andelen af uddannet personale høj og alle medarbejdere er dedikeret om kvaliteten i børnehøjde. Vores pædagogiske ståsted bygger på fællesskabet og er funderet på et solidt fundament både at stå på og arbejde ud fra. Alle skal have de bedste muligheder for nærvær, udviklingsmuligheder og sammenhængskraft.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Pædagoger 33-37 timer søges til Marte meo institut...

    Fri kontakt
    Vi søger 2 glade, nærværende og stabile pædagoger, som har begge fødder på jorden, er frisk på leg og klar til at være en del af vores team. Damhuset er et stort hus, fordelt på to matrikler. Afdeling Dammen som har 38 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn, og afdeling Damager med 12 vuggestuebørn og 39 børnehavebørn.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
30. januar 2025 13
29. januar 2025 12
28. januar 2025 13
27. januar 2025 13
26. januar 2025 14
25. januar 2025 14
24. januar 2025 15
23. januar 2025 15
22. januar 2025 15
21. januar 2025 17
20. januar 2025 17
19. januar 2025 18
18. januar 2025 18
17. januar 2025 19
16. januar 2025 20
15. januar 2025 21
14. januar 2025 20
13. januar 2025 22
12. januar 2025 22
11. januar 2025 22
10. januar 2025 22
9. januar 2025 20
8. januar 2025 20
7. januar 2025 18
6. januar 2025 19
5. januar 2025 20
4. januar 2025 20
3. januar 2025 20
2. januar 2025 19
1. januar 2025 22
31. december 2024 22