Socialpsykiatri om natten?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Børkop

Vi har 1-2 ledige stillinger ved team NAT på specialområdet ved Syrenparken i Børkop

Hvem er du?
Du er sundhedsfagligt uddannet, pædagog eller en lignende og har lyst til at arbejde hovedsageligt om natten i 37 timer om ugen, samt hver anden weekend på det specialiserede socialområde; socialpsykiatri.

Du brænder for at indgå i samarbejdet med og om borgerne i en koordineret rehabiliterende indsats. Du byder ind med din monofaglighed og praksiserfaring i et tværprofessionelt samarbejde i en teambaseret organisation. Der vil være samarbejde med dag- og aftenhold i formidling af nødvendige observationer.

I Region Syddanmark skal alle stillinger slås op som fuldtidsstillinger. Dog skal det nævnes, at hvis du vælger at søge stillingen – og du ønsker en deltidsstilling – så skal du angive dette timetal i din ansøgning. Der er tale om en fastansættelse. Vi er dog også interesseret, hvis du kan byde ind som deltager i vores interne vikarkorps.

Hvem er vi?
Socialcenter Lillebælt, afdeling Syrenparken, er beliggende i det naturskønne Børkop ved Vejle og er et højt specialiseret regionalt botilbud for 46 borgere med psykiske sårbarheder.

Syrenparken består af tre bo-enheder, et natteam (med to hold á tre kolleger), service og administration.

Der er tre afdelingsledere og to nyere faglige ledere (for social og sundhed), samt støttefunktioner såsom centersygeplejerske, planlæggere m.fl.

Personalet er tværprofessionelt sammensat af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og ergoterapeuter (i alt ca. 70 personer). Vi har endvidere et godt studiemiljø for SSA-elever, som vi modtager flere af hen over året og to pædagogstuderende halvårligt.

Opgaven er

  • At understøtte den sundhedsfaglige og pædagogiske opgave jf. sundhedsloven og serviceloven i nattetimerne
  • At levere en helhedsorienteret indsats, hvor borgerens ønsker og behov er tænkt ind, således at borgerens empowermentproces styrkes
  • At yde hverdagsrehabilitering til borgere, med sociale og psykiske problemer. Nogle kan have svært ved at honorere krav og forventninger, samt at udsætte egne behov, hvilket stiller krav til medarbejdernes kommunikative færdigheder. Det er borgere med massive sociale og psykiske problemer, hvor deres forhold til omgivelserne ofte er kaotiske og konfliktfyldte

Der vil også være praktiske opgaver knyttet til stillingen i form af rengøringsopgaver af fx medicinrum, kontorer og fællesarealer m.fl. efter faste skemaer.

Faglige metoder og tilgange:
Med et rehabiliterende sigte anvender vi Low Arousal 2, kognitiv behandling, NADA, systemisk tænkning som faglige tilgange. Kender du ikke til metoder og tilgange allerede, vil du blive oplært i dem inden for 24 måneder.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et velfungerende højt specialiseret botilbud med uddannede, erfarne og engagerede kollegaer
  • Regelmæssig ekstern supervision, teammøder og egen refleksion om natten
  • En uformel, humoristisk anlagt tone, hvor den enkeltes og fælles trivsel er vigtig for os alle i huset
  • Mentorordning og god introduktion til specialet – alle kolleger vil være med til at hjælpe dig i gang og du får tid til at komme godt ind i arbejdet
  • Kursus og uddannelse efter tilbuddets kompetenceudviklingsplan
  • Overenskomstløn + beklædningstillæg (for sundhedsfaglige) + evt. kvalifikationstillæg og/eller funktionstillæg jf. forhåndsaftale
  • Der er primært tale om en stilling på NAT, men der vil kunne forekomme dagvagt og aftenvagt
  • Et månedligt personalemøde og eksterne supervision flere gange om året

Du får hos os muligheden for at arbejde i et højt specialiseret område med komplekse borgerproblematikker, der kræver en efter-/videreuddannelse, der matcher opgaven – uddannelsesønsker er således en positiv forventning i forhold til kerneopgaven.

Vi glæder os tilat møde en kollega:

  • Der er faglig (selv-)bevidst og ønsker aktivt at deltage i Syrenparkens udvikling og kvalitetssikring
  • Der har rigtig gode samarbejdsevner og sætter pris på et godt arbejdsmiljø og selv arbejder aktivt for det
  • Der er åben, nysgerrig og anerkendende i kommunikation og adfærd – du spreder god stemning omkring dig
  • Der er yderst mødestabil og fleksibel
  • Der har kørekort til personbil
  • Der kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et forpligtende samarbejde med de to kolleger om natten

Har du lyst til at være en del af fantastiske Syrenparken, så hører vi meget gerne fra dig.

Yderligere informationer gives gerne:
Afdelingsleder for NAT Thomas Mortensen, tlf. 2465 1361 ([email protected]). Du er velkommen til at ringe og aftale en tid for et kort besøg hos os, hvis du gerne vil se Syrenparken, inden du søger. Ved Thomas’ fravær kan du kontakte afdelingsleder Birgitte Rosenberg, tlf. 2434 6070 eller afdelingsleder Sarah Bro, tlf. 2172 8455.

Du kan få mere viden om Syrenparken, ved at lytte til podcasten ”Syrenparkens stemmer”. Her kan du høre medarbejdere og borgeres perspektiver på at arbejde og bo på Syrenparken. Du kan finde podcasten på alle Podcast streaming tjenester, søg efter ”Syrenparkens stemmer”. Podcasten er udarbejdet af en af Syrenparkens frivillige.

https://open.spotify.com/show/0iaCfOqJ2bbSknErZl3nlm

Vi glæder os meget til at høre fra dig om alt det, som du kan bidrage med – send din ansøgning allerede i dag. Ud over de 1 – 2 faste stillinger er vi også interesserede i at ansætte vikarer, der tilknyttes vores eget vikarkorps. Skriv i din ansøgning om du er interesseret i fast stilling eller stilling som vikar. Din ansøgning skal endvidere indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag.

Ansøgningsfrist: Den 27. oktober 2024.

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt onsdag den 30. oktober 2024.

Tiltrædelse: Den1. december 2024 eller efter aftale.

Arbejdssted: Socialcenter Lillebælt, Syrenparken, Syrenvej 18, 7080 Børkop.

Der vil blive indhentet reference, samt offentlig straffeattest inden ansættelse. Det er en betingelse for ansættelsen at straffeattesten vurderes tilfredsstillende.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Børkop.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.10.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Børkop
  • Søndag den 27. oktober 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Børkop

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Børkop over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Børkop over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 3
23. november 2024 3
22. november 2024 3
21. november 2024 3