2 uddannede pædagoger til vuggestuen i Børnehuset Troldblomst søges

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Christiansfeld

-Er du en positiv, livsglad og stabil medarbejder, så se her..........

Vi søger to uddannede pædagoger til en fast stilling på 37 timer pr. uge og en til fast stilling på 35 timer pr. uge.

Begge stillinger med start 01.03.2024 eller snarest efter.

Hvad kan vi tilbyde:

-En hverdag i en vuggestue, fuld af dejlige børn og gode kollegaer.

-Vi er fordelt på 3 stuer, hvor vi er størstedelen af tiden, men vi går sammen i ydertimerne og hjælper hinanden.

-Vi arbejder som et vuggestueteam, hvor vi i hverdagen gør brug af hinandens viden og bruger hinanden til sparring.

-Vi laver aktiviteter sammen på tværs af stuerne, så vi tilgodeser børnenes forskellige aldre og behov, og lærer hinanden at kende som kollegaer i praksis.

-Du vil deltage i afdelingsmøder, Personalemøder og pædagogmøder, hvor der også er rig mulighed for sparring både fra kollegaer og ledelse, fælles refleksion og justering af indsatser og pædagogik.

-Du vil som udgangspunkt få faste mødetider, men skal regne med ændringer ved sygefravær, i ferier mv.

Vi arbejder ud fra Kolding kommunes Børne-unge syn som bygger på, at alle børn gør det bedste de kan. Derudover er vores grundlag Den styrkede pædagogiske læreplan, som er fundamentet i vores pædagogiske arbejde, samt GROW, som er en neuro relationel måde at forstå og arbejde med børnene på. Vi er en del af et større projekt der hedder Læringsledelse, hvor der hen over en 4 årig periode vil være forskellige udviklingsforløb, som vi deltager i. I 2023 og 2024 vil vi indgå i et forløb der hedder KIDS.

Vores kerneopgave er at: fremme børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende og hvor der tages udgangspunkt i barnets perspektiv.

Vores forventninger til dig:

-Du skal være uddannet pædagog og kunne være med til at tage det pædagogiske ansvar.

-Du skal brænde for arbejdet med de 0-3 årige børn.

-Du skal have en glad, anerkendende, positiv og respektfuld indstilling til andre mennesker, og vægte det professionelle arbejde med børn og forældre.

-Du skal tage ansvar for planlægningen og organiseringen af hverdagen, og i samarbejde med dine kollegaer, sikre en struktur, som giver indholdsrige rammer og læringsmiljøer for børnenes hverdag.

-Du skal kunne arbejde i processer, hvor vi arbejder eksperimenterende med materialer, rammer, grupperinger og leg, for at give børnene alsidig mulighed for at udvikle sig.

-Du skal have en pædagogisk faglighed at byde ind med, både i hverdagen og på møder, hvor vi forventer, at du deltager og deler din faglighed og refleksion, så vi kan justere praksis til det bedste.

-Du skal kunne kommunikere med alle typer mennesker og være tovholder for samarbejdet med forældrene til de børn, du bliver primær pædagog for. Dette indebærer både mundtlig og skriftlig kommunikation, den svære samtale, afdækning af udfordringer og et systematisk arbejde for at støtte barnet bedst muligt.

-Du skal kunne tænke i løsninger, turde byde ind og kunne holde til en hverdag med den belastning en vuggestue byder.

Hvem er vi:

Børnehuset Troldblomst er en integreret institution, som er bygget i 2014. Vi har en afdeling med 3 vuggestuegrupper normeret til 33 børn. På vores matrikel har vi et gæstehus med plads til 10 af dagplejens børn, hvor 3 faste kollegaer har deres hverdag.

I børnehaven har vi 48 børn fordelt på 3 stuer. Vi er 20 fastansatte medarbejdere, samt 2 køkkenmedarbejdere. Vi holder personalemøder for hele institutionen 6 gange om året, samt 2 formiddagsmøder for hver faggruppe (medhjælpere/pædagoger) pr. år.

Vi har et godt samarbejde med forældrene, og vægter at vi har kontakt med dem ved aflevering og afhentning i løbet af ugen.

I samarbejde med forældrebestyrelsen afvikler vi forskellige arrangementer hen over året, såsom forældrekaffe, høstfest, og legepladslørdag, hvilket bidrager til et godt forældresamarbejde.

Det er vigtigt for os, at alle børn bliver mødt af anerkendende medarbejdere, som har blik for deres individuelle behov.

Vi arbejder løbende med at bevare og sikre en høj, faglig kvalitet, så vi blandt andet kan bidrage med at give alle børn lige muligheder for trivsel og udvikling.

Vi holder pauser sammen, i 2 hold, hvor der er god stemning, grin og plads til private snakke, så det sociale fællesskab skal du også være med til at pleje og gøde.

Du kan læse mere på vores hjemmeside https://troldblomst.aula.dk/

Ansøgningsfrist: Onsdag 14.02.2024

Samtaler forventes afholdt i Uge 8

Løn: Efter gældende overenskomst og eventuelle kvalifikationer.

Nærmere oplysninger kan du få ved at henvende dig til leder Lars Friis 22714509 eller souschef Karin Tarp.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8cba51a8)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Christiansfeld.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Christiansfeld
  • Torsdag den 15. februar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Christiansfeld

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Christiansfeld over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Christiansfeld over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1