Til fast stilling søger Dronninglund SFO og skole en pædagog

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Dronninglund

Vi tilbyder en fast stilling på 30 timer ugentligt med ansættelse i Pyramiden, som er vores SFO. I kommende skoleår vil timerne dog primært ligge i skolen, hvor du skal indgå i et lærerteam i den ene af klasserne på 2. årgang. Her er der tildelt støtte timer på et barn for kommende skoleår og du vil derfor ikke have så mange timer i fritidsdelen. Fremadrettet vil det være forskelligt, hvor du i denne stilling lægger dine timer. Du skal derfor være beredt på og trives med en stilling, som kan være foranderlig og kræver noget forskelligt af dig fra år til år.

I forhold til den forestående opgave, skal du kunne se dig selv i en stilling, hvor du skal arbejde ud fra en handleplan, som er lavet, men som du stadig kan være med til at udvikle på i forhold til det barn, som støttetimerne er tildelt. Du kommer til at være det primære bindeled for kontakten til familien og skal samtidig være i en rolle, hvor du lægger dit arbejde på klassen og ikke individet. Du skal derudover være parat til at dokumenterer dit arbejde og kunne se værdien i dette.

I SFOen søger vi en pædagog, der er nytænkende og iderig og som kommer med frisk energi til både børn og voksne. En der kan hjælpe med at hæve niveauet for aktiviteterne og være med til at sikre at vores fritidstilbud, er så spændende for børnene, at de hellere vil være i SFO end at tage hjem efter skole. Du må meget gerne være optaget af udeliv eller bevægelse og være i stand til spontant at skabe noget med få midler i uderummet.

Du bliver en del af en erfaren personalegruppe, som har en stor omsorg for hinanden. Alle glæder sig til at tage godt imod et nyt medlem af gruppen og du vil blive en del af et team, der gerne vil udvikle på praksis og som er imødekommende overfor nye input. Det er et team, der ser det bedste i børnene og som giver sig fuldt ud, for at deres trivsel og læring forbliver i højsædet. På personalemøderne arbejder vi bla. med udvikling af mindset og hvad det kan skabe af positive forandringer for både SFO, skole og individ, så hvis du er indstillet på dette, er denne stilling helt sikkert noget for dig.

Ved ansættelsen vil vi særligt lægge vægt på følgende:
  • At det er naturligt for dig at tro på vores børnesyn: ”Alle børn gør det bedste de kan”
  • At du er selvreflekterende og kan justere dig selv til fordel for kerneopgaven.
  • At du står på et solidt fagligt fundament, som du kan dele ud af og som du har lyst til at udvikle på.
  • At du kan arbejde selvstændigt såvel som i teams af både pædagoger og lærere og kan se værdien i at arbejde tværfagligt.
  • At din fleksibilitet afspejles ved at du er omstillingsparat og følger børnenes spor, drømme og initiativer.
  • At du er ambitiøs på både egne, skolens og SFOens vegne.


Om SFOen

Efter sommerferien vil der være ca. 130 børn tilmeldt SFOen og dertil har vi ansat 7 medarbejdere, en studerende og en i fleksjob.
Vi har i SFOen indtil nu været delt op i to afdelinger hvoraf den ene afdeling lå i forbindelse med børnenes klasseværelser. Vi er dog så heldige, at muligheden for at lægge SFOen sammen rent lokalemæssigt har åbnet sig og det betyder, at du vil blive en del af en SFO, hvor vi skal lave nye arbejdsgange og tænke nyt omkring lokaler osv.
Der hvor vi er lige nu, bliver vores lokaler lavet til værksteder, hvor børnene får en bred vifte af aktiviteter, de kan være med til i løbet af eftermiddagen. Vi arbejder hen imod, at der vil være flere planlagte aktiviteter som børnene kan overskue at vælge imellem og vi er i en proces, hvor vi gerne vil gøre det mere synligt. Derudover har vi hallen 2-3 gange om ugen, hvilket også er en meget vellidt aktivitet for børnene.

I det hele taget skal vi nu i gang med at tænke i både nye og gamle baner igen efter Corona restriktionerne ikke længere er gældende og vi ser frem til at få en ny kollega at dele det hele med.
Om Dronninglund Skole
Der er ca. 780 elever og ca. 100 ansatte på skolen.
Vi er en klyngeskole og arbejder i team. Skolen arbejder på at skabe et stærkt inkluderende læringsmiljø, hvor de voksne tager ansvar for, at der skabes plads og læringsrum til alle børn. Skolen er på den baggrund sammen med resten af Brønderslev Kommunes Skoler med i et aktionslæringsforløb, som UCN faciliterer. Som pædagogisk og didaktisk indsatsområde arbejdes der i år med videreudvikling af en systematisk forebyggende vejlederkultur, PLF, co-teaching, mobilfri skole, brug af affektreguleringsmodel, samarbejde mellem lærere og pædagoger, overgange samt opbygning af bro mellem almen og special, hvor vores børne- og læringssyn tager udgangspunkt i den systemiske tænkning.
Dronninglund Skole har foruden almenskole fra 0. – 9. årg., et af kommunens to 10. klassecentre, 2 specialklasserækker for elever med hhv. generelle indlæringsvanskeligheder og vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder med tilhørende special-SFO. Vi er i distrikt med Asaa Skole, hvor vi modtager elever efter 6. klasse.

Kan du ud fra ovenstående, se dig selv i vores SFO og skole og er du uddannet pædagog, så ser vi frem til en ansøgning fra dig. I din ansøgning forventer vi, at du har taget stilling til dele af de elementer, som indgår i stillingsopslaget og ved indkaldelse til samtale vil du få udleveret nogle spørgsmål på forhånd, som du skal forberede til samtalen. Vi glæder os til at høre fra dig!

Du kan læse lidt mere om skolen på vores hjemmeside www.dronninglund-skole.skoleporten.dk eller finde os på Facebook.
For yderligere oplysninger eller besøg på skolen er du velkommen til at kontakte SFO leder Ann-Kirstine Helwig Pedersen på [email protected] eller tlf. 25563744 eller skoleleder Carina Bruun-Jensen på [email protected] eller tlf. 99455704

Ligeledes kan det oplyses, at der indhentes børneattest. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist til stillingen er d. 3/8 2021

Ansættelsessamtaler afholdes torsdag d. 5 august.

Stillingen er til besættelse 15. august 2021 eller snarest derefter.

Ansøgning med relevante oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse samt evt. udtalelser fra tidligere relevante arbejdspladser skal sendes via nedenstående ansøgningsknap.

Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. Nogle af forventningerne til medarbejdere, er:
  • At du har fokus på kerneopgaven og leverer resultater ud fra de givne mål og rammer
  • At du har en faglig stolthed og samarbejder med dine kolleger/samarbejdspartnere om opgaveløsningen
  • At du er medansvarlig for god trivsel ved at være positiv og konstruktiv
  • At du arbejder ud fra de givne rammer og ser dig selv som en del af det store fællesskab i Brønderslev Kommune

Du kan læse mere om, hvilke andre forventninger, der er til en medarbejder i vores forventningsmodel.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Dronninglund.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Dronninglund
  • Tirsdag den 03. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Dronninglund

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Dronninglund over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Dronninglund over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
24. december 2024 3
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 3