Pædagog til [xxxxx]s vuggestue – bring din faglighed i spil, hver dag!

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Farum

Vuggestuen Nordvænget i Furesø Kommune søger en pædagog 30-35 timer ugentligt med tiltrædelse 1. marts 2022.

Vi beskæftiger os med læring hele tiden, og vores faglige udgangspunkt er de syv læringsrum. Vi ønsker os en kollega, der som os er optaget af, hvordan vi med en god atmosfære skaber læring gennem rutiner, aktiviteter, børnekultur, overgange, ventetid og pauser.

Velkommen til Nordvænget
Vi bor på Ryttergårdsvej i Farum og har 45 børn i alderen 1 til 3 år fordelt på 4 stuer. To pædagoger deler ansvaret for hver gruppe sammen med en til to medhjælpere. Vores fundament er anerkendende pædagogik, og vores arbejdsfællesskab sætter vi stor pris på.

I Nordvængets vuggestue lægger vi vægt på at skabe en tryg base, hvor både børn, forældre og personale føler sig velkomne. Hver dag arbejder vi for at styrke børnenes fysiske, psykiske og sociale udvikling. Vi tager både hensyn til det enkelte barn og til børnegruppen som helhed.

Vi arbejder med en fast daglig struktur og på stuerne bruger vi piktogrammer til vores formiddagssamling, hvor en voksen fortæller om dagens aktiviteter og rutiner. Vi deler dagligt børnene op i mindre grupper. Det giver et overskueligt miljø med mulighed for nærvær og for at se det enkelte barn. Det gælder både i legen, men også når vi fx er på badeværelset efter frokost, hvor børnene er ved at være trætte.

Engagement og udvikling
Vi har brug for endnu en fagligt dygtig pædagog, der ikke kan lade være med give med- og modspil i det pædagogiske arbejde. Du indgår i et samarbejdsteam omkring en børnegruppe og er med til skabe rammerne for det pædagogiske indhold. Vi har et tæt samarbejde på tværs af huset og er pt. særligt optaget af implementeringen af den ny styrkede læreplan.

Fortæl os gerne i din ansøgning, hvordan du reflekterer over egen praksis, hvordan du vægter relationer og nærvær med børnene, og hvordan du konkret arbejder med at skabe et konstruktivt forældresamarbejde.

Du har humoristisk sans og kan agere i en ikke altid forudsigelig hverdag. Gode kommunikationsevner - mundligt og skriftligt, er nødvendige, og vi bruger IT aktivt bl.a. som kommunikationskanal til og med forældrene.

Godt humør og varme hænder fulde af faglighed
I Nordvænget møder du en positiv og rolig atmosfære. Den gode stemning kommer af en stor tillid til hinanden - både kollegaerne imellem og i relationen til børn og forældre. Vi begejstres af opgaverne og muligheden for at bringe vores faglighed i spil, og børnene giver os daglig kluklatter, god mavefornemmelse og smil på læben. Her er rart at være!

Vores stuemøder og pædagogmøder bruger vi til at planlægge og især reflektere over vores pædagogiske praksis. Det hjælper børnene os også med – fx har vi lavet et ekstra sæt piktogrammer til en gruppe børn, der gerne ville lege ’formiddagssamling’. Det gav os en helt unik mulighed for at se, hvad børnene forstår ved en voksenstyret aktivitet og reflektere over, hvorvidt samlingens ramme og indhold er optimalt for børnene.

Vi er en fagligt ambitiøs vuggestue, og fortæller gerne mere om vores indsatser – herunder Tidlig Opsporing, der betyder at vi bl.a. to gange om året laver trivselsvurdering omkring det enkelte barn. Dette foregår altid i tæt dialog med forældrene. Vi har et godt samarbejde med andre fagpersoner (sundhedsplejerske, psykolog, talepædagog, fysioterapeut og socialrådgiver) som bidrager med sparring og indsats omkring børnene (forebyggende og indgribende).

Et andet indsatsområde er den sproglige udvikling, hvor vi bruger sprogtrappen som redskab.

Vil du vide mere?
Vi har samlet et væld af konkrete eksempler på vores pædagogiske arbejde i Nordvængets pædagogiske læreplan 2020. Vi håber du vil læse med.

Du er også velkommen til at ringe til dagtilbudsleder Heidi Vest for yderligere oplysninger på tlf.: 7235 8400 eller mobil: 7216 5483.

Løn efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist:
Send os din ansøgning senest fredag den 21. januar 2022 kl. 12. Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=088e6b91)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Farum.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Farum
  • Fredag den 21. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Farum

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Farum over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Farum over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
26. december 2024 11
25. december 2024 11
24. december 2024 11
23. december 2024 11
22. december 2024 11
21. december 2024 11
20. december 2024 11
19. december 2024 10
18. december 2024 10
17. december 2024 10
16. december 2024 10
15. december 2024 10
14. december 2024 10
13. december 2024 10
12. december 2024 10
11. december 2024 10
10. december 2024 10
9. december 2024 10
8. december 2024 10
7. december 2024 10
6. december 2024 10
5. december 2024 9
4. december 2024 9
3. december 2024 9
2. december 2024 8
1. december 2024 8
30. november 2024 8
29. november 2024 6
28. november 2024 7
27. november 2024 6
26. november 2024 7