[xxxxx] søger pædagog som vægter faglighed - hele dagen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Farum


Stavnsholt Børnehus søger pædagog til vuggestue 30-37 timer ugentligt

Vil du faglig udvikling - hele dagen? Så skal du søge stilling i Stavnsholt Børnehus. Start hurtigst muligt eller efter aftale

Stavnsholt Børnehus er et stort integreret børnehus med fire vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi bruger vores naturskønne områder, og går gerne over til Skolelandbruget, Furesøen og i skoven. Vi er samlet i et integreret dagtilbud med ny garderobebygning, som binder vores huse sammen. Børnehuset ligger på en stor grund, hvor børnene har rig mulighed for at bevæge sig og har plads til at fordybe sig i lege.

Høj faglighed

Vi værdsætter brugen af natur, har fokus på den pædagogiske læreplan og har altid et blik for børneperspektivet. Vi vægter højt at skabe rammer for forskellige læringsmuligheder - ude som inde - samt at få inddraget alle børn i fællesskabet.

Vi ønsker os en kollega, der både er dygtig til at arbejde med relationer til børnene og mellem børnene, og som både har fokus på det enkelte barn og på børnegruppen. Det er vigtigt med et respektfuldt menneskesyn og vilje til at bidrage til det gode samarbejde med forældre og kollegaer.

Vores forventninger til kommende kollega:

At du som uddannet pædagog bruger dig selv ved at være nysgerrig, fordybende og eksperimenterende når du fx arbejder med natur og udeliv.

At du kan arbejde medinddragende og anerkendende med opmærksomhed på børns deltagelsesmuligheder.

At du ved, at legen har en stor betydning for barnets sociale og personlige kompetencer, du ved at legen er vigtig, og du derfor bidrager til at børnene styrkes i legen ved selv at deltage i legen.

At du ser vigtigheden i, at dagligdagen planlægges ud fra børnenes spor, og at du kan rumme at planer ændres undervejs.

At du ser forældrene som vores vigtigste samarbejdspartnere.

At du er mødestabil, fleksibel, nysgerrig og har et godt humør.

Vi vil rigtig gerne vide noget mere om dig og hvad du er super dygtig til - fortæl om det i din ansøgning og kom gerne med eksempler på hvordan du fx:

  • bruger musik, bevægelse og sang i hverdagen og i børnenes lege
  • igangsætter udendørsaktiviteter og rammesætter udviklingen af børnenes kompetencer
  • arbejder med kreative aktiviteter og forskellige udtryksformer
  • ønsker at udvikle pædagogikken og brænder for arbejdet med vuggestue børn
  • arbejder med at inkludere børn i udsatte positioner og benytter en anerkendende tilgang som et fundament i din faglighed
  • er dygtig til at etablere og vedligeholde gode samarbejdsrelationer til forældre og kollegaer
  • bidrager til faglig udvikling og det gode arbejdsmiljø

Sammen er vi bedst. Det betyder, at vi arbejder med positiv energi, vi drøfter udfordringer med hinanden, har en stor arbejdsglæde og er hjælpsomme og fleksible i forhold til ændringer i skemaet, når der er behov for det. Du får kollegaer, der griner og kan lide at være sammen. Vi udvikler vores pædagogik og hverdag gennem dialog, demokrati og medbestemmelse. Personaleudvikling er noget, vi altid arbejder med.

Vi glæder os til at tage godt imod dig samt bruge dine erfaringer fra dine tidligere jobs og/eller fritidsinteresser.

Hvis du ikke er uddannet pædagog.

Drømmer du om at blive pædagog? Du kan evt. komme i betragtning til stillingen, hvis du ønsker at videreuddanne dig til pædagog ved sporskifte- eller merituddannelse og opfylder kriterierne for at søge ind. Læs mere om uddannelserne på KPs hjemmeside: https://www.kp.dk/uddannelser/meritpaedagog/#kontakt

Der vil så blive tale om en stilling som pædagogmedhjælper med ansættelse i henhold til gældende overenskomst for pædagogmedhjælpere. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er minimum 30 timer pr. uge. Eventuel deltagelse i merituddannelse sker privat ved siden af ansættelsen. Det betyder at studietid, herunder tid til opgaveskrivning og deltagelse i prøver/eksamener som udgangspunkt håndteres uden for den almindelig arbejdstid.

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6ee1d26a)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Farum.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Farum
  • Onsdag den 08. februar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Farum

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Farum over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Farum over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
7. november 2024 6
6. november 2024 6
5. november 2024 5
4. november 2024 6
3. november 2024 7
2. november 2024 7
1. november 2024 7
31. oktober 2024 7
30. oktober 2024 5
29. oktober 2024 5
28. oktober 2024 5
27. oktober 2024 5
26. oktober 2024 5
25. oktober 2024 3
24. oktober 2024 5
23. oktober 2024 5
22. oktober 2024 6
21. oktober 2024 6
20. oktober 2024 7
19. oktober 2024 7
18. oktober 2024 8
17. oktober 2024 8
16. oktober 2024 8
15. oktober 2024 9
14. oktober 2024 9
13. oktober 2024 10
12. oktober 2024 10
11. oktober 2024 10
10. oktober 2024 9
9. oktober 2024 9
8. oktober 2024 9