Fang drømmene – Pædagog til botilbud i Nødebo

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredensborg

Kan du lytte, være nysgerrig og tænke nye tanker sammen med borgerne? Vil du være med til at opfylde deres drømme og ønsker om et meningsfuldt liv? Så er dette job noget for dig! For her på Følstruphusene drømmer borgerne og det er vores job som medarbejdere at indgå i anerkendende relationer, lytte til intentionen, være nysgerrig på hvordan det så kan lade sig gøre at føre drømmene ud i livet.

Følstruphusene Hus D og Hus B, hvor vi søger en ny kollega, danner rammen om ti og elleve borgeres liv. Borgerne har varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. De bor i egne lejligheder, men der er også fælles stue, køkken og have, så der er både mulighed for at vælge fællesskabet til og fra.

En del af borgerne befinder sig inden for autismespektret; det betyder, at vi tilrettelægger miljøet og dagligdagen med dette for øje. Velfærdsteknologiske løsninger er centrale i dette arbejde. Vi har fx en IBG skærm, som bidrager til forudsigelighed og selvstændighed for borgerne. En lille del af borgerne har en demensdiagnose. For disse borgere er det afgørende, at den pædagogiske indsats, omsorg og pleje tager udgangspunkt i borgerens eget perspektiv, livshistorie, vaner og psykologiske behov.

En måske kommende kollega beskriver noget af kerneopgaven sådan her: ”I hus D har vi en spændende hverdag med fuld hjælp til mange af borgerne i huset. Dette inkluderer hjælp til personlig hygiejne, forflytninger, måltider og anden pleje, alt sammen med fokus på at bevare borgerens værdighed og selvstændighed.

Fra jord til bord, Pimp my Ride, fælles matadoraftener med nabohuset og onsdagsdans – det er nogle af de projekter, vi har sat i søen, som både bidrager til mere fællesskab, fælles tredje og arbejdsglæde for os alle sammen. Det kommer du også til at arbejde med, sammen med dine kollegaer, som er en god blanding af forskellige faggrupper, som arbejder tværfagligt i et godt udviklingsmiljø. Borgernes drømme og håb arbejder vi med fra mange forskellige indfaldsvinkler – en mexicansk aften med coronaøl, god musik og lækker mexicansk mad, stablede vi på benene i samarbejde med en borger, der drømmer om Mexico. Det gav mange smil og dejlig stemning. I det hele taget vægter vi ligeværdigt samarbejde højt – både med borgerne og tværfagligt. Vores mål er, at borgerne oplever en hverdag med selvbestemmelse og livskvalitet, og mulighed for at føre et sundt og aktivt liv i fællesskab med andre.

Vi er i gang med at implementere vores nye faglige profil, som tager udgangspunkt i en neuropædagogisk tilgang. Du kan læse mere om den her, og du kommer til at være med til at føre den ud i livet, hvis du ansættes hos os.

Og hvad er så kerneopgaven?
  • Vedligehold og udvikling af borgernes færdigheder.
  • Kontaktpersonansvar for den social- og sundhedsfaglige indsats, administration og praktiske opgaver.
  • Totalkommunikation – også med velfærdsteknologiske hjælpemidler.
  • Grundlæggende omsorg og pleje.
  • Og vi lægger vægt på systematisk dokumentation af den faglige indsats.


Dette forventer vi af dig
  • Er pædagog eller PAU eller har en beslægtet uddannelse.
  • Bidrager med din faglige viden til at skabe bedste muligheder for livskvalitet og udvikling for borgerne med udgangspunkt i deres håb og drømme.
  • Du har en veludviklet mentaliseringsevne og møder borgerne med empati, respekt og anerkendelse for deres individuelle personligheder og integritet.
  • Har lyst til at dele din viden med os – og arbejde sammen mod fælles mål, der tager udgangspunkt i borgerens behov.
  • Elsker MatadorJ


Vi tilbyder dig
  • At samarbejde med en gruppe borgere med særlige behov i et spændende udviklingsmiljø.
  • At samarbejde med en gruppe medarbejdere og ledere med fokus på faglig sparring.
  • En arbejdsplads hvor også de store temaer så som neuropædagogik og selvbestemmelse bliver taget alvorligt.
  • En arbejdsplads med fokus på faglig kvalitet og udvikling
  • Gode mulighed for at sætte dine kompetencer i spil, tilegne dig nye kompetencer og præge udviklingen i Bocentret.


Hvor og hvornår?
Du får skiftende arbejdstider. Det betyder hverdagsfridage og det betyder at du arbejder hver anden weekend og på nogle helligdage. Arbejdstiden ligger mellem 6.30 og 23. Følstruphusene ligger smukt i Nødebo lige ved Esrum Sø, ca. 7 km fra Hillerød.

Er det dig?
Er du nysgerrig på hvordan vi bedst fanger borgernes håb og drømme og kan du bruge din faglighed i hverdagen i samarbejde med borgere og kollegaer, så søg flere oplysninger på vores hjemmeside

Eller ring til mig - afdelingsleder Christina Svarrer på telefon 72 32 60 95 og hør mere om kulturen i husene og om opgaverne, der venter dig.

Og nej, du behøver ikke at elske at se Matador – men tænk gerne over noget andet fælles tredje, som du gerne vil indgå i sammen med os alle sammen ... :-)

Frist
14. februar 2024.
Vi forventer at holde samtaler løbende, så send din ansøgning, så snart du har sat det sidste punktum.
Er du studerende som snart afslutter din uddannelse, kan du evt. ansættes som omsorgsmedhjælper, indtil du har dit eksamensbevis i hus.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredensborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Fredensborg
  • Onsdag den 14. februar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Fredensborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Fredensborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Fredensborg over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
22. november 2024 7
21. november 2024 7
20. november 2024 5
19. november 2024 4
18. november 2024 4
17. november 2024 4
16. november 2024 4
15. november 2024 4
14. november 2024 4
13. november 2024 3
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
25. oktober 2024 4
24. oktober 2024 4
23. oktober 2024 4