Uddannet socialpædagog til RED+ krisecenter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Om RED+

RED+ er et nyt krisecenter for minoritetsetniske LGBTI+ unge der flygter fra æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. RED+ er organisatorisk forankret i RED Center mod æresrelaterede konflikter, som omfatter RED Rådgivning samt to Safehouses - et i Jylland og et på Sjælland. Vi er i alt i ca. 50 ansatte fordelt på forskellige fysiske adresser.

RED+ krisecenter har fysisk adresse på Frederiksberg og drives som et botilbud efter servicelovens §§ 66, 109 og 110, for minoritetsetniske LGBTI+ unge i alderen 16-30 år, der flygter fra æresrelaterede konflikter, vold og negativ social kontrol. Tilbuddet har 6 pladser på adressen, samt 2 indslusnings- og 2 udslusningspladser.

Om stillingen

Som socialpædagog på RED+ vil du arbejde i et helhedsorienteret tværfagligt tilbud, som giver sikkerhed og tryghed og som udvikler de unges selvstændighed, autonomi og agens, i en ramme af høj faglighed, professionalisme og omsorg.

I dagtimerne vil du sparre med krisecentrets leder og en socialrådgiver, samt have et overlap med en pædagogkollega. RED+ er et døgnbemandet krisecenter og på aften-, natte- og weekendvagterne vil du primært arbejde alene.

På RED+ arbejdes der rehabiliterende ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Der arbejdes relationsbaseret ud fra en empowerment tilgang, med udgangspunkt i de unges vilkår, ønsker og mål. Dette gøres indenfor rammen af et krisecenter, hvor sikkerhed og selvstændighed er i hovedfokus.

De unge på RED+ skal støttes i dagligdagen, bl.a. gennem aktiviteter, uddannelse eller arbejde. Dette for at understøtte fremtidsmuligheder, økonomisk uafhængighed og mulighed for at danne de netværk de ønsker sig.

Der arbejdes endvidere med de nære dagligdagsaspekter, og gennem omsorg, anerkendelse og støtte imødekommes det den enkelte unge står i. Det kan være i alt fra vejledning og støtte i krise eller følelsesmæssige reaktioner, til at understøtte praktiske opgaver, så som madlavning, rengøring, forvaltning af økonomi, etc. Hertil kommer de særlige udfordringer der kan udspringe af målgruppens dobbeltminoriserede position i kraft af deres etnicitet samt køn og/eller seksualitet.

Hovedopgaver:

  • Bistå med akut krisehjælp
  • Indgå i tværfagligt samarbejde med hhv. krisecentrets socialrådgiver og leder, samt de eksterne samarbejdspartnere, for at støtte op om beboerens selvværd og udviklingsmål, herunder at være kontaktperson for beboerne
  • Planlægge og udføre daglige aktiviteter med beboerne i samarbejde med kollegaer
  • Få botilbuddet og hverdagen til at fungere i samarbejde med beboerne, herunder madlavning og andre praktiske opgaver
  • Støtte og udfordre de enkelte beboere ud fra deres behov, det være sig følelsesmæssigt, socialt eller praktisk.

Din profil:

  • Du synes om og kender til det at have skiftende arbejdstider - dag, aften, nat og weekendarbejde (p.t. må der påregnes vagter hver anden weekend, og der er tale om sovende nattevagter)
  • Du er uddannet socialpædagog
  • Du kender til de minoritetsproblematikker som målgruppen møder
  • Du er fagligt bevidst og kan genkende dig selv i vores tilgang
  • Du har både gode samarbejdsevner og evner at arbejde alene
  • Du er empatisk og kan arbejde motiverende. Du møder de unge med respekt og åbenhed
  • Du har en anerkendende tilgang, samt evner at stille krav og fastholde aftalte rammer
  • Du evner at rumme unge med meget forskelligartede problematikker
  • Du ved hvad det indebærer at arbejde med en kontaktpersons-tilgang
  • Du har kulturel forståelse og indlevelsesevne
  • Kørekort er en fordel

Vi tilbyder:

  • en unik chance for at være en del af et krisecentertilbud som er det første af sin slags i Danmark, og sandsynligvis også i verdenen
  • oplæring i beboernes problematikker, anvendte værktøjer og tilgange
  • et udviklende job med en høj grad af tværfaglighed og forståelse for en særlig målgruppe
  • arbejde i skiftende vagter
  • løn og ansættelse følger den kommunale overenskomst med SL

Har du vigtige spørgsmål om stillingen, der ikke er besvaret i annoncen, kan du kontakte leder af RED+ Dijana Dix Omerbasic via [email protected].

Vi ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Derfor opfordres alle uanset alder, køn, seksuel orientering, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansøgningen

Send en ansøgning pr mail til [email protected]

Ansøgningen bedes vedlagt CV, dokumentation for uddannelse, samt evt. referencer.

Ansøgningsfrist 11.marts 2022. Samtaler forventes afholdt i uge 12. Tiltrædelse sker 1.maj 2022.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Frederiksberg
  • Fredag den 11. marts 2022

Lignende jobs

  • Engageret byrumsforvalter til renholdelsesopgaver ...

    Ønsker du at bidrage til, at København fremstår ren og indbydende? Vil du være med til at sætte et konkret præg på københavnernes hverdag og medvirke til en velfungerende by? Og har du lyst til at .
    • Pædagog
    • København
    Få mere info
  • Pædagog til [xxxxx]

    Kom og vær med til at gøre Danmarks bedste SFO bedre!Vi søger en uddannet pædagog, der har interesse i både SFO- og skoleområdet, og har lyst til at være en tydelig medspiller i det positive ko..
    • Pædagog
    • Dragør
    Få mere info
  • Pædagog

    Kom og vær med til at gøre Danmarks bedste SFO bedre!Vi søger en uddannet pædagog, der har interesse i både SFO- og skoleområdet, og har lyst til at være en tydelig medspiller i det positive ko..
    • Pædagog
    • Dragør
    Få mere info
  • Lygten Børnehave søger ny pædagog!

    Lygten Børnehave søger ny pædagog! Høj normering ✅ Ugentlig forberedelsestid ✅ Lille institution ✅ Glade medarbejdere ✅ Stærkt kollegialt fællesskab ✅ Vi tror .
    • Pædagog
    • København NV
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
7. september 2024 4
6. september 2024 4
5. september 2024 5
4. september 2024 5
3. september 2024 5
2. september 2024 5
1. september 2024 5
31. august 2024 5
30. august 2024 5
29. august 2024 5
28. august 2024 5
27. august 2024 5
26. august 2024 5
25. august 2024 5
24. august 2024 5
23. august 2024 4
22. august 2024 4
21. august 2024 4
20. august 2024 4
19. august 2024 6
18. august 2024 7
17. august 2024 7
16. august 2024 7
15. august 2024 7
14. august 2024 8
13. august 2024 8
12. august 2024 7
11. august 2024 7
10. august 2024 7
9. august 2024 6
8. august 2024 4