Fagligt dygtig pædagog til skovbørnehave med fokus på natur, musik og bevægelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Fagligt dygtig pædagog til skovbørnehave med fokus på natur, musik og bevægelse

Vil du være med til at skabe rammerne for Frederiksbergs bedste skovbørnehave i naturskønne omgivelser tæt på Rude Skov? Så er du lige noget for os!

Vi søger engagerede, stabile og fagligt dygtige pædagoger til vores skovbørnehave beliggende i Svaneparken i Birkerød, med ansættelse fra d. 1. januar 2023 – eller efter aftale.

Om vores skønne skovbørnehave

Skovbørnehaven hører til Børnehuset Harmonien, der er en selvejende institution på Frederiksberg. De 52 ældste børnehavebørn er i vores skovafdeling hver dag, og alle voksne, der er tilknyttet skovafdelingen, kører med i bussen til og fra Mariendalsvej, Frederiksberg.

I skovbørnehaven lægger vi stor vægt på at integrere naturen og naturmaterialer i hverdagen indenfor og udenfor. I Svaneparken har vi mulighed for at være indenfor, men vi prioriterer, at børnene er ude hver dag for at opleve og mærke alle årstider. Derfor forventer vi, at du har lyst til og kan se de pædagogiske muligheder i at være ude i naturen året rundt – og udforske de mange muligheder, naturen tilbyder både små og store. Vi tager på kortere og længere ture i den smukke skov, der rummer et væld af skønne steder at campere som Muldvarpehullet, Gyserkløften, Urskoven, Troldeskoven, Mudderskrænten og mange flere.

Derudover er rytmik, musik og bevægelse en stor del af vores pædagogiske hverdag. Derfor forventer vi, at du har lyst til at bruge musikken som et pædagogisk redskab – eller har lyst til at lære, hvordan musik kan være et pædagogisk værktøj, der løfter vores arbejde med børnene. Hele institutionen er i gang med en rytmik-certificering, da vi ønsker at arbejde endnu mere med musik og bevægelse. Det vil du også blive en del af.

Om Børnehuset Harmonien
Værdigrundlaget i Børnehuset Harmonien, som skovbørnehaven hører til, bygger på menneskesynet om, at der er en positiv intention bag enhver adfærd. Derfor arbejder vi indgående med anerkendende relationer, hvor både børn og voksne føler sig værdsat. Målsætningen er at skabe en dynamisk hverdag, hvor værdier som anerkendelse, omsorg, respekt, tillid og handling er omdrejningspunktet. Vi tror på barnets kompetencer og på, at den voksnes primære rolle er at være forbillede for det, vi ønsker at give børnene.
Vi ser en stor værdi i at arbejde struktureret igennem hele dagen, så vi sikrer det allerbedste børnehaveliv, hvor alle børn ses, høres og inddrages i deres hverdag. Vi arbejder systematisk med bl.a. pædagogiske læreplaner, og mønsterbryder-indsatsen. Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med at inddrage disse eller lignende tiltag i din pædagogiske praksis.

Derudover arbejder vi målrettet med inklusion og effektstyring, og vi bruger de narrative fortællinger som en af metoderne til at udvikle vores pædagogik og empati.

Vi forventer af dig:
  • Du har lyst og gerne erfaring med - i et fællesskab - at igangsætte pædagogiske aktiviteter af høj kvalitet både udendørs og indendørs, hvor du inddrager naturen.
  • Du har et positivt livssyn, er nærværende i dit arbejde og gennem dit engagement skaber livsglæde og livskvalitet for børnene med fokus på både proces og løsning.
  • At du har interesse for og/eller lyst til at udøve og bruge musik som redskab i hverdagen.
  • Du er reflekterende, empatisk og i stand til at give og modtage konstruktiv kritik.
  • Du er indstillet på faglig og personlig udvikling i et team hvor vi fokuserer på et godt arbejdsmiljø, medinddragelse, fælles ansvar og arbejdsglæde.
  • Du har lyst til at videreudvikle et godt samarbejde med de andre 5 Frederiksberg institutioner, som også har til huse i Svaneparken.


Praktisk
Hvis du vil vide mere om Børnehuset Harmonien, inden du søger, så er du meget velkommen til at ringe på tlf. 28981456 (Dorthe, afdelingsleder i skovbørnehaven) eller på 3821 1450 (Monica, leder af Børnehuset Harmonien).

Inden en eventuel ansættelsessamtale bedes du have læst både virksomhedsplan og de pædagogiske læreplaner. Begge kan rekvireres på [email protected] eller på vores hjemmeside www.frb-harmonien.dk.

Ansøgningsfrist er d. 16.12.2022
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende så send os straks din ansøgning. Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Løn og ansættelse
Stillingen er på 35-37 timer. Det er en forudsætning, at du kan stå til rådighed indenfor tidsrummet kl. 6.45-17.00 (altså både åbne og lukke institutionen).

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Vi er organiseret i BUPL, som har indgået overenskomst med SPIA. Vi vil indhente referencer fra tidligere arbejdspladser.

Alle, der er uddannet pædagog, uanset alder, køn og nationalitet, er velkomne til at søge. Vi betragter en alsidig personalegruppe som en fordel. Det er dog en forudsætning, at du har gode danskkundskaber, da mundtlig og skriftlig formidling er en stor del af jobbet.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Frederiksberg
  • Mandag den 12. december 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
28. december 2024 5
27. december 2024 5
26. december 2024 5
25. december 2024 5
24. december 2024 5
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 4
18. december 2024 4
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 5
14. december 2024 5
13. december 2024 5
12. december 2024 5
11. december 2024 5
10. december 2024 5
9. december 2024 5
8. december 2024 5
7. december 2024 5
6. december 2024 6
5. december 2024 6
4. december 2024 5
3. december 2024 5
2. december 2024 6
1. december 2024 6
30. november 2024 6
29. november 2024 5
28. november 2024 5