Faglig pædagogisk leder/stedfortræder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fyn

Vi søger i Dagtilbuddene i Vissenbjerg-området en nærværende, relationsstærk, ansvarsfuld og handlekraftig faglig pædagogisk leder/stedfortræder pr. 1. april 2020 eller snarest muligt.

Hvem er vi


Dagtilbuddene i Vissenbjerg-området består af fem enheder under samme ledelse. Enhederne ligger geografisk fordelt i Vissenbjerg og rummer dagpleje, vuggestue og tre børnehaver, som tilsammen huser 275 finurlige børn i alderen 0-6 år.

De tre børnehaver og vuggestuen har været ét område siden 2017. For et år siden kom der ny ledelse, og dagplejen blev også en del af vores område. Vi er derfor på mange måder et område i forandring og forankring, hvilket gør, at du har en unik mulighed for at være medskaber af ét samlet unikt fagligt stærkt område.

Fælles for alle vores enheder er, at vi har en anerkendende tilgang til børnene. Omsorg, nærvær og engagement for og til det enkelte barn og dets familie er essentielt. Vi arbejder med en fuldstændig tæt, åben dialog, som redskab for et reelt og ligeværdigt forældresamarbejde.

Desuden har vi et formaliseret og tæt samarbejde med Vissenbjerg Skole omkring overgangen fra børnehave til skole hele det sidste år inden skolestart. Tilsvarende har vi et struktureret samarbejde fra overgangen fra dagpleje til børnehave. Vi har et målrettet tvær professionelt samarbejde ift. tidlig indsats og Assens Kommunes visioner med sundhedsplejersker, fysioterapeuter, PPR o.l.

Vi er p.t ansat 55 dygtige personaler, som, med hver deres unikke kompetencer, gør vores område fagligt stærkt. For at skabe et dagstilbudsområde af høj kvalitet har flere medarbejdere efteruddannelser i fx sprog, motorik og inklusion. Vi har værdibaseret personaleledelse og fordrer faglighed, fleksibilitet og engagement.

Om jobbet


Du bliver en del af et ledelsesteam, som på sigt skal bestå af en områdeleder, en faglig pædagogisk leder og dig.

Du kommer både til at være på "gulvet" og på kontoret. Det er derfor vigtigt, at du befinder dig godt begge steder og formår at navigere i den vekselvirkning din position som både stedfortræder og faglig pædagogisk leder giver. Hovedvægten af dine opgaver vil være på "gulvet", hvor du skal være rammesættende for det daglige pædagogiske arbejde og den faglige pædagogiske udvikling, bl.a. implementering af den nye dagtilbudslov samt ny styrket læreplan. Derfor skal du både brænde for det pædagogiske arbejde og have et stærkt pædagogisk fundament. Samtidig skal du have interesse for at varetage nogle administrative opgaver, da du skal kunne træde til og stå forrest ved områdelederens fravær.

Dit primære udgangspunkt vil være to af børnehusene, men du skal kunne bevæge dig fleksibelt i mellem alle vores enheder.

I dit arbejde skal du sikre loyalitet i forhold til fælles værdier, mål og indsatser – både fra decentral og centralt hold.

Du vil indgå i et netværk med andre faglige pædagogiske ledere på 0-6 års området i Assens Kommune.

Vi tilbyder


  • Et spændende, dynamisk og ansvarsfuldt job med mange forskellige facetter fordelt på ca. 1/3 ledelse og 2/3 praksis
  • En engageret personalegruppe, som rummer gode kolleger med varme hjerter og godt humør
  • En områdeleder, som ser frem til at byde dig ind i et nyt progressivt ledelsesteam med fokus på kvalitet i kerneopgaven og værdibaseret ledelsesstil
  • Et område i faglig forandring og forankring med fokus på kerneopgaven og pædagogisk kvalitetsudvikling
  • Et spændende udviklingsarbejde med implementeringen af den nye styrkede læreplan, lokal kompetenceudvikling for faglige fyrtårne i dagplejen og børnehusene, samt børns overgang
  • Et tæt samarbejde med forældre og en aktiv forældrebestyrelse
  • Et tæt samarbejde med dagplejepædagogen.

Hvem er du


Vi forventer, at du:

  • er uddannet pædagog og gerne har ledererfaring eller anden erfaring med sparring, feedback og faglig vejledning
  • har mod på at tage en relevant efteruddannelse i ledelse, hvis du ikke allerede har en lederuddannelse
  • har lyst og mod til at stå forrest ved områdeleders fravær
  • formår at skabe sammenhæng i ord og handling og gå forrest i det daglige pædagogiske arbejde
  • en værdibaseret ledelsesstil, der bygger på åbenhed og tillid – og naturligvis Assens Kommunes ledelsesgrundlag
  • er tillidsskabende i samarbejdet med både forældre og pædagogisk personale
  • kan opsøge og omsætte ny faglig viden på 0-6 års området
  • er anerkendende, nærværende og engageret i mødet med børn, forældre og personaler
  • kan arbejde struktureret med handleplaner, læreplaner og digitale medier efter gældende lovgivning
  • er lydhør og bevidst faglig nysgerrig samt udviser tillid og fleksibilitet
  • har gode formidlingsevner og er tydelig i både i skrift og tale.

Løn og ansættelsesforhold


Stillingen er på fuldtid med ansættelse senest den 1. april 2020. Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at børne- og straffeattest indhentes, inden ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere


Du er velkommen til at kontakt områdeleder Birgitte Buur på tlf. 23 28 37 30, hvis du har spørgsmål eller gerne vil aftale et besøg. Vi vil nemlig meget gerne hilse på dig og vise vores enheder frem.

Ansættelsesproces


Der er ansøgningsfrist den 1. februar 2020.

Første samtale afholdes den 5. februar 2020.

Som led i rekrutteringsprocessen foretages der mellem første og anden samtale en personprofilanalyse med efterfølgende tilbagemelding af vores HR-afdeling. Tilbagemeldingen gives personligt på Assens Rådhus i uge 8.

Anden samtale afholdes den 26. februar 2020.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende på Fyn

Jobbet er oprettet på vores service den 6.12.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Fyn

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger på Fyn

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Fyn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger i Fyn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Fyn over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
23. november 2024 77
22. november 2024 81
21. november 2024 81
20. november 2024 89
19. november 2024 86
18. november 2024 85
17. november 2024 83
16. november 2024 86
15. november 2024 83
14. november 2024 89
13. november 2024 92
12. november 2024 84
11. november 2024 82
10. november 2024 87
9. november 2024 90
8. november 2024 85
7. november 2024 81
6. november 2024 77
5. november 2024 70
4. november 2024 70
3. november 2024 70
2. november 2024 70
1. november 2024 68
31. oktober 2024 65
30. oktober 2024 65
29. oktober 2024 62
28. oktober 2024 57
27. oktober 2024 64
26. oktober 2024 63
25. oktober 2024 50
24. oktober 2024 77