Socialpædagog til vores herlige LKT-klasse på Vissenbjerg Skole

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fyn

Vores dygtige pædagog i LKT har fået en lederstilling, så Vissenbjerg Skole søger en socialpædagog på fuld tid til vores skønne LKT-klasse. En socialpædagog, som vil blive en vigtig gennemgående person for vores elever og forældre.

LKT står på Læring, Kontakt og Trivsel, og klassen består af 10 normaltbegavede elever fra 0. - 6. klasse, som har brug for en håndsrækning, fordi de er i socio-emotionelle vanskeligheder. Missionen er at give dem redskaber til at regulere følelserne og indgå i socialt samspil med jævnaldrende børn, så de får en fornyet tillid til sig selv og kan sluses ind i almenskolen igen.

Hvem er vi


I det fynske højland midt i den smukkeste natur og i et engageret lokalsamfund ligger Vissenbjerg Skole, som er en almenskole med 2-3 spor, en specialklasserække, en LKT-klasse og en dejlig SFO. På skolen har vi ca. 600 elever, hvoraf de ca. 170 børn går i SFO.

Os ansatte er en broget flok i alle aldre og med forskellige fagligheder, og selv om vi er ambitiøse og stiller høje krav til os selv og andre, er stemningen uhøjtidelig, humoristisk og let.

Vi tror på, at vi først er gode, når alle er gode, og vi bygger vores skole på et fundament af fællesskab og skaberkraft i en anerkendende tilgang.

Vi er organiseret i indskoling, mellemtrin og udskoling. LKT er organiseret under mellemtrinnet.

Vi gør os umage med at ”blende ind” og bygge bro mellem almenskolen og vores LKT-klasse, fordi det er et vigtigt element for, at vi lykkes med opgaven.

Forældresamarbejdet er et omdrejningspunkt i udviklingen af vores elever både fagligt og socialt, så vi forventer, at du har erfaringer og redskaber til at arbejde kvalificeret med dette område.

Vi sigter efter at samarbejde som et professionelt lærende fællesskab, og her får du mulighed for at være med til at udvikle en lærende kultur. Vi er omgivet af dygtige vejledere, lærere og pædagoger, som alle hver dag står på tæer for at lykkes med elevernes læring og trivsel.

Hvem er du


Du skal være indstillet på, at teamsamarbejdet er et bærende element på Vissenbjerg Skole, og at vi forventer, at du vil medvirke til at udvikle og kvalificere dette i alle sammenhænge, hvilket også betyder, at du er i stand til at reflektere over din egen position.

Det er yderst vigtigt for os, at du har et reflekterende forhold til begrebet anerkendelse. Derudover forventer vi, at du er et robust menneske, som kan finde støtte og balance i din professionalisme også i belastende situationer.

I denne stilling er der brug for en særligt relationskompetent socialpædagog, som i høj grad har eleverne på sinde. Af natur lyser du på det gode og tror på det enkelte menneskes potentiale, og det smitter af på din måde at møde elever, forældre og kolleger. Du er rummelig, tålmodig, rolig og hviler i dit selv, og du oplever, at din ro smitter af på eleverne. Samtidig vil du noget med eleverne og fejrer det med dem, når du ser, at de rykker fagligt og socialt.

Vi forventer, at du – sammen med dine samarbejdspartnere – tilrettelægger pædagogiske og faglige tiltag/forløb både for de enkelte elever og for gruppen af elever med udgangspunkt i deres forudsætninger, muligheder og ønsker. Disse forløb skal dokumenteres skriftligt og konkrete handlinger, målsætninger og evalueringer skal indgå i beskrivelserne.

Det er skolen, som er rammen for arbejdet i LKT-klassen. Eleverne trænes til at komme tilbage til almen. Du skal derfor have en interesse for skolen, have lyst til at undervise og være dygtig til klasseledelse.

Løn- og ansættelsesforhold


Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende aftale mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Tiltrædelse ønskes pr. 1. januar 2023.

Vil du vide mere


Du er velkommen til at kontakte skoleleder Gitte Kondrup, hvis du har spørgsmål.

Vi skal have din ansøgning, dit CV og relevante bilag (eksamensbevis, udtalelser mm) elektronisk senest den 23. november 2022. Vi afholder samtaler tirsdag den 29. november 2022 fra kl. 8.30.

Flyt til Vestfyn


Tænker du på at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende på Fyn

Jobbet er oprettet på vores service den 2.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Fyn

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger på Fyn

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Fyn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger i Fyn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Fyn over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
25. december 2024 96
24. december 2024 96
23. december 2024 96
22. december 2024 94
21. december 2024 95
20. december 2024 88
19. december 2024 76
18. december 2024 75
17. december 2024 71
16. december 2024 73
15. december 2024 78
14. december 2024 79
13. december 2024 79
12. december 2024 82
11. december 2024 84
10. december 2024 88
9. december 2024 91
8. december 2024 91
7. december 2024 92
6. december 2024 90
5. december 2024 88
4. december 2024 87
3. december 2024 90
2. december 2024 89
1. december 2024 94
30. november 2024 95
29. november 2024 88
28. november 2024 82
27. november 2024 74
26. november 2024 69
25. november 2024 67