Børnenes By søger pædagog til børnehaven

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fyn

Når du går gennem vores hus, vil du opleve et børnemiljø, der emmer af liv og legende børn. Personale, der følger barnets interesse, og fordyber sig i legen med børnene. Du vil opleve miljøer, der snakker til børnenes kreative, motoriske og fantasifulde sider. Du vil opleve personale, der har det godt med hinanden, har det sjovt, og har mange faglige snakke i hverdagen. Vi vil hinanden, vi spiller hinanden gode, og vi sætter pris på og gør brug af hinandens kompetencer.
Hvis du kan se dig selv i det, er uddannet pædagog, og har lyst til at arbejde i en børnehave, så smid en ansøgning afsted til os!

Hvem er vi:

Børnenes By er en del af Kerteminde Distrikt Nord, og er et nyt bæredygtighedscertificeret byggeri med stor legeplads og skønne omgivelser med Munkebo multipark som tæt nabo.
Vi har et godt samarbejde med Munkebo Skole og andre aktører i vores lokalområde. Vi er et stort børnehus, men vi arbejder hele tiden aktivt med vores positioneringer, vores læringsmiljøer og har fokus på, hvordan vi spiller hinanden gode.

Børnenes By, børnehaven, består af 7 stuer og en §4 indsats.
Vi er i børnehaven ca. 25 ansatte, samt ca. 145 børn i alt. Der er 2 pædagoger og 1 pædagogmedhjælper/studerende på alle stuer. Du bliver tilknyttet en stue, men i Børnenes By arbejder vi ud fra devisen ”fællesskab er en fælles sag”. Det betyder, at du er en del af hele Børnenes By, hvor vi alle samarbejder og hjælper hinanden på tværs af stuerne. Vi har rig mulighed for at sparre og vidensdele med hinanden samt udnytte og se hinandens kompetencer og sætte dem i spil i praksis.
Du vil som pædagog være primær kontaktpædagog for et antal børn, hvor du bl.a. deltager i møder med forældrene, har ansvaret for at dokumentere og evaluere i Hjernen og Hjertet, udarbejde handleplaner og evt. skrive indstilling til BUR. Du vil i din første tid i Børnenes By blive sat ind i alle de vigtigste ting, og vi introducerer dig til det, du endnu ikke kender.

I løbet af dagen vil du møde mange af vores engagerede forældre, som du skal indgå i en dialog med. Du skal kunne hverdagsdialogen, men også kunne tage den svære snak. Vi er i Børnenes By det børnehus med flest PPR indstillinger i hele Kerteminde Kommune. Der er altså rig mulighed for at bruge og sætte sin faglighed i spil.
Du ser legen som udgangspunkt for udvikling, læring og dannelse, og er optaget af at skabe læring i rutiner og overgange. Du evner at være nysgerrig i forhold til intentioner bag alle handlinger hos både børn og voksne.
Du evner at reflektere over egen og kollegers praksis og faglighed, og er nysgerrig på dette.

I Børnenes By har vi årsnorm med indlagt tid til forberedelse. Endvidere er der mulighed for at optjene nuldage (afspadsering, der bruges på bestemte lukkedage i løbet af året).

I 2025 skal alle ansatte i Kerteminde Kommunes dagtilbud, herunder også Børnenes By, igennem et uddannelsesforløb med overskriften; neuropædagogik og leg. Du vil da gerne med!
Vi har i vores hverdag fokus på barnet og den voksnes evne til at regulere sig selv, og nervesystemets ind- og påvirkning på ens ageren. Vi skal alle igennem forløbet og derved få et fælles fagligt ståsted og viden at arbejde ud fra.

I Børnenes Bys ledelsesteam har vi udarbejdet et ledelsesgrundlag, hvor fokus er på gennemsigtighed, ordentlighed og psykologisk tryghed samt vores medarbejders trivsel og arbejdsmiljø. Vi har i ledelsesteamet udarbejdet retningslinjer for, hvordan vi bedst tager imod nye medarbejdere. Bl.a. vikardækker vi dig på din første arbejdsdag for at sikre, at du har tid til at lære børn og kolleger at kende. Hos din leder kan du forvente tilgængelighed, faglig sparring, understøttelse af din pædagogfaglighed og din nærmeste udviklingszone, og jeg/vi vil gøre alt for at sikre dig en tryg og udviklende arbejdsplads.

I din ansøgning vil vi gerne kunne læse lidt om:

Hvordan du reflekterer over egen praksis og forklarer dine valg med faglige begrundelser.

Hvordan du bruger din faglighed i mødet med børnene, forældrene og kolleger, og specielt i mødet med børn, der har brug for støtte.

Hvordan du selvstændigt vil arbejde i en tilspidset situation, som f.eks. mødet med et udadreagerende barn eller en oprørt forælder.

Hvordan andre vil beskrive dig som person.

Har du lyst til at høre nærmere om stillingen eller evt. komme på besøg, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Gitte Hansen, tlf. 24796804. For mere viden kig på vores hjemmeside www.børnenesby-munkebo.dk

Leg skaber magi, vil du lege med, så send en ansøgning til os. Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist er d. 10. november 2024

Samtaler afholdes d. 13. november 2024

Løn efter gældende overenskomst. Nyuddannede pædagoger indplaceres dog højere end minimum lønnen, således de starter på løntrin 27.

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende på Fyn

Jobbet er oprettet på vores service den 22.10.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Fyn

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger på Fyn

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Fyn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger i Fyn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Fyn over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
22. december 2024 94
21. december 2024 95
20. december 2024 88
19. december 2024 76
18. december 2024 75
17. december 2024 71
16. december 2024 73
15. december 2024 78
14. december 2024 79
13. december 2024 79
12. december 2024 82
11. december 2024 84
10. december 2024 88
9. december 2024 91
8. december 2024 91
7. december 2024 92
6. december 2024 90
5. december 2024 88
4. december 2024 87
3. december 2024 90
2. december 2024 89
1. december 2024 94
30. november 2024 95
29. november 2024 88
28. november 2024 82
27. november 2024 74
26. november 2024 69
25. november 2024 67
24. november 2024 77
23. november 2024 77
22. november 2024 81