Pædagoger / Familiebehandlere

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Grindsted

Vil du være med til at sætte dit store aftryk i opstarten af "Egetræet"

  • et socialpædagogisk, kompenserende tilbud til børn i 6-12-års-alderen.

Vil du være med til at gøre en forskel?

Familieindsatsen søger fagligt kompetente og helhedsorienterede behandlere til "Egetræet".

I Billund Kommune er vi ambitiøse i arbejdet med børn, unge og deres familier. Vi har en arbejdsplads med højt til loftet og med en værdibaseret personalepolitik.

Vores tilgang til børn, unge og familier tager udgangspunkt i en målsætning om at sikre inddragelse, ejerskab, kvalitet, sammenhæng og dialog.

Organisatorisk er Familieindsatsen en del af Unge og Familie, bestående af Tandplejen, PPS, Ungeafdelingen og Familieafdelingen.

Fælles for alle medarbejdere er, at vi har en anerkendende tilgang og tager udgangspunkt i barnets og familiens ressourcer og kompetencer. Vi har fokus på tidlige og målrettede indsatser og arbejder i høj grad på tværs af de forskellige faggrupper og afdelinger. Vores mål er, med udgangspunkt i barnets behov, at skabe sammenhæng i indsatsen og tænkningen omkring arbejdet med børn og familier.

Om jobbet:

"Egetræet" er en selvstændig enhed under Familieindsatsen og er i samme hus, hvor familiebehandling foregår.

Pr. 15.november 2021 samles alle Familieindsatsen indsatser og lokaler i en nyindrettet dejlig, stor ramme.

"Egetræet" får egne lokaler og selvstændig indgang. Hertil er et dejligt, stort udendørsareal med gode muligheder for leg, boldspil og udendørsaktiviteter.

"Egetræet " – hvad er det?

Formål:

  • At understøtte børn, så de kan forblive i eget hjem. Fokus på struktur, stabilitet og dagligdagsliv.
  • At støtte det enkelte barns mestringsevne og arbejde med beskyttelsesfaktorer og kompensere risikofaktorer.
  • At støtte barnet i dets nærmiljø, inddrage ressourcer i familie- og netværk.
  • At opbygge et tæt forældresamarbejde med fokus på at være model for forældrene i at udøve forældreopgaven.

Målgruppe:

  • 8 børn i alderen 6-12 år, der som følge af familiære udfordringer udviser tegn på mistrivsel, ikke er alderssvarende udviklet og kan have lettere opmærksomhedsforstyrrelser.

Åbningstider:

Mandag til torsdag fra kl. 13:30 -19. Fredag til kl. 17.

Der påregnes aftenarbejde 3 aftner pr uge, samt en ugentlig fridag

Vi søger behandlere, hvor du:

  • vil få en central rolle i opstart af det kompenserende tilbud
  • vil komme til at arbejde i en kommune med en rig tradition for at arbejde tværfagligt, og dermed få nære samarbejdsrelationer i børnenes hverdagslivs arenaer.
  • vil være netværksinddragende, da der er et tæt samarbejde med både interne og eksterne professionelle samarbejdspartnere samt det frivillige og familiære netværk.
  • også kommer til at løse enkelte familiebehandler opgaver i Familieindsatsen

Din profil:
Vi søger medarbejdere, som:

  • har en relevant pædagogisk grunduddannelse
  • er fagligt velfunderet og har erfaring med behandlingskrævende børn og deres forældre. Det er en fordel, hvis du er gedigen familiebehandler, er terapeut og har kendskab til den neuroaffektive tilgang
  • kender dig selv, alene og i samspil med andre, har humor og er reflekteret
  • er energifuld, holder af at tumle og lege og næres af, når der smiles, grines og der tændes lys i børnene øjne
  • bevarer ro og overblik i pressede situationer
  • kan indgå i et tæt samarbejde med øvrige behandlere
  • ved, hvornår du skal opsøge sparring og vejledning
  • du har en åben og anerkendende tilgang til samarbejdet med familier, samarbejdspartnere og kollegaer. Du vil blive efterspurgt, derfor er det en forudsætning, at du kan bevare overblikket og løbende prioritere imellem opgaver også, når der er travlt.
  • kan observere og beskrive både mundtligt og skriftligt
  • er omstillingsparat, fagligt kreativ, nysgerrig og kan tænke alternative muligheder
  • er fleksibel og naturligt påtager dig opgaver af forskellig karakter indenfor Familieindsatsens opgaveportefølje

Familieindsatsens øvrige tilbud:
Opgaverne i Familieindsatsen spænder over; familiebehandling, kontaktpersonopgaver, familierådgivning, terapi, gruppeforløb, familieorienteret misbrugsbehandling, praktisk støtte, Marte Meo forløb, sandplay, spædbarnsterapi, socialpædagogisk støtte, samvær, supervision og observations/samspilsundersøgelser, Minding the Baby, Back to school oa.
Vi er pt. delt op i et småbørns-, et børnefamilie- og et familievejlederteam.

Qua Billund Kommune`s størrelse fordres, at indsatser udvikles agilt og i samarbejde med myndighed.

Vi tilbyder dig:

  • Et hus, der er kendt for stort engagement, høj faglighed, nærværende kollegaer, fleksibilitet, humor og arbejdsglæde.

  • Et spændende og udfordrende job, hvor du får mulighed for at sætte dine tydelige aftryk i opstart og drift af det nyt tilbud til børn i udsatte positioner samt samarbejde med forældrene om børnenes trivsel og udvikling

  • Faglige udfordringer med mulighed for et stort ansvar og indflydelse
  • Kompetente kollegaer og samarbejdspartnere, hvor samarbejdet er præget af seriøsitet og en respektfuld tone
  • En organisation, hvor værdien af tværfaglighed og tværsektorielt samarbejde vægtes højt
  • Uddannelsesdage og supervision i den neuroaffektive tilgang.
  • Ekstern supervision og mulighed for individuel vejledning internt

Billund Kommune: " Ved fælles hjælp"

I Billund Kommune tager vi udgangspunkt i styrker, ressourcer, fællesskaber og skaber optimale løsninger sammen med borgerne. Vi tænker i helheder og koordinerer vores handlinger, så borgere oplever, at der i kontakt med os er sammenhæng. Vi tror nemlig på, at vi ved fælles hjælp har større chance for at lykkes. Alle børn og unge er betydningsfulde og har noget at byde ind med. Vi har høje forventninger til både borgere og os selv. Vi skaber rammerne for det gode liv, der gør det særligt at være en del af Billund Kommune. Vores kommune er hjemsted for Børnenes Hovedstad. Børn og unge lærer, trives, og udvikler sig her til livsduelige verdensborgere med et udsyn, der rækker langt ud over kommunegrænsen.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Egen bil er en nødvendighed for arbejdets udførelse. Vi har røgfri arbejdstid. Vi indhenter børneattest.

Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte leder af Familieindsatsen, Kirsten Sejer Pedersen på telefon 2483 1841. Du kan læse mere om Billund kommune på hjemmesiden www.billund.dk

Ansættelser

2 stillinger: 37 timer pr uge

1 stilling: 34 timer pr uge

Ansøgningsfrist: 23. september 2021.

Første samtale afholdes den 28. september 2021
evt. anden samtale afholdes om eftermiddagen den 29. september 2021

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0d486d3d)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Grindsted.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Grindsted
  • Torsdag den 23. september 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Grindsted

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Grindsted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Grindsted over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 3