SSP konsulent til Billund kommune - Børnenes hovedstad

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Grindsted

Har du viden om og erfaring med det kriminalitetsforebyggende område, som du kan bringe i spil på en måde, der gør en forskel i arbejdet med de unge?
• Er du god til at strukturere, planlægge, kommunikere og skabe positive relationer til mange forskellige typer af mennesker?
• Kan du samarbejde bredt og bygge bro mellem unge, familier og forskellige kommunale indsatser?
Så har du her en sjælden mulighed for at blive en del af SSP-teamet i Billund kommune


Som SSP Konsulent er din kerneopgave at facilitere SSP samarbejdet mellem skole, sociale myndigheder og politi i Billund kommune. Du arbejder med kriminalitetsforebyggelse på det generelle, specifikke og individuelle niveau. Du indgår i tværfaglige samarbejde med Ungdomsskolen, Ungeafdelingen, grundskolerne, ungdomsuddannelserne, lokalpolitiet, Rusmiddelcentret, Familieafdelingen, lokale foreninger, erhvervsdrivende mfl. Samarbejdet vedrører organisering og planlægning af SSP-indsatsen i Billund Kommune, udøvende opgaver i det generelle kriminalitetsforebyggende arbejde målrettet børn, unge og forældre samt specifikt eller individuelt samarbejde omkring konkrete unge eller grupper af unge.
Du laver kriminalitetsforebyggende oplæg for unge og forældre, afholder netværks- og dialogmøder, deltager i forskellige arrangementer i lokalsamfundene og forskellige pædagogiske aktiviteter og events i Ungdomsskole regi. Vi vægter synlighed og det opsøgende arbejde i hele kommunen højt og laver målrettede pædagogiske indsatser og interventioner i forhold til særlige grupper af unge og i individuelle sager.
Som SSP-konsulent er dit arbejde afvekslende, og du formår at løse mange forskelligartede opgaver i tæt dialog med dit team. Du har først og fremmest stor motivation for til det opsøgende og pædagogiske arbejde med forskellige målgrupper af unge og kan prioritere dine arbejdsopgaver på en måde, så det vigtigste løses først og kan håndtere en omskiftelig hverdag, hvor uforudsete opgaver pludselig lander til her-og-nu løsning. Du er derfor fleksibel og er indstillet på at arbejdstiden også ligger i eftermiddags- og aftentimerne og i weekenderne.
SSP opgaven er i Billund kommune organisatorisk placeret i Ungdomsskolen med stor vægt på samspillet mellem de opsøgende og pædagogiske SSP indsatser og Ungdomsskolens fritids- og klubområde. Det betyder, at en del af de opsøgende og relationsskabende SSP indsatser foregår i regi af og i samarbejde med UngBillund Fritid, hvor du har et tæt samarbejde med afdelingsleder for UngBillund fritid, fritidsundervisere og klubmedarbejdere. SSP teamet består af 2 SSP konsulenter og leder af SSP og Ungdomsskolen som din nærmeste leder.

Vi ønsker os, at du:
• har en pædagogisk uddannelse, erfaring og faglig tyngde
• har erfaring med kriminalitetsforebyggende arbejde
• har indsigt i og forståelse for skiftende ungdomskulturer og subkulturer og aktuelle temaer på ungedagsordenen
• er moden, nøgtern og pædagogisk reflekterende
• er teamplayer og trives i et mindre team
• har en selvledende tilgang til dit arbejde og kan løse administrative, koordinerende og pædagogiske arbejdsopgaver
• har det sorte bælte i at skabe relationer og netværker og i det brede tværgående samarbejde
• dygtigt kommunikator i tale og skrift med grundlæggende digitale kompetencer, der kan kommunikere på forskellige niveauer og holde oplæg for unge, forældre og forskellige samarbejdspartnere
• kan balancere mellem tavshedspligt og underretningspligt
• kan gebærde dig i en politisk styret organisation
• kan og vil bidrage fagligt og socialt ind i SSP-teamet og i Ungdomsskolen
• har kørekort og egen bil til rådighed
Om os
Billund kommune er hjemsted for Børnenes Hovedstad. Leg, læring og kreativitet er en del af vores DNA og udgør derfor også det værdimæssige fundament i arbejdet med børn og unge. Vores mission i Ungdomsskolen er sammen med unge og gennem gode relationer, netværk og strategiske samarbejder at skabe rammerne for, at unge kan mødes in real life og gennem fællesskab, leg, læring og kreativitet udvikle deres personlige, sociale og faglige kompetencer. Vi har i Ungdomsskolen en fleksibel, løsningsorienteret og samarbejdende tilgang til opgaver, vi gør det, der virker og skifter spor, hvis situationen kræver det. Vi samarbejder og bakker hinanden op og praktiserer mening, begejstring, aktiv deltagelse, eksperimentering og sociale involvering i vores arbejde.
Ungdomsskolens kontor er placeret i Unge- og kulturhuset i Grindsted, hvor du vil få din primære arbejdsplads i kontorfællesskab med ledelse og ungdomsskolens og unge- og kulturhusets øvrige medarbejdere.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er fast stilling på fuldtid. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst samt efter principperne for lokal løndannelse.
Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser.
Ansættelse pr. 1. december 2024.
Ansøgningsfrist mandag d. 21.10. 2024 kl. 8.00.
Ansættelsesproces ansøgere udvælges onsdag d. 23.10. Der afholdes to samtalerunder: mandag d. 28.10 og onsdag d. 30.10, begge i tidsrummet 14-18. Ansøgere, der går videre til anden samtalerunde skal til samtalen præsentere en udleveret case.
Ansættelsesudvalget består af SSP konsulent, Afdelingsleder for UngBillund Fritid og leder af SSP og Ungdomsskole.
For yderligere oplysninger
Kontakt SSP konsulent Thomas Sander, [email protected], mobil 21465130
Læs mere om Billund Ungdomsskole og SSP www.ungbillund.dk
Læs mere om Billund kommune www.billund.dk

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=33722884)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Grindsted.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.9.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Grindsted
  • Mandag den 21. oktober 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Grindsted

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Grindsted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Grindsted over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 3
23. november 2024 3
22. november 2024 3