Lageransat med flair for frivillighedskoordinering

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hedensted

Lageransat med flair for frivillighedskoordinering

Vi søger en ny kollega til vores lager i Hedensted, hvor du skal trives med at arbejde med og koordinere frivillighed, samtidig med at du elsker lagerorganisering og kan arbejde i festivalbranchen med højsæson om sommeren.

Har du det bedst, når hverdagen byder på opgaver der gør en forskel for dine kolleger, når frivillige er en essentiel del af dine kolleger, som du har ansvaret for at koordinere og udvikle? Og elsker du ovenikøbet at organisere, strukturere og skabe orden i kaos? Så er du måske den helt rette mand eller kvinde til vores praktikteam.

Den nyoprettede stilling som lageransat og frivilligansvarlig på lageret, er en del af vores lagerteam i Hedensted. Indsamlingen i Muskelsvindfonden er en afdeling der planlægger og afvikler Cirkus Summarum, Grøn og andre projekter. Til det har vi brug for håndtering af rigtig meget materiel - og det foregår alt sammen med udgangspunkt fra vores lager i Hedensted. Her modtages, opmagasineres, klargøres og pakkes alt hvad der skal bruges på arrangementerne. På lageret er vi i forvejen to ansatte, og du bliver den tredje kollega i teamet. Derudover får vi ofte hjælp af frivillige, til de store pakninger og løbende gennem året til større opgaver. En af dine ansvarsopgaver vil være at koordinere og planlægge for- og med dem.

Vi har yderligere 20 kolleger der arbejder fra vores hovedkontor i Aarhus, som vi er i kontakt med dagligt. Vi prioriterer fællesskabet højt, og er derfor jævnligt til møder, teamdage og sociale arrangementer i Aarhus.

Dine arbejdsområder:

Du vil hovedsageligt arbejde med praktiske opgaver på vores lager. Det er ikke et pluk-lager, hvor der kommer bestillinger ind, som pakkes og leveres. Vi fungerer mere som en lagercentral, der modtager leverancer, opmagasinerer materiel, vedligeholder materiel, og pakker til små og store events. Derudover bliver du frivillighedsansvarlig på lageret, og skal bemande, planlægge, kommunikere og rekruttere vores frivillige til lagerweekender i løbet af året og i dagligdagen. Vi står alle tre for at være til stede når der er frivillige på lageret, men du er primært ansvarlig for at koordinere vagter, kommunikere og tilrettelægge alt omkring vores frivillige.

Eksempler på opgaver kunne være:

  • Klargøring og oprydning efter arrangementer
  • Løbende optællinger
  • Rengøring/oprydning
  • Lageransvarlig på/under vores Grøn Koncert
  • Hente/bringe fra lokationer
  • Skemalægge frivilligvagter i løbet af året
  • Sende info til vores frivillige
  • Ansvarlig for opslag på sociale medier, rekrutteringsvideoer, etc.
  • Lettere vedligehold
  • Ad.hoc. opgaver - vi hjælper altid hvor det er muligt
  • Tilstedevær og afvikling af lagerweekender, max én gang månedligt

Vores forventninger til dine faglige og personlige kompetencer:

  • Du kan arbejde selvstændigt og trives i at gå alene i perioder.
  • Du er glad for at være en del af et hold og hjælpe hvor det er muligt
  • Du behøver ikke have en håndværksmæssig baggrund, men det er en fordel af have lidt praktisk snilde.
  • Du elsker orden og ryddelighed - men kan navigere i kaos
  • Du kan fungere i skiftende arbejdsopgaver, som du ikke altid kender på forhånd (men som du selv har indflydelse på og kan være med i planlægningen af)
  • Du er fleksibel og har mulighed for at arbejde aftener og/eller weekender af og til
  • Du har kørekort til bil. Og truckcertifikat eller lyst til at tage det.
  • Du har lyst til at bidrage til afviklingen af vores arrangementer med højsæson i sommermånederne

Vi tilbyder

En spændende arbejdsplads med højt til loftet, hvor succes bygger på respekt for hinanden, viljen til at prøve og godt samarbejde. Vi har en stærk kultur med stor frihed til at arbejde selvstændigt, og vi har tillid til, at alle bidrager med det, de er bedst til.

Vi opfordrer alle relevante profiler til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og fysiske funktionsnedsættelser mv.

Om afdelingen og dine kolleger

"Muskelsvindfonden er fleksibel arbejdsplads, hvor hverdagen som oftest byder på nye udfordringer, travle somre og gode oplevelser med fantastiske kolleger. Alle hjælper til, og du bliver en del af et stærkt team. Og så er det samtidig meningsfyldt, fordi vi er med til at skabe bedre livsvilkår for mennesker med Muskelsvind og deres pårørende." Niels Honore, din kommende kollega på lageret.

"Det er blandingen mellem at arbejde for det gode formål og samtidig lave kæmpe events der tiltaler mig. Det er i perioder super hårdt, da vi har alle på dæk, når vi afvikler events, men det er samtidig virkelig sjovt at være med til. Vi spiller alle en rolle i at få det hele til at køre, og den fornemmelse elsker jeg. Vi er ambitiøse og ved at vi løfter opgaven bedst sammen". Bettina Ottesen, din kommende leder.

Muskelsvindfonden er en landsdækkende medlemsorganisation for mennesker med muskelsvind og deres pårørende. I Muskelsvindfondens Indsamlingsafdeling arbejder vi primært med at skabe store arrangementer som Grøn og Cirkus Summarum, for i sidste ende at indsamle penge til Muskelsvindfonden. Læs mere på vores hjemmeside www.muskelsvindfonden.dk

Praktisk information

Arbejdstiden er primært mandag til fredag i dagtimerne, men det forventes at du er særligt fleksibel i sommermånederne, og der vil i løbet af året være weekend og aftenarbejde - som du tilrettelægger i samarbejde med dine to kolleger på lageret.

Stillingen er en fuldtidsstilling. Lønnen er 29.000 kr. + 10% i pension.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte lagermedarbejder Allan Munkholm på 2265 2483.

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2025.

Ansøgningsfristen er den 10. november 2024. Der afholdes 1. samtale d. 15. november og 2. samtale d. 25 november 2024. Der vil derudover være en personlighedsanalyse, mellem første og anden runde samtaler. Her skal du kunne deltage i et digitalt møde af en times varighed d. 21 november.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hedensted.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.10.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Hedensted
  • Søndag den 10. november 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Hedensted

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Hedensted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Hedensted over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 2
23. november 2024 2
22. november 2024 2