Børnehuset Edison i Herlev søger to pædagoger til vores nyåbnede mellemgruppe

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herlev

Børnehuset Edison i Herlev åbner endnu en gruppe og søger derfor to pædagoger til vores mellemgruppe med start 1. april eller 1. maj 2024.

16. april 2023 åbnede Herlev Kommunes nye dagtilbud, Børnehuset Edison, dørene for de første børn. Institutionen skal på sigt huse op mod 150 glade børn og 29 pædagogiske medarbejdere. Vil du med på vores rejse, så læs med!

Børnetallet i vores børnehave stiger med hastige skridt, og vi søger nu 2 pædagoger til vores børnehaveteam. Vores børnehaveteam består af 5 grupper, 3 mellemgrupper og 2 storgrupper. Grupperne ligger side om side og med dør mellem grupperummene, så samarbejde og aktiviteter på tværs er en naturlig del af vores hverdag. Vi lægger vægt på, at alle voksne kender alle børn, men man har selvfølgelig primære børn i sin egen gruppe. Vi vægter høj faglighed, og der er derfor 2 uddannede medarbejdere i alle vores grupper. Ansættelse kan variere mellem 32-37 timer.

Børnehuset Edison er blevet til i et samarbejde mellem Wihlborg, som ejer bygningen, og Herlev Kommune. Under forberedelses- og byggeprocessen har der været involveret pædagogisk personale fra kommunens øvrige institutioner, hvilket betyder at vi nu kan tilbyde et moderne dagtilbud, hvor der blandt andet er taget højde for æstetik i indretningen og fleksible løsninger, som giver mulighed for zoneopdelte læringsmiljøer i de enkelte grupperum. Ud over institutionens grupperum bydes der på moderne fællesrum, som rummer fx børnekøkken til bagning og science med børnene, en stor multisal med mulighed for motorik og fællesskab, et stort fællesrum med mulighed for fællesarrangementet og god plads til fx personalemøder, samt en fantastisk naturlegeplads med udfordringer for store og små.

Institutionen rummer samlet 9 store grupperum, som består af såvel vuggestue som børnehave samt en specialgruppe. Vuggestuerne skal rumme 12 børn og børnehaverne 20 børn.

Vi er beliggende få minutters gang fra Herlev station og den kommende letbane, i Herlevs gamle industrikvarter som de kommende år gennemgår en stor forandring og kommer til at rumme et stort antal familieboliger og grønne områder.

Brænder du for den tætte kontakt til børnegruppen, og arbejdet med et pædagogisk læringsmiljø der giver børnene medbestemmelse og skaber rammerne for trivsel, læring, dannelse og udvikling, så er du måske en af vores kommende medarbejdere.

Du skal sammen med dine kommende kollegaer arbejde med at udvikle det pædagogiske læringsmiljø, støtte op om og skabe de bedste muligheder for børn og medarbejdere i vores daginstitution. Dette vil foregå i tæt samarbejde med blandt andet ledelsen, ressourcepædagoger, tale-hørekonsulenter og psykologer.

Jobbet indeholder
Som medarbejder i Edison kan du forvente at:

  • skulle indgå som en del af den daglige pædagogiske praksis med udgangspunkt i Den styrkede pædagogiske læreplan. Den styrkede pædagogiske læreplan udarbejdes gennem det første år af institutionens medarbejdere og ledelse og revideres løbende i takt med, at pædagogikken udvikler sig. Vi vil have et særligt fokus på at inddrage science som en naturlig del af børnenes dannelse og læring.
  • skulle kunne give og modtage faglig undring/sparring.
  • skulle være og arbejde struktureret. Vi skal skabe lige rammer og muligheder for alle børn, og derfor er det vigtigt, at alle grupper går i samme retning.
  • samarbejde tæt med det pædagogiske personale og ledelsen.
  • have mulighed for forberedelse og afholdelse af gruppemøder i hverdagstimerne.
  • deltage i personalemøde en gang om måneden. Personalemøder holdes uden for normal arbejdstid, og der kan ved behov afholdes en personalelørdag.

Om dig
Som person er du tillidsskabende, arbejder ud fra et børneperspektiv og er omstillingsparat. Derudover ønsker vi os, at du:

  • arbejder ud fra fokus på læringsmiljøerne og ikke kun på det enkelte barn.
  • er opmærksom på børns og egne ressourcer, potentialer og muligheder.
  • er en god formidler og besidder gode relationelle kompetencer.
  • er robust i en dagligdag, der byder på travlhed, udfordringer og nogle gange uforudsigelighed.
  • har gode samarbejdsevner.
  • kan arbejde inden for åbningstiden 06.30 – 17.00 (kl. 16.00 om fredagen)

Stillingerne er i vores mellemgruppe, men det forventes, at man kan og vil arbejde med den samlede aldersgruppe 0-6 år.

Lyder ovenstående som noget der har vagt din interesse, send da en ansøgning via linket nedenfor.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst med BUPL. Herlev Kommune indhenter straffe- og børneattest for medarbejdere ansat i daginstitutioner.

Ansøgningsfrist

Sidste frist for ansøgning er den 23. februar 2024. Der indkaldes til samtaler løbende. Samtaler afholdes i dagtimerne efter kl. 13.00.

Har du spørgsmål?

Spørgsmål om stillingerne eller aftale om et besøg kan henvendes til dagtilbudsleder Marina Krømmelbein på 2398 5845.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Herlev.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Herlev

Lignende jobs

  • Pædagogisk personale søges til dagtilbud i Greve K...

    Fri kontakt
    I Greve Kommune har vi 25 dagtilbud for børn i alderen 0 – 6 år, som løbende søger pædagogisk personale i både faste og midlertidige stillinger – deltid eller fuldtid. Vores pædagogiske personale har vidt forskellige kompetencer, men fælles for alle er interessen i skabe en tryg og nærværende hverdag for alle børn.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Pædagog – kan du kombinere udeliv og pigers trivse...

    Fri kontakt
    ”Du får meget frie hænder til at starte de aktiviteter, du synes er sjove. Samtidig har du fantastiske rammer og udeareal til rådighed, som ret mange er star-struck over.” - Leder Michala Johansen. Velkommen i klubben. Mellem skov og marker, tæt ved Hundige Station, ligger vores gemte frirum: Klub Godset. Her kan vores ca.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Pædagoger søges til et børnehus i rivende udviklin...

    Fri kontakt
    Hvad søger vi? Vi søger lige nu 4 pædagoger til opstart af ny børnehave og vuggestuegruppe. Vi søger dig som har lyst til forandring og kan se det spændende i at være med til at opstarte en ny gruppe og være medskabende til en positiv udvikling med arbejdsmiljø og kerneopgaven i fokus.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Pædagog til Dagtilbud Lundebo

    Fri kontakt
    I Lundebo gør børn og voksne deres bedste. Lundebo er fordelt ved 4 vuggestuestuer, hvor en af vuggestuestuerne er med to basispladser. Vi er to pædagoger og to pædagogmedhjælpere på hver stue i vuggestuen.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Herlev

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Herlev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Herlev over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 4
23. november 2024 4
22. november 2024 6
21. november 2024 6
20. november 2024 7
19. november 2024 8
18. november 2024 8
17. november 2024 9
16. november 2024 9
15. november 2024 9
14. november 2024 10
13. november 2024 10
12. november 2024 10
11. november 2024 9
10. november 2024 9
9. november 2024 9
8. november 2024 9
7. november 2024 8
6. november 2024 9
5. november 2024 8
4. november 2024 9
3. november 2024 9
2. november 2024 9
1. november 2024 9
31. oktober 2024 8
30. oktober 2024 6
29. oktober 2024 6
28. oktober 2024 6
27. oktober 2024 5