Socialpædagogisk leder til Brændgårdskolen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herning

Socialpædagogisk leder til Brændgårdskolen


Brændgårdskolen


Brændgårdskolen har næsten 600 entusiastiske elever fordelt på 2 matrikler, 135 aktive børn i SFO’en og 70 kompetente medarbejdere i skole og SFO. Et job som socialpædagogisk leder er lige dig, hvis du kan lide en mangfoldig skole med glade elever og brænder for at arbejde med ledelse af læring og trivsel for ALLE børn sammen med engagerede medarbejdere. Jobbet indebærer pædagogisk og personalemæssig ledelse, så du skal have en indstilling til at løse udfordringer i fællesskab med andre og samtidig være selvstændig og handlekraftig.

Brændgårdskolen har en international profil, hvor elever i udskolingen har mulighed for at blive undervist på en- gelsk i naturvidenskabelige fag. Ligeledes er Brændgårdskolen en idrætsskole, hvor eleverne har flere idrætstimer i skemaet. Eleverne i indskolingen har obligatorisk violinundervisning på skemaet hver uge, ligesom de også har obligatorisk ekstra sangundervisning fra 0.-6. klasse. Der er undervisning i Lego-education som en naturlig bestanddel af årshjulet. På Talentklasserne kombineres elevernes passion indenfor idræt eller sang/musik med en struktureret skoledag, hvor også morgentræning er indeholdt i skemaet.

På Brændgårdskolen har vi fokus på ’det udviklende mindset’, så eleverne bliver dannet til at være proaktive i eget liv. Eleverne har en høj uddannelsesprocent på ungdomsuddannelserne, og medarbejderne har stor erfaring med at udøve en sprogbaseret undervisning. Skolen er placeret blandt de bedste folkeskoler i Danmark i forhold til elevernes forventelige progression og præstationer. Brændgårdskolen er en dynamisk skole, der har elever med familiemæssig baggrund i ca. 34 forskellige nationaliteter.

Socialpædagogisk leder


Du skal være vores socialpædagogiske sparringspartner med personalet og kunne forstå elevernes ståsted. Vi har brug for, at du er idérig, nysgerrig og robust, så du sammen med medarbejdere kan stille kritiske spørgsmål i en foranderlig skoleverden. Du vil få ansvar for at bygge bro mellem skole og hjem. Vi søger en socialpædagogisk leder, som kan udvikle de bedste rammer for, at vi lykkes med at bevare den gode løfteeffekt.

Du indbyder til samarbejde og kan motivere, inspirere og har en imødekommende anerkendende kommunikativ tilgang. Du skal have en socialpædagogisk eller psykologisk uddannelsesmæssig baggrund med erfaring fra skoleverdenen samt kendskab til elever med anden kulturel baggrund end dansk. Du skal være interesseret i ledelse og have flair for at reflektere over egen praksis.

Du bliver en del af et ledelsesteam med en flad ledelsesstruktur, hvor vores medarbejderes trivsel, engagement, glæde og motivation er i højsædet som fundament for at skabe den bedste skole. Din interesse for mange perspektiver, nuancer og socialpædagogisk viden skal du bruge til at reflektere over og medudvikle skolens mangeartede opgaver.

Dine arbejdsopgaver bliver


  • At forestå samtaler om adfærd og trivsel. Du får kontakt til de sociale myndigheder i tæt samarbejde med skolens lærere og pædagoger
  • At være opsøgende og insisterende i forældresamarbejdet
  • At medvirke til at sikre, at vi som en stor skole skaber sunde fællesskaber for alle elever
  • At have daglig ledelse af trivselspædagoger, AKT-indsats og andre ressourcepersoner
  • At holde fokus på at benytte vores ressourcer bedst muligt


Stillingen er en fuldtidsstilling og er i første omgang en projektstilling på 1½ år.

Ansøgningsfrist


Den 14. april kl. 12.00.
Der vil blive gennemført personprofil på kandidater, som inviteres til anden samtale. Samtaler foregår i uge 16 og 17. Tiltrædelse ønskes pr. 1. juni 2021. Ved den rette kandidat eventuelt 1. august 2021.

Yderligere oplysninger


Du er velkommen til at kontakte viceskoleleder Jesper Holm Sørensen på telefon 28 71 04 32 eller skoleleder Dorte Østergaard Lorentzen på telefon 24 41 50 77, hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere informationer.

Ansøgning, CV, eksamensbevis samt øvrige relevante bilag sendes elektronisk over Herning Kommunes hjemmeside.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Herning.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.3.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Herning
  • Onsdag den 14. april 2021

Lignende jobs

  • Pædagog i Herning

    Vi søger en pædagog 32 timer ugentligt pr. 1 marts 2025Din primæransættelse vil være i SFO´en, men stillingen indebærer også varetagelse af den understøttende undervisning og evt. støtte på enk..
    • Pædagog
    • Herning
    Få mere info
  • Pædagog i Herning

    Kernehuset-Engblommen søger to pædagoger der brænder for arbejdet i et godt socialt miljø.Vi søger to børnehavepædagoger til årgangsteamet med de yngste børnehavebørn fra den 1. februar 2025 elle..
    • Pædagog
    • Herning
    Få mere info
  • Pædagog i Herning

    Kernehuset-Engblommen søger en pædagog der brænder for arbejdet i et godt socialt miljø.Vi søger en vuggestuepædagog til vuggestuen fra den 1. februar 2025 eller hurtigst muligt.Hvem er vi?Vi e..
    • Pædagog
    • Herning
    Få mere info
  • Pædagog til kombistilling på Botilbud/Aktivitetsti...

    Pædagog søges til organisation/virksomhed i 7800 Skive
    • Pædagog
    • Skive
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Herning

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Herning over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Herning over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
27. december 2024 18
26. december 2024 18
25. december 2024 18
24. december 2024 18
23. december 2024 18
22. december 2024 18
21. december 2024 18
20. december 2024 19
19. december 2024 19
18. december 2024 18
17. december 2024 18
16. december 2024 16
15. december 2024 17
14. december 2024 18
13. december 2024 18
12. december 2024 19
11. december 2024 18
10. december 2024 17
9. december 2024 16
8. december 2024 16
7. december 2024 16
6. december 2024 17
5. december 2024 18
4. december 2024 19
3. december 2024 17
2. december 2024 15
1. december 2024 15
30. november 2024 16
29. november 2024 17
28. november 2024 17
27. november 2024 14