Pædagoger eller andet socialfagligt personale til autismeområdet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herning

Pædagoger eller andet socialfagligt personale til autismeområdet


Søger du en arbejdsplads med et rigtigt godt arbejdsmiljø og gode muligheder for uddannelse?
En arbejdsplads med skønne, fagligt stærke kolleger og et godt sammenhold?
Er du uddannet pædagog, social- og sundhedsassistent eller har anden socialfaglig uddannelse?
Så skal du søge hos os…

På grund af tilgang af borgere søger vi nyt personale til autismeområdet.
Målgruppen for autismeområdet i Herning kommune er voksne over 18 år, som har forskellige diagnoser inden for autismespektret. Vi har til huse på tre fysiske adresser.

Mosaikken er et døgndækket botilbud med 26 lejligheder fordelt i fire særskilte huse.
Mosaikken er opdelt således at Hus 1 danner bolig for seks voksne med ADHD og Aspergers syndrom.
Hus 2 og Hus 3 danner bolig for i alt 12 voksne med autisme.
Hus 4 danner bolig for syv borgere i dag- og botilbud og en i aflastningstilbud. Målgruppen i hus 4 er karakteriseret ved at have behov for støtte og tæt kontakt til personalet alle vågne timer.

I de 4 huse arbejder pædagogisk personale samt social- og sundhedsassistenter. Tilknyttet er der en sovende og en vågen nattevagt.

Thrigesvej er et døgndækket botilbud med 12 lejligheder, hvor borgere med blandt andet Aspergers syndrom samt andre tillægsdiagnoser bor. Dertil er der også bostøtte-opgaver tilknyttet. På Thrigesvej arbejder der pædagoger, og der er vågen nattevagt.

Nørrevænget er et døgndækket botilbud med ti lejligheder. Nørrevænget rummer derudover også dagtilbud for enkelte borgere samt et aflastningstilbud. Nørrevænget er beliggende i Vildbjerg.

Der er ledige stillinger på flere af vores afdelinger. Timetallet kan variere men med et minimum på 30 timer.

Diagnoserne har varierende betydning for borgernes funktionsniveau og er generelt kendetegnet ved at forårsage en ujævn udviklingsprofil. Dette er årsagen til at vores målgruppe ofte har forskellige behov for socialpædagogisk støtte. Der ses også en tendens til at denne målgruppe udvikler belastningsreaktioner som kommer til udtryk som for eksempel ADHD, angst, OCD eller psykoser.

Med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, ønsker og mål etableres en dagligdag, der tager sigte på individuel udvikling og vedligeholdelse af færdigheder. Helt overordnet er den pædagogiske opgave at opnå et samarbejde med borgeren. Det er ofte et krævende arbejde for medarbejderen at opnå dette, fordi det betyder at du skal samarbejde med mennesker, der på mange måder tænker, handler og ”er i verden” på en væsentligt anderledes måde.

Vi vil skabe de bedste betingelser for at borgeren oplever et liv med meningsfuldhed og trivsel - og vi er bevidste om at det ofte vil være meget svært at bruge os selv, vores egne normer og livsanskuelser som guideline for dette. Derfor skal indsatsen bygge på en ydmyg og tydelig tilgang. Det stiller store krav til din relationskompetence, faglighed og samarbejdsevne.

Om os


Det ligger os på sinde at vi altid møder borgerne med accept, venlighed, respekt, og faglighed.

KRAP, Low arousal og neuropædagogik danner basis for vores tilgang til at samarbejde med borgerne. Det betyder at vi prøver at se bagom adfærden og undersøge mestringsstrategier.

Vi kan tilbyde en spændende og dynamisk arbejdsplads med høj faglighed og et omfattende mentorprogram, så du er klædt godt på til opgaven.

Vi forventer, at du


  • i samarbejde med borgeren og kollegaer kan vedligeholde og tilpasse en struktur, der skaber mening for borgerens hverdag
  • tilbyder et roligt nervesystem til borgere i affekt og til borgere der kan være udadreagerende
  • er villig til at arbejde struktureret og kan trives med at navigere i det spillerum, der skabes i strukturer og rammer, da vi ikke har metodefrihed
  • har flair for, og erfaring med, dokumentationsarbejdet - vi anvender Cura social
  • kan finde meningen med dit arbejde i selv de mindste stjernestunder
  • har kørekort til personbil


Erfaring med, og viden om, autisme er en stor fordel, men ikke et krav.

Arbejdet er vekslende mellem døgn-, dag- og aftenvagter, med arbejde hver anden weekend, samt på helligdage og i ferier. Det er vigtigt for os, at du er afklaret med arbejdstiderne.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst.

Vil du vide mere?


Evt. yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Jannie Bundgård på [email protected] eller telefon 96 28 48 58.

Læs også mere om os på vores hjemmeside.

Ansøgningsfrist


26. juli 2021 kl. 10.00.

Der afholdes løbende samtaler og ansættelse, så skynd dig at sende din ansøgning.

Ansøgning gerne med udtalelser, samt dokumentation for uddannelse, SKAL sendes elektronisk via Herning kommunes hjemmeside.

I Herning kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Herning.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Herning
  • Mandag den 26. juli 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Herning

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Herning over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Herning over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
4. november 2024 25
3. november 2024 26
2. november 2024 26
1. november 2024 26
31. oktober 2024 24
30. oktober 2024 22
29. oktober 2024 20
28. oktober 2024 20
27. oktober 2024 17
26. oktober 2024 17
25. oktober 2024 9
24. oktober 2024 21
23. oktober 2024 21
22. oktober 2024 19
21. oktober 2024 20
20. oktober 2024 24
19. oktober 2024 25
18. oktober 2024 25
17. oktober 2024 25
16. oktober 2024 23
15. oktober 2024 21
14. oktober 2024 18
13. oktober 2024 17
12. oktober 2024 17
11. oktober 2024 18
10. oktober 2024 18
9. oktober 2024 17
8. oktober 2024 15
7. oktober 2024 15
6. oktober 2024 16
5. oktober 2024 16