Elevstillinger

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herning

Kollega med interesse for helhedsorienteret træningsindsatser søges til barselsvikariat

Vi søger fra 1. april 2022 en kollega på 30-32 timer i et barselsvikariat til vores tværfaglige team i Tilbudsafsnittet i Sygefravær og Jobfastholdelse.
Du vil blive en del af et tværfagligt team bestående af en fysioterapeut, sygeplejerske, coaches m.fl., hvor dit område primært handler om arbejde med fysiske, psykiske, kognitive og sociale udfordringer gennem træning.

Teamet samarbejder med socialrådgiverne i afsnittene for sygedagpenge, jobafklaring og ressourceforløb. Her bidrager du ved at tilbyde sparring til rådgiverne og sammen med borgeren sammensætte det forløb der giver mening i forhold til at forebygge en sygemelding samt støtte til at borgere, der er helt eller delvist sygemeldte kan vende tilbage til arbejde.

Målgruppen er borgere, der kan være i risiko for sygemelding, til borgere der har kortere eller langvarig sygemelding.

Den træning vi tilbyder, har altid fokus på at forbedre borgerens vej tilbage til et job eller i nogen tilfælde, at være med til at afklare om det er muligt, at vende tilbage. Vi kan og må ikke behandle, derfor arbejder vi med at forbedre borgerens kompetencer i forhold til kropsbevidsthed og styrke, sammenhæng mellem krop og psyke samt optræning af socialfærdigheder. Dette foregår gennem individuelle samtaler, og deltagelse på hold med undervisning og træning.

Vores træningstilbud er i dag: Træning i det fri, BBAT (kropsterapi), Mental Fitness og Tilpasset Træning. Sammen med vores fysioterapeut har du ansvar for at udvikle og tilrettelægge disse tilbud, så de til en hver tid matcher målgruppen.

Derudover tilbyder teamet Søvnvejledning, Angsthåndtering, Smertemestring, Coaching og mere håndholdte indsatser mm.

Vi arbejder helhedsorienteret, målrettet og dokumenterer. En vigtig opgave i forhold til at arbejde helhedsorienteret er samtalen og relationen med borgeren. Derfor undersøger vi borgerens begrænsninger og ressourcer gennem en afdækkende samtale med borgeren. Desuden har vi i høj grad særligt fokus på at finde og styrke borgerens motivation for at kunne tilegne sig redskaber, der kan anvendes i borgerens liv fremover.

Du skal


  • have en faglig baggrund, som fx kan være sundhedsfaglig, pædagogisk, eller noget helt andet, men det er et krav, at du har arbejdet med den svære samtale og relations dannelse
  • have interesse for fysisk og psykisk træning i forhold til borgere, der er ramt af fysisk og psykisk sygdom
  • kunne gennemføre en afdækkende samtale, der kan være med til at afklare, hvilke tilbud borgeren skal tilbydes
  • kunne arbejde med mange bolde i luften og dermed være god til at strukturere dit arbejde
  • være robust i forhold til at arbejde med borgere, der kan være i krise på grund af svær psykisk/fysisk sygdom og samtidig være ramt på deres levegrundlag
  • kunne motivere og styrke borgerne, så de har mulighed for at fortsætte på egen hånd efter tilbuddet ophører
  • kunne træne borgere med forskellige ressourcer og belastninger på samme hold, ved at tilpasse niveauet, og se muligheder frem for begrænsninger
  • have it flair og være vant til at dokumentere dit arbejde
  • Kunne lide at træne både inden- og udendørs

Vi tilbyder


  • Et inspirerende tværfagligt miljø med tæt samarbejde og mulighed for sparring
  • Unik mulighed for at opøve og udvikle egne kompetencer
  • En videns baseret arbejdsplads med fokus på fælles og individuel kompetenceudvikling
  • Grundig oplæring
  • Mulighed for at anvende egen faglighed og interesser i udviklingen af tilbuddene
  • Frihed til at planlægge egen arbejdsdag
  • Fleksibel arbejdstid
  • Fokus på trivsel
  • Synlig og tydelig ledelse

Vilkår og løn


Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Stillingen er på 30-32 timer.

Kontakt


Er du interesseret i at høre mere om stillingen, så kontakt afsnitsleder Pia B. Strandbygaard på telefon 23 66 73 00 eller fysioterapeut Trine Brandstrup på telefon 22 66 19 81 efter kl. 14.00.

Ansøgningsfrist


Onsdag den 2. februar 2022 kl. 12.00.
Samtaler vil blive afholdt torsdag den 10. februar 2022.

Om os
Sygefravær og Jobfastholdelse er en del af Herning Kommunes Beskæftigelsesafdeling. Vi har ansvaret for sygefraværs- og jobfastholdelsesindsatsen i Herning Kommune, hvilket betyder, at såvel myndighedsopgaven som indsatsdelen for borgere i sygedagpenge-, jobafklarings- og ressourceforløb er placeret her under ét tag.

Sygefravær og Jobfastholdelse har igennem årene opbygget en position, som et stærkt videnscenter i sygefravær og jobfastholdelse.

Sygefravær og Jobfastholdelse er en spændende og værdibaseret ledet arbejdsplads i konstant udvikling. Vi er ambitiøse, både i forhold til at løse vores kerneopgave og til at være en attraktiv arbejdsplads. Huset rummer engagerede og dygtige medarbejdere med et højt fagligt niveau, som sammen med ledelsen, har fokus på at gøre dét, vi gør, bedst muligt. Derfor tør vi også stille spørgsmål ved egen praksis med det sigte at blive bedre. Sygefravær og Jobfastholdelse har et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, hvor der er højt til loftet og plads til forskellighed.


I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Herning.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Herning

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Herning

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Herning over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Herning over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
6. februar 2025 15
5. februar 2025 15
4. februar 2025 14
3. februar 2025 14
2. februar 2025 13
1. februar 2025 13
31. januar 2025 13
30. januar 2025 13
29. januar 2025 13
28. januar 2025 11
27. januar 2025 11
26. januar 2025 12
25. januar 2025 12
24. januar 2025 12
23. januar 2025 12
22. januar 2025 12
21. januar 2025 13
20. januar 2025 12
19. januar 2025 12
18. januar 2025 12
17. januar 2025 12
16. januar 2025 12
15. januar 2025 12
14. januar 2025 12
13. januar 2025 11
12. januar 2025 13
11. januar 2025 13
10. januar 2025 13
9. januar 2025 15
8. januar 2025 15
7. januar 2025 14