Pædagog i Herning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herning

– til daginstitutionen Solsikken i Sdr. Felding

Da en af vores dygtige pædagoger har søgt nye udfordringer, mangler vi pr. 1. november - og gerne før - en dygtig pædagog med kompetencer og interesse for især sprogudvikling, sansemotorik og arbejdet med børn med særlige behov. Stillingen er fast og aftales med et ugentligt timetal på mellem 30 og 37 timer.

Hvem er vi?


Solsikken er en integreret institution beliggende i det velfungerende landsbysamfund Sdr. Felding. Institutionen er fællesledet med Sdr. Felding Skole og SFO’en Fristedet, og huser en børnehaveafdeling og en vuggestueafdeling med ca. 80 børn i alt, – heraf er ca. 35% børn i flersproglige kontekster. Børnene er aldersopdelte i to vuggestuegrupper, tre børnehavegrupper og en mindre gruppe for børn med særlige behov. Personalegruppen på 14 medarbejdere arbejder i tilhørende teams på 2-4 medarbejdere. Vi er lokaliseret i et rummeligt hus med skønne udearealer, og vi arbejder kontinuerligt på et endnu tættere pædagogisk samarbejde med forældre, indskoling og SFO.

Den vakante stilling er som udgangspunkt tilknyttet en børnehavegruppe på 22 førskolebørn, hvoraf fire børn med særlige behov en del af dagen samles i en mindre gruppe, som du - sammen med en anden dygtig pædagog – vil blive ansvarlig for. Da vi arbejder målrettet med at skabe kontinuitet i børnenes institutionsliv, så vil du dog på sigt blive tilknyttet andre aldersgrupper og teams.

Vi ønsker os en ny kollega, som


  • har stærke relationskompetencer og et anerkendende menneskesyn - du udviser engagement, nærvær, respekt og autencitet i samværet med både børn, forældre og kolleger.
  • er fagligt velfunderet og med særlig interesse, kompetencer og gerne erfaring med at arbejde med børn med særlige behov - du trives med struktur og rutiner, udviser handlekraft og udstråler ro og tydelighed.
  • er fleksibel og omstillingsparat og trives med at være en del af en arbejdsplads, hvor ikke to dage er ens.
  • arbejder selvstændigt og nyder at få opgaver fra hånden - men værdsætter den kollegiale sparring og arbejdsfællesskabet både i teamet og i den samlede medarbejdergruppe.


Til gengæld kan vi tilbyde dig en hverdag med en masse skønne børn, positive forældre og en engageret personalegruppe i god udvikling og med plads til forskellighed, indflydelse og faglig udvikling.

Vi er en institution i udvikling og vi arbejder proaktivt for at udnytte rammer og vilkår til størst mulig gavn for børnene. Som medarbejdere værdsætter og værner vi om et skarpt blik på kerneopgaven, et trygt og udviklende kollegialt samarbejde, en hverdag med plads til humor, samt et godt mål af sund fornuft.

Løn efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere?


Har du yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Viki Hilmand på mail [email protected] eller telefon 22 11 28 57.

Ansøgningsfrist


Søndag den 18. september 2022.

Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 21. september 2022 fra kl. 16.00.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Herning.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Herning

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Herning

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Herning over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Herning over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
6. februar 2025 15
5. februar 2025 15
4. februar 2025 14
3. februar 2025 14
2. februar 2025 13
1. februar 2025 13
31. januar 2025 13
30. januar 2025 13
29. januar 2025 13
28. januar 2025 11
27. januar 2025 11
26. januar 2025 12
25. januar 2025 12
24. januar 2025 12
23. januar 2025 12
22. januar 2025 12
21. januar 2025 13
20. januar 2025 12
19. januar 2025 12
18. januar 2025 12
17. januar 2025 12
16. januar 2025 12
15. januar 2025 12
14. januar 2025 12
13. januar 2025 11
12. januar 2025 13
11. januar 2025 13
10. januar 2025 13
9. januar 2025 15
8. januar 2025 15
7. januar 2025 14