AKT-pædagog søges

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herning

Børnehuset Stjernen søger pr. 1.9.19 eller hurtigst herefter en pædagog til primært at varetage AKT-indsatsen i institutionen. Stillingen er i første omgang begivenhedsbestemt for en sygemeldt medarbejder, men kunne godt blive fast. Ansættelsen er på 32 timer pr. uge. De 32 timer vil være fordelt med AKT arbejde og som pædagog på et af teamsene i børnehaven.

Børnehuset Stjernen rummer en vuggestue med 42 børn og en børnehave med 150 børn. Vi deler bygning med Tjørring Skole, som vi har et tæt samarbejde med. Vi arbejder med pædagogisk idræt. Læs mere på vores hjemmeside http://stjernen.herning.dk

AKT-funktionen i Børnehuset Stjernen

Vores indsats overfor børn og familier i trivselsproblemer har enorm stor betydning og kan gøre en forskel i forhold til barnets efterfølgende livsforløb. Derfor har indsatsen for inklusion og tidlig opsporing høj prioritet.

Som et led i denne indsats har vi valgt at sætte fokus på de AKT-funktioner, der har en særlig opgave i forhold til denne indsats.

Formålet med AKT-funktionen

AKT-funktionen er defineret ved at være en særlig ressourceperson med opgaver relateret til inklusion og

børn og familier med særlige behov. Helt overordnet skal AKT-funktionen styrke indsatsen i forhold til tre områder.

  1. Inklusion og stærke børnefællesskaber for alle børn
  2. Indsatsen for børn med særlige behov i institutionen
  3. Tidlig opsporing og indsats i forhold til barnet og familien

AKT-medarbejderen løser opgaverne i et samarbejde med familien, ledelsen og kollegerne i daginstitutionen og med samarbejdspartnere udenfor daginstitutionen – f.eks. Center for børn og forebyggelse og Sundhedsplejen. AKT-funktionen bidrager her til at skabe helhed og sammenhæng i indsatsen.

AKT-medarbejderens opgaver

AKT-medarbejderen opgaver tager udgangspunkt i formålet og kan kort beskrives således:

  • Vidensperson ift. inklusion, tidlig opsporing og indsats

AKT-medarbejderen skal være opdateret på den grundlæggende viden på området og ikke mindst på, hvor det er muligt at hente hjælp og mere viden. AKT-funktionen skal kunne bringe denne viden i spil i forhold til ledere og medarbejdere.

  • Sparringspartner for kolleger og leder

AKT-medarbejderen har en vigtig opgave som sparringspartner for sine kolleger. Dels i forhold til at bringe egen viden på banen, og dels for at sætte kollegernes egen viden i spil.

  • Iagttagelse og observation

AKT-medarbejderen skal gennem iagttagelse og observation kunne give kolleger feedback på den pædagogiske praksis og igangsætte processer. Samtidig bidrager AKT-funktionen til at kvalificere dokumentationen med henblik på den videre indsats i daginstitution og skole.

  • Koordination og opfølgning

AKT-medarbejderen skal sammen med ledelsen sikre koordination og opfølgning på indsatserne. AKT-medarbejderen kan enten selv være tovholder på indsatsen eller hjælpe en kollega med at lave en indsatsplan.

  • Styrkelse af forældresamarbejdet om børn med udfordringer

AKT-medarbejderen skal styrke daginstitutionens samarbejde med forældrene gennem viden om

familiedynamikker og redskaber til håndtering af udfordrende samarbejdsrelationer.

  • ”Gatekeeper” ift. mere indgribende indsatser

AKT-medarbejderen skal – i et tæt samarbejde med ledelsen – kvalificere daginstitutionens vurdering af, hvornår en problemstilling kalder på eksternt samarbejde, f.eks. i form af indkaldelse til konsultation eller en underretning i et tæt samarbejde med en socialfaglig rådgiver.

  • Tovholder på ressourcecenter møder og andre møder omkring barnet.

AKT-medarbejderens kompetencer

For at løse ovenstående opgaver bør AKT-funktionen besidde nogle væsentlige kompetencer, der kort oplistes nedenfor:

  • Høj faglighed og viden ift. inklusion og tidlig opsporing

Grundlæggende faglig viden med relevans for opgaven i forhold til inklusion/eksklusion,

specialpædagogisk, udviklingspsykologi og tegn på grundlæggende trivselsproblemer.

  • Viden om relevante politikker, procedurer og samarbejdspartnere i Herning Kommune

AKT-medarbejderen skal kende de grundlæggende procedurer mv. i kommunen med henblik på at kunne handle og/eller hente hjælp de rigtige steder

  • Legitimitet blandt kollegerne

AKT-medarbejderen skal have en den nødvendige respekt og gennemslagskraft i institutionen. Dette stiller krav til den enkeltes personlighed og til opbakning hos ledelsen.

  • Vejlednings- og kommunikationskompetencer

AKT-medarbejderen skal være en god kommunikator for at kunne bringe egen viden i spil, ligesom Aktfunktionen skal kunne sikre, at de øvrige medarbejdere bringer deres viden og kompetencer i spil.

  • Systematik og administrative kompetencer

AKT-medarbejderen skal have overblik, kunne arbejde systematisk, være god skriftlig og anvende de

nødvendige digitale redskaber.

  • Viden og robusthed i forhold til samarbejde omkring vanskelige problemstillinger/familier

AKT-medarbejderen skal have den nødvendige viden og de rigtige redskaber til at håndtere vanskelige samarbejdssituationer. I den forbindelse er det også nødvendigt med en vis psykisk robusthed.

Er ovenstående beskrivelse lige dig, og kunne du se dig selv i en dejlig instititution med masser af gode kollegaer, som vægter høj faglighed, humor, plads til forskellighed, tillid og et tæt samarbejde, så send os en ansøgning.

Ansættelsessamtaler afholdes medio august. Har du ikke hørt fra os inden udgangen af august er stillingen besat til anden side.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Herning.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.7.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Herning
  • Torsdag den 08. august 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Herning

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Herning over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Herning over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
30. januar 2025 13
29. januar 2025 13
28. januar 2025 11
27. januar 2025 11
26. januar 2025 12
25. januar 2025 12
24. januar 2025 12
23. januar 2025 12
22. januar 2025 12
21. januar 2025 13
20. januar 2025 12
19. januar 2025 12
18. januar 2025 12
17. januar 2025 12
16. januar 2025 12
15. januar 2025 12
14. januar 2025 12
13. januar 2025 11
12. januar 2025 13
11. januar 2025 13
10. januar 2025 13
9. januar 2025 15
8. januar 2025 15
7. januar 2025 14
6. januar 2025 16
5. januar 2025 17
4. januar 2025 17
3. januar 2025 17
2. januar 2025 17
1. januar 2025 17
31. december 2024 17