Centermedarbejdere med aftenvagtfunktion til det nyoprettede Omsorgscenter Øst (GENOPSLAG)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hørsholm

Røde Kors asylafdeling søger centermedarbejdere med kontaktpersonsfunktioner til et tværfagligt team på det nyoprettede Omsorgscenter Øst.

Omsorgscenter Øst er et åbent døgnbemandet center med en kapacitet på 20 beboere. Centrets huser voksne personer, som ikke kan rummes på et ordinært indkvarteringssted i asylsystemet. De fleste beboere har funktionsnedsættelser grundet psykiske eller fysiske lidelser, flere svarende til målgruppen for socialpsykiatriske bosteder efter serviceloven og alle med et stort behov for omsorg, støtte og vejledning i hverdagen.

Centret skal yde en kvalificeret og tværfaglig indsats for målgruppen, hvor den pædagogiske opgave er at introducere beboerne til en hverdag med struktur, faste rammer og almindelig døgnrytme og så høj grad af selvforvaltning af eget liv som muligt. Det er formålet med indsatsen at fastholde og styrke beboernes ressourcer, så de trives og mestrer hverdagen og for nogle, at de bliver selvhjulpne og med tiden kan fungere i et ordinært indkvarteringssted for voksne.

Der er tale om vedvarende relationsarbejde, træning i almindelig daglig levevis, social færdighedstræning og meningsfulde aktiviteter sammen med konkret basal omsorg i form af for eksempel hjælp til hygiejne, madlavning, tøjvask samt øvrige daglige gøremål.

Som naturligt led i arbejdet med målgruppen arbejdes der med LA, risikovurderingsværktøjet BVC i kombination med mestringsskema, handleplaner og indsatser, der på individniveau sikrer bedst muligt samarbejde med den enkelte beboer samt sikrer et stressreducerende og trygt bo-miljø.

Som centermedarbejder i aftenvagtfunktion er det din fornemmeste opgave at sikre, at vi leverer det bedste tilbud til beboerne. De skal mødes med et højt fagligt niveau, og her skal samtidig være masser af omsorg og rart at være. Således skal man som centermedarbejder på Omsorgscenter Øst have relationelle kompetencer til at kunne samarbejde med den enkelte beboer, så medarbejderne møder beboeren med empati og anerkendelse og er i stand til at vurdere beboerens behov, forudsætninger og ressourcer.

Du kan læse mere om Røde Kors asylafdeling og vores opgaver her.

Kvalifikationer:
Følgende er ikke en absolut tjekliste, hvor vi forventer, at du kan svare bekræftende til det hele, men jo flere af nedenstående beskrivelser, der passer på dig, jo bedre vil vi kunne se dig som kvalificeret til opgaven.

  • Du har en socialfaglig uddannelse som socialpædagog eller lignende
  • Du har erfaring med og/eller interesse for at arbejde med målgruppen
  • Du er rolig og har gennem din veludviklede empati evnen til at håndtere uforudsigelige situationer
  • Du har erfaringer med konflikthåndtering, low arousal, BVC-scoring og mestringsskema
  • Du er i stand til at arbejde struktureret og pædagogisk målrettet
  • Du kan arbejde selvstændigt og indgå i teamarbejde
  • Du har måske erfaring med interkulturelt arbejde med mennesker i udsatte positioner
  • Du er god til at udtrykke dig og har interesse for faglig dokumentation
  • Du kan kommunikere flydende på dansk og taler også gerne et rimeligt engelsk og andre sprog.
  • Du har IT-erfaring på brugerniveau
  • Du er i stand til at reflektere over egen praksis, og du vil gerne modtage supervision.


Vi tilbyder:

  • Meningsfuldt og spændende arbejde i en politisk styret organisation med et humanitært værdigrundlag
  • Mulighed for at arbejde i et komplekst og specialiseret og tværfagligt nyt tilbud
  • En spændende hverdag hvor nærvær og medmenneskelighed er kerneværdier
  • Et udviklende arbejdsmiljø hvor faglig udvikling er højt prioriteret
  • En uges introforløb samt relevante kurser
  • Løbende supervision
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Kompetente, motiverede og engagerede kolleger.


Løn- og ansættelsesvilkår: Sker efter overenskomst med HK/SL (Staten)
Arbejdstid: 37 timer ugentligt med varierende arbejdstider, herunder også arbejde i weekender og på helligdage
Kørekort: Der kan være kørsel forbundet med opgaveløsningen, hvorfor kørekort er nødvendig
Tiltrædelse: Snarest muligt eller senest 1. februar 2023
Arbejdssted: Sjælsmarkvej 10, 2970 Hørsholm
Yderligere oplysninger: Kan fås ved henvendelse til Pernille Helena Larsen på e-mail: [email protected]
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt og senest 19. december 2022 kl. 12.00
Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt [email protected]
Ansættelsessamtaler: Samtaler forventes at blive afholdt løbende.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hørsholm.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Hørsholm
  • Mandag den 19. december 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Hørsholm

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Hørsholm over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Hørsholm over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 2
28. oktober 2024 2
27. oktober 2024 2
26. oktober 2024 2
25. oktober 2024 2
24. oktober 2024 2
23. oktober 2024 2
22. oktober 2024 2
21. oktober 2024 4
20. oktober 2024 4
19. oktober 2024 4
18. oktober 2024 4
17. oktober 2024 4
16. oktober 2024 4
15. oktober 2024 3
14. oktober 2024 2