Pædagogiske medarbejdere til vuggestue og børnehave på Center - 4330

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvalsø

Grib muligheden for at blive en del af et superspændende hold på en helt særlig arbejdsplads!

Røde Kors asylafdeling søger pædagogiske medarbejdere til vuggestue og børnehave på Center Avnstrup. Arbejdsopgaverne vil primært ligge i et af tilbuddene, men vi skal kunne dække ind i begge.

Som konsekvens af regeringens udmelding tidligere på året om indsats rettet mod børnefamiliernes udflytning fra Udrejsecenter Sjælsmark søger vi nye medarbejdere til Center Avnstrup, hvor vi udvider kapaciteten af det pædagogiske tilbud for at kunne tage imod børn og unge af afviste asylansøgere.

Center Avnstrup er et Røde Kors drevet center for afviste asylansøgere.

Dagligdagen er præget af høj faglighed, med fokus på det enkelte barns trivsel. Familierne bor på centret i kortere eller længere periode. Tilbuddene for børnene under 6 år er præget af stor forudsigelighed og en høj grad af struktur i dagligdagen, ligesom der tages udvidet hensyn til børnenes individuelle behov for f.eks. afskærmning fra indtryk eller behov for megen voksenkontakt.

Røde Kors asylafdeling er en organisation med en stor grad af omskiftelighed, da vores aktiviteter er drevet af udviklingen på asylområdet. Vi er løbende i færd med at skabe de bedste rammer for børn og unge i takt med at kravene til og rammen for opgavevaretagelsen ændres. Vi er derfor på udkig efter nye kollegaer, som er nysgerrige, engagerede og reflekterende, og som har lyst til aktivt at bidrage til udviklingen af det pædagogiske felt i samarbejde med kollegaer og ledelse.

Som vores kommende kollega bliver du en del af et stærkt og professionelt team bestående af pædagogiske medarbejdere i hhv. vuggestue, børnehave og klub, alle med solid erfaring fra arbejdet med børn og unge i asylfasen. Når du søger stillingen, vil du derfor blive bedt om at angive, hvorvidt du er interesseret i stillingen i vuggestue elle børnehave.

Vores overordnede opgave er at skabe en tryg, værdig og meningsfuld hverdag for beboere, mens de befinder sig i asylfasen.

Du kan læse mere om Center Avnstrup her.
.

Arbejdsopgaver:

  • At være med til at sikre et udviklende og pædagogisk kvalificeret fritidstilbud, hvor du gerne byder ind med kreative, musiske eller andre relevante interesser
  • At støtte og vejlede forældrene i at bevare og styrke deres forældreevne
  • At observere, vurdere og beskrive børn med henblik på at afdække særlige behov af fysisk, psykisk eller social karakter
  • At medvirke til udarbejdelse af handleplaner for børn med særlige behov
  • At indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper, herunder deltage i tværfaglig koordinering med evt. indsats/støtteforanstaltning for øje.


Kvalifikationer:

  • Pædagogisk uddannelse og dokumenteret erhvervserfaring
  • Erfaring fra lignende arbejde eller arbejde med socialt udsatte og børn og familier
  • Gerne erfaring fra arbejdet med andre kulturer
  • Erfaring med konflikthåndtering
  • I stand til at skabe en tryg og tillidsfuld relation til børn og deres forældre
  • I stand til hurtigt at danne overblik over en given situation og agere ansvarsfuldt
  • Fleksibel og i stand til at arbejde struktureret, målrettet og tværfagligt
  • Idérig, fordomsfri, rummelig og reflekterende
  • Evne til at se muligheder frem for begrænsninger
  • Stærke kommunikative evner, både i skrift og tale
  • Taler engelsk på brugerniveau.


Vi tilbyder:

  • Et alsidigt og travlt job i en politisk styret organisation med et humanitært værdigrundlag
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en organisation med stor foranderlighed
  • Tværfagligt samarbejde
  • Kompetente, motiverede og engagerede kollegaer
  • Betalt spisepause.


Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår: Sker efter overenskomst med HK/SL (Staten)
Arbejdstid: 37 timer ugentligt, primært fordelt på ugens 5 hverdage imellem kl. 8-17.
Kørekort: Er en fordel, da kørsel ifm. opgavevaretagelsen kan forekomme
Tiltrædelse: Snarest muligt efter nærmere aftale
Arbejdssted: Avnstrupvej 1, 4330 Hvalsø
Børneattest: Vi skal gøre opmærksom på, at der ved ansættelse bliver indhentet børneattest
Yderligere oplysninger: Kan fås ved henvendelse til funktionsleder Anne-Mette B. Pedersen på T: 3527 9824 og E: [email protected]
Ansøgningsfrist: 29.5.2020
Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt [email protected]
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt løbende.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvalsø.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Hvalsø
  • Fredag den 29. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Hvalsø

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Hvalsø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Hvalsø over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
24. oktober 2024 1
23. oktober 2024 1
22. oktober 2024 1
21. oktober 2024 1
20. oktober 2024 1
19. oktober 2024 1
18. oktober 2024 1
17. oktober 2024 1
16. oktober 2024 1
15. oktober 2024 1
14. oktober 2024 1
13. oktober 2024 1