Pædagogisk teamkoordinator med stærke relationskompetencer og koordineringsevner til vo...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Har du lyst til at gøre en forskel for børn fra flerkulturelle familier med din pædagogiske faglighed? Kan du gå forrest, bagved og ved siden af i samarbejdet med kollegaer i udviklingen af arbejdsfællesskabet?

Så søg stillingen hos os, da vi er 40 fremtidige kollegaer og to ledere, der lige nu har brug for dig til en meget vigtig pædagogisk opgave.

Du skal være med til at gøre en forskel
Vi søger en pædagogisk teamkoordinator, der vil være med til at skabe rammer, som gavner børnenes udvikling og bidrager til chancelighed for alle børn. Vi har en skøn sammensat børnegruppe, hvor flere børn har behov for en særlig indsats, fordi de er sprogligt udfordret eller på anden vis udsatte.

Som pædagogisk teamkoordinator hos os skal du kunne gå på to ben. Det ene ”ben” er det administrative ben. Her skal du have overblik til at udarbejde skemaer og stå for den daglige koordinering, samt være tovholder på arrangementer.

Det andet ”ben” er det faglige ben. Her har vi brug for dig, som synes, at det er spændende at være med til at videreudvikle Solstrålen. Vi er på faglig handlingsplan og bruger derfor alle vores pædagogiske kræfter på relations- og sprogarbejde i børnehøjde og på at skabe og indrette læringsrum, som understøtter børnenes leg og udvikling. Du skal være med til at understøtte de faglige processer og dine nye kollegaers arbejde med børn og forældre.

Det forventer vi af dig
Du skal være uddannet pædagog med erfaring i at arbejde med sociale kompetencer og sprogudvikling hos børn fra 0-6 år. Vi forventer, at du taler dansk på modersmålsniveau, så du kan understøtte børnenes sprogudvikling. Du skal også have erfaring med administrative arbejdsopgaver.

Det er afgørende, at du arbejder systematisk, og at du har en inddragende og anerkendende tilgang til både kollegaer, børn og forældre. Du skal trives med at arbejde selvstændigt, turde gå forrest og være tydelig i din kommunikation, da du bl.a. skal være tovholder på at få implementeret forskellige indsatser i samarbejde med stuerne. Du skal fx hjælpe dine kollegaer med, hvordan de bedst muligt sætter deres kompetencer i spil, skaber rammer omkring den faglige opgave og arbejdet med børnene.

Du skal være åben for sparring og udvikling af fælles og egen praksis. Det er vigtigt, at du både kan observere og give og modtage feedback og er optaget af at styrke arbejdsfællesskabet og samarbejdet blandt kollegaerne.

Hvad kan vi tilbyde dig, og hvem er vi?
Vi tilbyder et fagligt fællesskab og spændende opgaver, hvor du har rig mulighed for indflydelse på dit arbejde og udvikling.

Vi er meget optaget af at udvikle vores praksis og hele tiden dygtiggøre os. Vi prioriterer derfor nærværende ledelse højt, og du kan forvente dig ledelsessparring, og at vi stiller høje krav til den pædagogiske faglighed. Det gør vi bl.a. ved, at vi arbejder med KIDS, som er en metode til at måle den pædagogiske kvalitet.

Solstrålen er placeret i Københavns nordvestkvarter i et dejligt lyst og rummeligt hus med to skønne legepladser og adgang til skolehaver og grønne områder.
Solstrålen består af seks vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Vi arbejder i fem teams, som er fordelt på to afdelinger, og vi arbejder også i hele huset.
Solstrålen er også en del af Nørrebro/Bispebjergs klynge H, som består af syv daginstitutioner og en fritidsinstitution. Vi arbejder på tværs af klyngen og har blandt andet fælles kompetenceudvikling og fælles faglig retning gennem fælles fagligt grundlag og definition af kerneopgaven.

Vil du vide mere
Hvis du har spørgsmål eller ønsker en rundvisning, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Mette Salling på 2928 4313 eller pædagogisk leder Inge Pedersen på 3045 4584.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.
Inden ansættelse vil der blive indhentet udvidede referencer samt børne- og straffeattest.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 18. november 2019
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 47.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.11.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • København NV
  • Mandag den 18. november 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i København NV over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
9. november 2024 4
8. november 2024 5
7. november 2024 5
6. november 2024 5
5. november 2024 5
4. november 2024 5
3. november 2024 5
2. november 2024 5
1. november 2024 5
31. oktober 2024 5
30. oktober 2024 6
29. oktober 2024 6
28. oktober 2024 5
27. oktober 2024 6
26. oktober 2024 6
25. oktober 2024 2
24. oktober 2024 7
23. oktober 2024 6
22. oktober 2024 6
21. oktober 2024 6
20. oktober 2024 6
19. oktober 2024 6
18. oktober 2024 6
17. oktober 2024 6
16. oktober 2024 6
15. oktober 2024 7
14. oktober 2024 6
13. oktober 2024 5
12. oktober 2024 5
11. oktober 2024 5
10. oktober 2024 6