Børnehuset Harmonien søger pædagog til småbørnsstue 2,10-3,5 år

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København

Vi søger en engageret og faglig pædagog til vores skønne hus, der har lyst og kompetencer til at arbejde med børn i alderen 2,10 år til 3,5 år og har et særligt fokus på rytmik, musik og natur. Stillingen er på 35,75 timer om ugen og til besættelse pr. 1.juni 2020, gerne før!

Harmonien er en integreret institution med 52 vuggestuebørn, 20 børnehavebørn i en småbørnsgruppe (Noderne), samt 52 børnehavebørn i skovbørnehaven. Vores skovbørnehave ligger i Svaneparken i Birkerød, mens resten af institutionen holder til på Mariendalsvej 24 på Frederiksberg.

Noderne er en stue for vores mindste børnehavebørn og fungerer som overgangsstue mellem vuggestuen og vores udflytterbørnehave. I den tid børnene er her, forberedes de på at kunne starte i udflytterbørnehaven. Noderne har derfor stort fokus på selvhjulpenhed, så både lur og ble er udfaset ved start i skovbørnehaven. Ydermere er Noderne på besøg i skoven 2 gange om måneden, samt har brobyg med de vuggestuer, der skal sende børn til Noderne.

Vores værdigrundlag og menneskesyn bygger på, der er en positiv intention bag enhver adfærd. Derfor arbejder vi med anerkendende relationer, hvor både børn og voksne føler sig værdsat. Målsætningen er at skabe en dynamisk hverdag, hvor værdier som anerkendelse, omsorg, respekt, tillid og handling er omdrejningspunktet. Vi tror på barnets kompetencer og på, at den voksnes primære rolle er at være forbillede for det, vi ønsker at give børnene.

Rytmik, musik og bevægelse er en stor del af vores pædagogiske hverdag og derfor forventer vi, at du har erfaring med at bruge musikken/sangen som et pædagogisk redskab. Har du ikke det, skal du besidde lysten til at lære at bruge musikken i den daglige praksis. Vi arbejder målrettet med inklusion og effektstyring og bruger de narrative fortællinger som en af metoderne til at udvikle vores pædagogik og empati. Ligeledes arbejder vi systematisk med de pædagogiske læreplaner, samt mønsterbryderindsatsen, der ligesom effektstyring er gode, kommunale direktiver på Frederiksberg.

I dagligdagen arbejder vi procesorienteret med børnene. Det betyder, at børnene er aktive medspillere i alle aktiviteter og daglige gøremål så som påklædning og borddækning. Vi tror, at børnene får et større selvværd ved at "kunne selv" og ser det som en del af deres kompetenceudvikling, når de er aktører i deres egen hverdag.

I løbet af året har vi nogle faste traditioner og i den forbindelse arbejder vi med målrettede projekter indenfor musik og bevægelse - gerne på tværs af huset og afdelingerne. I vores daglige, rytmikpædagogiske arbejde er vi især inspireret af Lotte Kærså- og Gössel rytmikken. Lige nu er Harmonien i gang med at certifisere sig som rytmikinstitution og det forventes man, som pædagog, deltager i denne kursusdel.

Vi er en engageret personalegruppe med godt humør, der ønsker at praktisere en kontinuerlig udvikling af Harmonien både mht. vores kerneydelser i forhold til børn og forældre, vores kollegiale samarbejde m.fl. - samt udvikling af personalegruppen og den enkelte ansatte. Ligeledes ser vi det sociale samvær i personalegruppen som en vigtig værdi. I børnehuset Harmonien vil du som ansat kunne forvente en kontinuerlig faglig og personlig udvikling i samspil med en stor gruppe kolleger med mange forskellige kompetencer, hvor gensidig læring er central for udviklingen af den enkelte og hvor vi glæder os til at tage imod alt det, du kan bidrage med.

Da vi er en institution med særligt fokus på rytmik, musik og natur og dette er en integreret del af vores hverdag, er det vigtigt igen at understrege, at du har interesse, kompetencer og/eller stor vilje til at udvikle dig indenfor disse områder. Vi søger derfor en pædagog, der brænder for musik og motorik, og som eventuelt har kompetencer og erfaring med at arbejde med dette i sit pædagogiske arbejde.

Derudover forventer vi:

- At du kan og vil være igangsættende i forhold til børn og pædagogisk udvikling

- at du er reflekterende, empatisk og i stand til at give og modtage konstruktiv kritik

- at du er åben og imødekommende - at du tør og vil gå foran samt kan støtte op, når andre gør det samme

- at du har et positivt livssyn, personligt overskud og er løsningsorienteret - også når dagene bliver "vendt på hovedet"!

- at du er indstillet på faglig og personlig udvikling og tør stå ved dine faglige holdninger

- at du er struktureret og har et godt overblik

- at du er parat til at tage et ansvar for udviklingen af Harmonien, samt har en holdning til, hvad der skaber en god hverdag og institution for børn, forældre og personale

- at respekten for den enkelte og dennes ressourcer står som noget centralt for dig og du i handling og formidling tydeligt er i stand til at vise dette

- at du i din ansøgning forholder dig til, hvorfor du søger en stilling som pædagog til Harmoniens småbørnsstue, samt dine faglige og personlige egenskaber. Hvilke værdier taler til dig?

Vi forventer ligeledes, at du kan stå til rådighed indenfor tidsrummet kl. 6.45-17.00 (altså både ville kunne åbne og lukke institutionen). At du er åben for, at der kan være tilfælde, hvor du midlertidigt eller fast tilknyttes en anden aldersgruppe end den, du oprindeligt er ansat til.

Alle, der er uddannet pædagog, uanset alder, køn og nationalitet, er velkomne til at søge. Vi betragter en alsidig personalegruppe som en fordel. Det er dog en forudsætning, at du har gode danskkundskaber, da mundtlig og skriftlig formidling er en stor del af jobbet.

Praktisk:
Vi opfordrer dig også til at læse vores virksomhedsplan og pædagogiske læreplan, som kan rekvireres på [email protected]

Grundet Corona kan vi desværre ikke tilbyde en rundvisning af huset, men du er velkommen til at kontakte leder, Monica Nielsen på 28981454, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgningsfrist: Søndag d. 26.april 2020. Samtaler vil afholdes løbende. I denne Corona tid kan du forvente, at samtalerne vil blive afholdt via Skype. Vi skal selvfølgelig nok sætte mødet op og sende dig et link.

Vi er organiseret i BUPL, som har indgået overenskomst med SPIA. Vi vil indhente referencer fra tidligere arbejdspladser. Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Med venlig hilsen Børnehuset Harmonien

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden. Vi er en moderne kommune, der betjener knap 104.000 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener knap 104.000 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i København

Jobbet er oprettet på vores service den 26.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • København
  • Søndag den 26. april 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i København

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i København over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger i København.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i København over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
19. september 2024 56
18. september 2024 52
17. september 2024 57
16. september 2024 58
15. september 2024 60
14. september 2024 62
13. september 2024 62
12. september 2024 64
11. september 2024 62
10. september 2024 62
9. september 2024 63
8. september 2024 64
7. september 2024 66
6. september 2024 69
5. september 2024 71
4. september 2024 69
3. september 2024 70
2. september 2024 67
1. september 2024 66
31. august 2024 70
30. august 2024 72
29. august 2024 72
28. august 2024 69
27. august 2024 72
26. august 2024 72
25. august 2024 70
24. august 2024 71
23. august 2024 69
22. august 2024 68
21. august 2024 66
20. august 2024 67

Værd at vide når du søger job som pædagog i København

Har du også drømt om at bo og arbejde i de charmerende gader i København? Så er du ikke alene! Men drømmene bliver sjældent til virkelighed uden lidt hårdt arbejde.

Mens København måske for nogle først og fremmest vækker billeder af hyggelige cafeer og historiske bygninger, banker et travlt erhvervsliv i hjertet af København. Hovedstaden huser et væld af brancher, men nogle skiller sig ud med et særligt højt antal ansatte.

Bydele i København

København byder på mere end smukke gader og hyggelige cafeer. De forskellige kvarterer har hver deres unikke atmosfære og erhvervsliv, hvilket kan påvirke din jobsøgning. Lad os dykke ned i nogle populære områder:

Indre By: Pulsens centrum med internationale virksomheder, finansverden og detailhandel. Perfekt for jobsøgende inden for finans, jura, medier og marketing. Tempoet er højt, og konkurrencen kan være hård.

Find ledige jobs i Indre By

Østerbro: En blanding af moderne boliger, historiske bygninger og innovative virksomheder. Hjem til Novo Nordisk og Vestas Wind Systems. Gode muligheder inden for life science, teknologi og bæredygtige løsninger.

Find ledige jobs i Østerbro

Nørrebro: Multikulturelt og kreativt med studerende, kunstnere og små startups. Populært blandt unge fagfolk og jobsøgende inden for den kreative sektor og servicebranchen.

Find ledige jobs i Nørrebro

Vesterbro: Tidligere industriområde forvandlet til et trendy sted med restauranter, barer og designvirksomheder. Tiltrækker kreative sjæle og jobsøgende inden for mode, design og underholdning.

Find ledige jobs i Vesterbro

Valby: Familievenligt og roligt med gode skoler og grønne områder. Mange offentlige institutioner og virksomheder inden for service og administration. Attraktivt for børnefamilier og jobsøgende i den offentlige sektor.

Find ledige jobs i Valby

Amager: Et område i rivende udvikling med fokus på moderne arkitektur og bæredygtighed. Hjem til Ørestad og store virksomheder som DSV og Ørsted. Gode muligheder inden for logistik, energi og transport.

Find ledige jobs på Amager

Mere information om København

Hvis du er på udkig efter et job i København, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om København, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om København i denne guide: København: Byen der byder på både drømmejob og spændende udfordringer