Pædagoger til børnehaveafdelingen i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kongens Lyngby

Nærværende og engagerede pædagoger søges til Børnehuset Eremitagen

Brænder du for arbejdet med børnehavebørn, natur og udeliv? Er du struktureret og god til at arbejde selvstændigt? Er du uddannet pædagog og drømmer du om et arbejde med mulighed for indflydelse og tid til forberedelse og fordybelse? Så er det dig vi leder efter.

Vi har to ledige pædagogstillinger i vores børnehaveafdeling. Stillingerne er på 30-37 timer alt efter ønske og ønskes besat 1. august.

Børnehuset Eremitagen rummer 92 børn fordelt med 56 børnehavebørn og 36 vuggestuebørn. Vi bor i skønne omgivelser både ude og inde - tæt på Dyrehaven og tæt på offentlige transportmuligheder. Vi har 150 E hurtigbus lige til døren, så hvis du kommer fra København er du hos os på 20 minutter.

Børnene i vuggestuen er fordelt i tre aldersintegrerede grupper. I børnehaven er børnene fordelt i tre aldersintegrerede grupper og enkompetencegruppe. I begge afdelinger har vi fokus på arbejdet i mindre grupper. Vi arbejder med struktur og en tydelig organisering. Dette betyder blandt andet, at alle pædagoger har tid til skriftligt arbejde en gang om ugen, og alle stuer afholder stuemøder hver anden uge.

Et uddrag fra vores pædagogiske tilsynsrapport:
”Generelt er indtrykket at, der er et godt børnemiljø i Børnehuset Eremitagen med spændende og alsidige lege- og læringsmiljøer, og masser af børneliv. På tværs af børnehuset bærer den pædagogiske tilgang og praksis præg af en fælles kultur og et fælles pædagogisk børnesyn. Der er en tydelig struktur og organisering af hverdagens aktiviteter, hvor der arbejdes med forskellige tematikker samtidig med at der tages udgangspunkt i den enkelte børnegruppes behov og interesser. Der var en tydelig intention med indholdet i aktiviteter og lege. Rutinerne virker velkendte for børnene og personalet havde ved tilsynet en klar og tydelig rollefordeling, hvilket gav ro og overskud i situationen.”

I Børnehuset Eremitagen er vi, i et samarbejde med Københavns Universitet og Vends motorik- og naturskole certificeret som Friluftsinstitution. Herigennem styrker vi vores fokus på kropslig aktivitet i en naturlignende arena til gavn for børnenes almene udvikling. I naturen og uderummet oplever og lærer børnene hos os gennem undren, eksperimenter og kropslig bevægelse med alle sanser i spil. Som pædagogisk personale øver vi os i at understøtte børnenes opdagelsesfase, undersøgelsesfase og fælles refleksionsfase.

Vi er optagede af arbejdet med den nye styrkede læreplan og vi arbejder reflekteret, fokuseret og eksperimenterende med elementer som ’den hele dags pædagogik’, evaluering, meningsfuld organisering og kollegial refleksion. Vi benytter systemisk analyse af læringsmiljøer (SAL) som pædagogisk metode.
Vi har børn og familier i fokus og et fagligt afsæt for det pædagogiske arbejde. Vi sætter pris på et godt forældresamarbejde og prioriterer det som et væsentligt element i hverdagen. Vi benytter bl.a. AULA som platform for kommunikation mellem os og hjemme.

I Børnehuset Eremitagen arbejder vi ud fra et dobbelt læringssyn – det betyder, at vi har fokus på læring, udvikling og trivsel hos både voksne og børn. Du skal være villig til at sætte dig selv i spil sammen med gode kolleger, møde hverdags-pædagogikken med positiv nysgerrighed og have lyst til at afprøve, reflektere og blive klogere.

I år arbejder vi med projekt Rum og læring hvor vi sammen med Charlotte Ringsmose og Susanne Staffeldt tager fat på det fysiske læringsmiljø ud fra en teoretisk og praksisnær vinkel. Sideløbende med det arbejder vi med leg igennem børnefællesskaber sammen med Alice Darville, to projekter som komplimenterer hinanden rigtig godt.

Vi vægter stabilitet og kontinuitet på lige fod med udvikling. Tilstedeværelse, aktiv deltagelse og anerkendelse er nøgleord i vores trivselsarbejde. Vi har stort fokus på trivsel og det gode arbejdsmiljø. Vi holder af en glad og humoristisk atmosfære, hvor alle hjælper hinanden. Vi søger to mødestabile engagerede kollegaer, der brænder for at blive en del af det fællesskab vi har i Børnehuset Eremitagen.

Vi glæder os til at byde jer velkommen i vores hus.

Yderlige oplysninger og besøg
Hvis du har nogle spørgsmål eller ønsker en rundvisning inden du søger jobbet, er du velkommen til at ringe på telefon 45 28 57 00 og spørge efter leder Helle Kuhlmann eller kontakte daglig pædagogisk leder Marie Haugbøl på telefon 51 28 82 55.

Se også Børnehuset Eremitagens hjemmeside

Ansøgningsfrist
Mandag den 10. juni 2024.
nsættelsessamtaler afholdes løbende.

Ansættelsesforhold
30-37 timer

Tiltrædelse
1. august 2024

Arbejdssted
Børnehuset Eremitagen, Eremitageparken 331-333, 2800 Kgs. Lyngby

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Kongens Lyngby.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Kongens Lyngby
  • Mandag den 10. juni 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Kongens Lyngby

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Kongens Lyngby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Kongens Lyngby over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
23. december 2024 20
22. december 2024 20
21. december 2024 20
20. december 2024 18
19. december 2024 18
18. december 2024 17
17. december 2024 15
16. december 2024 17
15. december 2024 17
14. december 2024 17
13. december 2024 19
12. december 2024 20
11. december 2024 20
10. december 2024 20
9. december 2024 19
8. december 2024 19
7. december 2024 19
6. december 2024 20
5. december 2024 21
4. december 2024 22
3. december 2024 20
2. december 2024 16
1. december 2024 16
30. november 2024 17
29. november 2024 16
28. november 2024 17
27. november 2024 17
26. november 2024 17
25. november 2024 18
24. november 2024 24
23. november 2024 23