Tre medarbejdere til Center for Socialpsykiatri, Rusmiddel og Neuropædagogisk Indsats -...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Maribo

Har du lyst til udfordringer og at arbejde neuropædagogisk med mennesker, der har fysiske handicaps eller er hjerneskadede? Så er et arbejde på Bellisvej måske noget for dig!

Bellisvej
Søndersø afd. Bellisvej er organisatorisk tilknyttet Center for Socialpsykiatri, Rusmiddel og Neuropædagogisk Indsats i Social- og Arbejdsmarkedssektoren, og er som sådan et team, som er en del af en stor arbejdsplads med ca. 200 medarbejdere fordelt på 15 selvstyrende teams. Teamet på Bellisvej består af 17 medarbejdere sammensat af mange forskellige fagprofiler.

Bellisvej er et længerevarende botilbud, hvor der ydes neuro- / socialpædagogisk støtte samt specialpleje til bevarelse og udvikling af færdigheder til borgere, der har behov herfor, grundet en progredierende lidelse eller en hjerneskade og som følge heraf har betydelig nedsat kognitiv og fysisk funktionsevne.

Fysiske rammer
Bellisvej ligger fysisk placeret i udkanten af Maribo, med udsigt over markerne. Bellisvej består af to fløje med seks lejligheder i hver, som ligger rundt om et stort fælles køkken/opholdsrum, hvor der hver dag laves mad til borgerne og hvor der er mulighed for socialt samvær.

Tilbuddets indhold
Den overordnede pædagogiske referenceramme tager udgangspunkt i neurofaglig viden, idet personer med hjerneskade typisk har vanskeligt ved tænkningen samt opfattelsen og bearbejdning af sanseindtryk dvs. kognitive og perceptuelle vanskeligheder.

Det skaber problemer med at forstå og udføre hverdagens mange opgaver. Derfor er den hjerneskadede borger i høj grad afhængig af, at blive mødt med de rette krav og den rette støtte. Målet er at skabe positive hverdagsrutiner dvs. rutiner med den rette mængde støtte således at den hjerneskadede borger oplever succes.

I dagligdagen arbejdes der med identitet og handlemuligheder på en positiv og respektfuld måde i tæt samarbejde mellem borgeren og personalet. Der er fokus på den enkelte borgers ressourcer og mindre på borgerens begrænsninger.

Jobbet
Vi har to ledige stillinger. En 33 timers stilling med blandede dag/aften vagter og en 32 timers stilling, ligeledes med blandende vagter, men med flest aftenvagter. Begge stillinger har weekendvagter hver 2. uge.

Derudover har vi en tidsbegrænset stilling fra d. 1. april til d. 30. september i blandede vagter (dag/aften og nat).

Vi søger fagligt uddannet personale, pædagoger eller SSA´'er. Ikke nødvendigvis erfarne medarbejdere, men derimod personer, der har lysten, evnerne og ikke mindst personligheden til at være ansat på Bellisvej.

På Søndersø arbejder vi ud fra en Neuropædagogisk reference ramme med høj grad af selvstændighed og initiativ. Vi har en positiv tilgang til nye udfordringer og er ikke styret af regler, men sund fornuft og ser humor som et vigtigt element i det daglige arbejde. Kommunikationen er uformel og åben, og vi lægger stor vægt på, at man hele tiden udvikler sig fagligt og personligt.

Vores forventninger
Som medarbejder skal du medvirke til at opbygge en kultur hvor tillid, respekt, anstændighed, inddragelse og anerkendelse er bærende elementer. Har du evnen og lysten til at løfte vores opgaver, så kan du være en af dem vi søger, men det kræver, at du er klar til at gå på tværs af faggrænser og arbejdsopgaver. Til gengæld har du i samarbejde med teamet indflydelse på at sætte dit præg på opgaverne.

Vores nye medarbejdere skal være selvstændige team-playere og mennesker med stort M og hjertet på rette sted. Vi forventer at du er i besiddelse af et kørekort B og indstillet på at køre i vores busser. Hvis du kan noget, som vi endnu ikke har opdaget vi mangler, er det netop sådan en person som dig, vi vil snakke ansættelse med.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Teamleder Karin Lauritzen på telefon 21 36 30 83.

Løn og ansættelsesforhold
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Der indhentes straffeattest for de personer, der tilbydes en stilling.

Ansøgningsproces
Ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest d. 15. marts. Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 13. Tiltrædelse 1. maj 2020 eller snarest derefter.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b7d48f6c)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Maribo.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Maribo
  • Søndag den 15. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Maribo

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Maribo over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Maribo over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1
23. oktober 2024 1
22. oktober 2024 2
21. oktober 2024 2
20. oktober 2024 3
19. oktober 2024 3
18. oktober 2024 3
17. oktober 2024 3
16. oktober 2024 3
15. oktober 2024 3
14. oktober 2024 3
13. oktober 2024 3