Specialpædagog eller lærer til stilling som synskonsulent i national specialrådgivning, Synscenter Refsnæs

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midt-og Vestsjælland

Synscenter Refsnæs søger erfaren kollega til landsdækkende specialistfunktion.


Har du mod på at bringe dit fag og erfaring i spil i den nationale specialrådgivning ved Synscenter Refsnæs? Et tværprofessionelt team glæder sig til at byde en selvstændig kollega velkommen til landets mest specialiserede tilbud til børn og unge med synsnedsættelse og blindhed. Vi sørger for oplæring.


Brænder du for børn med særlige udfordringer? Motiveres du af at bidrage til at forbedre børnenes hverdag? Så læs med her. En stilling som synskonsulent er netop blevet ledig.

I Specialrådgivningen møder vi børn og unge fra hele Danmark og Grønland. Som synskonsulent skal du bidrage målrettet med udredning og vejledende specialrådgivning for disse børn og unge samt undervise og ikke mindst vejlede forældre og fagfolk.

Opgaven løses dels på Synscenter Refsnæs og dels lokalt i børnenes og de unges nærområde. Målgruppen er børn og unge med synsnedsættelse, yderligere funktionsnedsættelser og kombinationsproblematikker 0-17 år.

I samarbejde med lokale synskonsulenter leverer vi et højt specialiseret tilbud til barnet og familien. Vi supplerer de pædagogiske læreplaner i dagtilbud og fælles mål i skolerne og rådgiver både om synsudvikling og kompenserende indsatser. Vi benytter ICF og nærmeste udviklingszone som forståelsesramme og inddrager elementer fra det systemisk-narrative. Vi samarbejder ressourceorienteret med de familier og lokale fagpersoner, som vi rådgiver.

Synscenter Refsnæs kendetegnes ved at besidde teoretisk velfunderet og omfattende praktisk viden om synsnedsættelse. Kollegerne er faglige fyrtårne, iderige og udviklingsorienterede. Senest har vi udviklet en tilpasset metode om ”Udvidede læringsmål” til børn og unge med alvorligt synsnedsættelse i Danmark målrettet dagtilbud og skoler: De udvidede læringsmål - Synscenter Refsnæs (synref.dk)

Specialrådgivningen er VISO KaS leverandør og yder synsvejledning i Grønland og en række kommuner på Sjælland og Bornholm.

Opgaven


Synskonsulenten arbejder selvstændigt og bidrager med at skabe resultater sammen med familien og med fagfolk i samarbejde med terapeuter, psykologer, IT specialister og grafikere. Teamet medvirker til visitation, udredning og specialrådgivning:

  • Observation og afprøvning i hjem, institution, skole og på Synscenter Refsnæs (internat)
  • Undervisning af forældre og fagpersonale
  • Rådgive om brug af belysning, lyd og optiske løsninger
  • Rådgive om IKT og brugen af teknologi som kompensation for funktionsnedsættelsen og som afsæt for oplevelse, læring og dannelse
  • Samtaler og rapporter med handleforslag
  • Understøtte trivsel, læring og udvikling gennem leg, fysisk aktivitet og stimulering af synet
  • Udviklingsopgaver, fx afprøve nye medier i vejledningen
  • Præcis dokumentation i skrift, billeder, video
  • Teamkoordinatorfunktion en mulighed

Året byder på en mangfoldighed af opgaver, fx en årlig sommerskole, kurser i regionerne og synsfaglige udviklingsprojekter. Alle børn og unge, der er opført i Synsregistret, kan gøre brug af vores tilbud.

Personprofil


Vi glæder os til at byde velkommen til en kollega og drømmer om at du kan bidrage med:

  • Solid viden om barnets normale udvikling
  • Interesse for hvad det vil sige, at leve med synsnedsættelse
  • En ressource orienteret og anerkendende tilgang til forandring
  • Erfaring med pædagogiske tilgange og metoder, fx:
    • Fokuseret og tværfaglig iagttagelse
    • Observation af forudsætninger hos barnet og i omgivelserne
    • Afdækning af sansebearbejdning
    • Afdækning af kommunikation og sprog
    • Marte Meo eller lignende metode
    • Hjælpemidler og kompenserende strategier

  • Kommunikation med mennesker, også når samtalen er svær
  • Forståelsen af sansetab, sanseudvikling og kompensation
  • Lyst til at samarbejde på tværs af fag og sektorer
  • Initiativ, nysgerrighed, åbenhed og samarbejdsevne
  • Velformuleret og hurtig på tasterne, når du formidler og dokumenterer

Humor og en positiv indstilling til at skabe værdi for målgruppen prioriteres højt. Det forventes at du tager diplomuddannelsen i synsrehabilitering og bidrager i nationale netværk på børnesynsområdet.

Vi tilbyder


Vi tilbyder ansættelse i henhold til overenskomst med Danske Regioner. Der er mulighed for at arbejde sporadisk hjemmefra efter aftale med nærmeste leder. IT-udstyrspakke bestående af bærbar pc, tablet, mobiltelefon og i øvrigt efter behov. Kørsel i egen bil takseres i henhold til Region Sjællands gældende retningslinjer. Adgang til synscentrets svømmehal og motionsfaciliteter.

Hvis du vil vide mere


Du er meget velkommen til at kontakte Berit Houmølle, vicecenterleder tlf. 60 62 11 15, hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen.

Ansættelsen er på 37 timer i gennemsnit pr. uge

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest og straffeattest til offentligt brug.

Ansøgningsfrist 13.12.2021

Samtaler afholdes 16.12.2021

Ansættelse 1.2.2022


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende på Midt-og Vestsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 26.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Midt-og Vestsjælland
  • Mandag den 13. december 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger på Midt-og Vestsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Midt-og Vestsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger i Midt-og Vestsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Midt-og Vestsjælland over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
18. september 2024 133
17. september 2024 132
16. september 2024 130
15. september 2024 139
14. september 2024 140
13. september 2024 141
12. september 2024 143
11. september 2024 145
10. september 2024 136
9. september 2024 130
8. september 2024 127
7. september 2024 126
6. september 2024 125
5. september 2024 132
4. september 2024 116
3. september 2024 114
2. september 2024 112
1. september 2024 114
31. august 2024 118
30. august 2024 117
29. august 2024 116
28. august 2024 115
27. august 2024 108
26. august 2024 106
25. august 2024 111
24. august 2024 112
23. august 2024 117
22. august 2024 129
21. august 2024 139
20. august 2024 141
19. august 2024 144