Fonden GRO Kvindekrisecenter søger Børne- Familierådgiver

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Næstved

Fonden GRO Kvindekrisecenter er et krisecenter på Sydsjælland. Vi er etableret som en almennyttig fond oprettet som en privat selvejende institution. Fondens formål er at forebygge og støtte familier med vold i nære relationer. Krisecenteret er et midlertidigt botilbud efter SEL §109 for krise- og voldsudsatte kvinder og børn. Krisecenteret har plads til 9 kvinder og deres medfølgende børn. Kvinderne og deres børn er/har været udsat for vold eller trusler om vold af fysisk, psykisk, seksuel, økonomisk eller materiel karakter, stalking eller andre former for overgreb.

Vi tilbyder krisehjælp og akut ophold, tryghed og sikkerhed, socialpædagogisk støtte og rådgivning, bearbejdning af vold og traumer til kvinder og børn. Vi forebygger, støtter og styrker voldsudsatte gennem socialpædagogisk arbejde, professionel rådgivning og rehabiliterende aktiviteter.

Vi er en ny, spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor det faglige niveau vægtes højt, og hvor trivsel og udvikling følges ad, og der er lydhørhed for dine ideer og faglige input.

Fonden GRO Kvindekrisecenter arbejder ud fra et samlet værdigrundlag af ordentlighed. Ordentlighed handler for os om respekt, tillid, troværdighed og kvalitet og om at gøre sig umage i arbejdet med kvinder og børn. At udvise ordentlighed i en faglig sammenhæng betyder for os, at kvinder og børn oplever sig mødt på en respektfuld måde, oplever sig taget seriøst i deres problemstilling, oplever loyalitet overfor de aftaler, vi indgår sammen og oplever, at de bliver hjulpet på bedst mulig vis med det, de ønsker hjælp til. Det betyder også, at vi har forventninger til kvinder og børn og stiller krav til dem om samarbejde og deltagelse i egen rehabilitering.
  • Vi møder andre mennesker med tillid, respekt, ydmyghed og åbenhed og en positiv og konstruktiv kommunikation.
  • Vi er velforberedte i forhold til de opgaver, vi skal løse med kvinder og børn og med hinanden som ansatte på krisecentret.
  • Vi har en høj etisk standard for vores arbejde og de relationer, vi indgår i med kvinder og børn på vores krisecenter og med vores samarbejdspartnere.
  • Vi har en høj faglig kompetence, som vi ønsker, at kvinder og børn og samarbejdspartnere skal kunne mærke i mødet med os.


Om stillingen:
På Fonden GRO Kvindekrisecenter vil du have funktion som børne- familie rådgiver, og du vil indgå i et team, der varetager kontaktpersonsopgaver for kvinder og børn på krisecentret.
Din primære opgave er at skabe ro og forudsigelighed, tryghed og stabilitet og udvikling i kvinder og børns liv, så de kan vokse sig stærkere og fri af vold under deres ophold på GRO.

Dine opgaver vil indebære løbende samtaler med kvinder og børn om deres ophold på krisecenteret, og du skal i samarbejde med kvinderne medvirke til at skabe struktur, tryghed og sikkerhed i hverdagen.

Du initierer og deltager gerne i aktiviteter med kvinder og børn i og udenfor huset. Herudover er der opgaver af praktisk karakter, som er forbundet med driften af krisecenteret.

Du vil blive en del af en socialfagligt team, hvor du skal samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere og være med til at udvikle indsatsen, den socialfaglige profil for krisecenteret og vores navn udadtil. Du forventes derfor at efterleve vores værdigrundlag i praksis.

Din profil:
Du har en pædagogisk, social- eller sundhedsfaglig uddannelse og relevant baggrund for arbejdet med målgruppen. Du har med fordel flere fagligheder eller har erfaring, der kan sidestilles med arbejde på fx børne- og familieafdeling, indenfor psykiatri, på et opholdssted eller en skole, eller i et rådgivnings- bo- og behandlingstilbud. Du brænder for at arbejde med børn og voksne, som er socialt udsatte, med fokus på at støtte op om deres trivsel og udvikling, styrke mor-barn relationen og kvindens forældreevne. Du taler meget gerne andre sprog end dansk.

Du brænder for det socialfaglige og pædagogiske arbejde i relation til målgruppen. Du kan se de pædagogiske udfordringer og læring i selv de små ting. Du skal metodisk og struktureret kunne foretage observationer og lave beskrivelser samt foretage vurderinger af kvinder og børns behov i en social og voldsfaglig kontekst.

Du kan skriftliggøre dine beskrivelser og observationer i journalsystem. Vi udarbejder opholdsplaner med individuelle og konkrete mål samt laver løbende opfølgning på arbejdet med kvinder og børn.

Vi ser meget gerne, at du har erfaring med vores anvendte metoder og tilgang og kan arbejde med en ressourceorienteret, anerkendende og empowerment baseret tilgang til målgruppen. Vi lægger vægt på, at du har erfaring med at arbejde med mennesker fra forskellige kulturelle og sociale baggrunde og har forståelse for begreberne, social kontrol, skam og ære og deres betydning i denne sammenhæng. Det vil være en fordel, at du har krisecentererfaring eller erfaring fra arbejdet med voldsudsatte.

Du trives med at arbejde selvstændigt, men også i team. Du udviser fleksibilitet i forhold til vagtplanlægning og skiftende vagter, så den samlede drift hænger sammen. Du er indstillet på at arbejde med et meningsfuldt, men også et psykisk krævende job, hvor du bruger dig selv personligt.

Du er ydmyg i forhold til opgaven og villig til at lære og lære fra dig. Du kan lide at arbejde med mennesker i relationer og fællesskaber. Du kender dine egne grænser og kan bevare roen og overblikket i arbejdet med kriseramte og sårbare kvinder og børn. Du møder dine omgivelser med tillid og et smil.

Løn- og ansættelsesforhold:
Vi søger en Børne- familierådgiver med tiltrædelse pr. 1. oktober 2021 eller snarest muligt.
Arbejdstiden vil være skiftende vagter alle ugens dage. Weekendarbejde skal forventes hver 2-3 uge. Bagvagt med rådighedsfunktion forventes hver 7-8 uge. Stillingen er 37 timer pr. uge eksklusive frokost.

Alle uanset køn og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen. Løn og ansættelsesforhold fastsættes i overenskomstlignende forhold. Stillinger lønnes efter kvalifikationer og kompetencer. Ved ansættelse indhentes børne - og straffeattester. For mere info om GRO kvindekrisecenter på www.fondengro.dk Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Krisecenterledelsen på 73706950.

Send din ansøgning til os senest den 9. august 2021 via knappen "Send ansøgnibng".
Vi forventer at afholde samtaler den 23. og 24. august.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=52a5bdc2)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Næstved.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Næstved
  • Søndag den 01. august 2021

Lignende jobs

  • Pædagog i Store Heddinge

    Vil du være en del af vores gode kollegateam og har du flair for det pædagogiske felt?Vi søger 2 pædagoger begge på 37 timer til vores vuggestue da den vokser.Vi er en integreret institutio..
    • Pædagog
    • Store Heddinge
    Få mere info
  • Pædagog i Store Heddinge

    Vi søger en uddannet pædagog til en 37-timers stilling samt en pædagogmedhjælper til et tidsbegrænset vikariat i vuggestuen. Stillingerne er til besættelse pr. 1. september 2024.Vuggestuen har .
    • Pædagog
    • Store Heddinge
    Få mere info
  • Pædagog på Sydsjælland

    Er du uddannet pædagogisk assistent? Har du lyst til at være en del af en lille hyggelig institution i område Syd i Næstved? Brænder du for at arbejde med børn i udsatte positioner? SÅ er det..
    • Pædagog
    • Sydsjælland
    Få mere info
  • Pædagog på Sydsjælland

    Vi søger en medarbejder med interesse i kost og fremstillingen af dette til Røjlevej hus 4.Opgaven:Opgaven består i tilberedning af specialkost til en borger, hvor diætisten er en tæt samarbejdsp..
    • Pædagog
    • Sydsjælland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Næstved

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Næstved over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Næstved over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
6. juli 2024 1
5. juli 2024 1
4. juli 2024 1
3. juli 2024 1
2. juli 2024 2
1. juli 2024 2
30. juni 2024 2
29. juni 2024 2
28. juni 2024 2
27. juni 2024 3
26. juni 2024 3
25. juni 2024 3
24. juni 2024 3
23. juni 2024 3
22. juni 2024 3
21. juni 2024 3
20. juni 2024 3
19. juni 2024 3
18. juni 2024 2
17. juni 2024 2
16. juni 2024 2
15. juni 2024 3
14. juni 2024 3
13. juni 2024 3
12. juni 2024 3
11. juni 2024 3
10. juni 2024 4
9. juni 2024 4
8. juni 2024 4
7. juni 2024 4
6. juni 2024 4