Pædagoger til ny spændende mellemform på Hillerød Vest Skolen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordsjælland

fra 1. april 2022

Vi søger et helt team, bestående af lærere og pædagoger med erfaring inden for autismevenlig pædagogik til ny klasserække på Hillerød Vest Skolen, afd. Ålholm


På vores dejlige skole i Hillerøds vestlige del nær Ullerødbyen, skal vi i kommende skoleår starte en ny klasse, kaldet V-klassen, som baserer sig på NEST-lignende principper.

V-klassen startes op den 1. maj og skal derefter suppleres med en ny 0. klasse i de kommende år. Derfor søger vi et team bestående af lærere og pædagoger med opstart den 1. april 2022 og med henblik på, at en del af teamet følger klassen i de kommende år.

Opgaven


Du skal være en del af et team, der udvikler og har den daglige drift i Hillerød Kommunes første NEST-inspirerede klasse. Klassen vil bestå af 4 elever med ASF og 16 neurotypiske elever.

Teamet skal, i samarbejde med skoleledelse, konsulenter fra skoleforvaltningen og psykologer fra PPR, udvikle rammerne for den nye klasse og HFO (Hillerød Fritidsordning) Herunder arbejdsgange for modtagelse af elever, forældresamarbejde, teamsamarbejde, stukturer i klassen, samarbejde med psykologer og ressourcepersoner. Dette arbejde indledes 1. april og pågår frem til modtagelsen af de nye elever, først i tidlig indskrivning d. 1. maj, hvor klasserne ér dannet og derefter i 0. klasse i august.

Et af de bærende principper i en Nest-inspireret klasse er, at to voksne (lærer eller pædagog) er til stede i klassen igennem hele skoledagen med udgangspunkt i et struktureret samarbejde. For at det i praksis kan lade sig gøre, er det væsentligt, at samarbejdet er ligeværdigt og med udgangspunkt i den fælles opgave omkring klassen. Ind i mellem vil grænsen mellem undervisning og det pædagogiske arbejde med eleverne skulle ophæves, og det er vigtigt at de voksne i klassen kan gå relevant ind i opgaverne, også selvom den konkrete opgave i udgangspunktet går ud over deres faglighed.

I forbindelse med at erfaringer og praksis i den nye klasse tager form, vil der være arbejde med at vedligeholde, forbedre og hjælpe til, at de virkningsfulde elementer fra indsatsen udbredes og bliver bredere anvendt på hele Hillerød Vest Skolen.

Vi ønsker medarbejdere, der har eller ønsker følgende kvalifikationer


  • Du er uddannet pædagog
  • Du arbejder forpligtende og loyalt sammen med dit team. Vi er optaget af, at vi allesammen lykkes bedst i samarbejde med hinanden. Du bidrager til fælles aftaler og lader din praksis med eleverne afspejle de fælles retningslinjer og aftaler, der er for hele teamet
  • Du er motiveret af at arbejde tværprofessionelt omkring en elevgruppe
  • Du er i stand til at forholde dig analytisk til en elevgruppe og, i samarbejde med andre fagprofessionelle, forstå elevernes vanskeligheder og skabe de rammer, der giver hver enkelt elev mulighed for deltagelse i fællesskabet
  • Du er i stand til at nedbryde læringsaktiviteter og fagligt stof til mindre enheder og kan arbejde med visualisering af aktiviteter
  • Du er i stand til at arbejde vedholdende med metodiske tilgange i din undervisning
  • Du kender til forskellige redskaber, der er anvendelige i forhold til arbejdet med den inkluderende klasse. Eksempelvis low arousal, growth mindset, co-teaching, deklarativt sprog, social tænkning, skaleringsværktøjer etc.
  • Du har allerede, eller er motiveret for at tilegne dig, viden og erfaring med NEST-inspirerede tilgange
  • Du skal have erfaring med dokumentation i elevsager
  • Du er en god formidler og er motiveret for at formidle erfaringer og effekter, sammen med andre fra dit team


På vores skole har alle elever talenter, og vi glæder os til at komme i gang med V-klassen sammen med jer.

Vi er organiseret i teams og derfor er teamsamarbejde; både klasse-, -årgangs samt månedlige fagteams en stor del af hverdagen. I V-klassen vil det tætte daglige teamsamarbejde være fundamentalt for, at vi lykkes med den spændende og udfordrende opgave.

Vi tilbyder et job på en skole, der er præget af et stort engagement, og hvor vi vægter det gode samarbejde mellem alle skolens interessenter. Vi er en skole, der har fokus på trivsel, og vi har en uformel og humoristisk tone i vores samarbejde. Du vil få gode og støttende kolleger, der brænder for vores skole.

Området omkring Hillerød Vest Skolen er i udvikling, og vi får flere elever de kommende år. Vores forældre bakker op om skolen, og vi ønsker en lokalt forankret folkeskole, hvor der både arbejdes med elevernes faglige-, sociale- og personlige trivsel.

Hillerød Vest Skolen har i alt ca. 830 skønne elever fordelt på 2 afdelinger, hvoraf afdeling Ålholm rummer de 730.

Yderligere oplysninger


Du kan læse mere om os på Hillerod Vest Skolens hjemmeside samt om Hillerød Kommunes Børne- og ungepolitik her.

Du er velkommen til at kontakte afd. leder Hanne Dalbøge, telefon 72 32 74 20 eller viceskoleleder Jakob Grün, telefon 72 32 74 30 for yderligere oplysninger. Kan du se dig selv i ovennævnte spændende opgave, hører vi meget gerne fra dig, og vi ser gerne, at du aflægger skolen et besøg.

Ansøgningsfrist


Mandag den 21. februar 2022 kl. 12.00.

Samtaler vil finde sted onsdag den 23. februar 2022 fra kl. 16.00.

Løn


Løn efter gældende overenskomst.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid fra 1. januar 2021.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 18.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Nordsjælland
  • Mandag den 21. februar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Nordsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Nordsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger i Nordsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Nordsjælland over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
27. december 2024 143
26. december 2024 143
25. december 2024 142
24. december 2024 142
23. december 2024 142
22. december 2024 136
21. december 2024 136
20. december 2024 135
19. december 2024 131
18. december 2024 128
17. december 2024 126
16. december 2024 127
15. december 2024 130
14. december 2024 131
13. december 2024 134
12. december 2024 141
11. december 2024 144
10. december 2024 146
9. december 2024 150
8. december 2024 153
7. december 2024 152
6. december 2024 153
5. december 2024 156
4. december 2024 152
3. december 2024 150
2. december 2024 141
1. december 2024 139
30. november 2024 141
29. november 2024 137
28. november 2024 136
27. november 2024 132