Pædagog til NEST - Hillerød Vest Skolen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordsjælland

Hillerød Vest Skolen søger en pædagog på fuld tid med erfaring inden for autismevenlig pædagogik til NEST-inspireret mellemform fra den 1. august 2022

På vores dejlige skole i Hillerøds vestlige del, nær Ullerød byen, har vi den 1. maj 2022 opstartet en før-skoleklasse, altså kommende 0. klasse, kaldet V-klassen, som er baseret på NEST-principper. V-klassen er en del af en årgang bestående af 4 klasser, og de kommende år skal der hvert år suppleres med en ny 0. klasse, så vi på sigt får et V-spor hele vejen op til 9. klasse.

Opgaven


Du skal være en del af et klasseteam sammen med 2 lærere, der startede den 1. april 2022. I tre skal sammen videreudvikle og have den daglige drift af V-klassen; Hillerød Kommunes første NEST-inspirerede klasse. Klassen består af 4 elever med ASF og 16 neurotypiske elever.

Derudover skal du have timer i HFOen, hvor du, sammen med de øvrige pædagoger, skal bidrage til at implementere NEST-principperne.

Teamet har, i samarbejde med skoleledelse, HFO (Hillerød Fritidsordning), konsulenter fra skoleforvaltningen, NEST-konsulenter fra Århus og psykologer fra PPR, udviklet rammerne for den nye klasse og HFO herunder arbejdsgange for modtagelse af elever, forældresamarbejde, teamsamarbejde, stukturer i klassen samt samarbejde med psykologer og ressourcepersoner.

Et af de bærende principper i en Nest-inspireret klasse er, at to voksne (lærer eller pædagog) er til stede i klassen igennem hele skoledagen med udgangspunkt i et struktureret samarbejde; Co-teaching, hvor alle voksne i rummet deltager i undervisningen. For at det i praksis kan lade sig gøre, er det væsentligt, at samarbejdet er ligeværdigt og med udgangspunkt i den fælles opgave omkring klassen. Ind i mellem vil grænsen mellem undervisning og det pædagogiske arbejde med eleverne skulle ophæves, og det er vigtigt, at alle de voksne i klassen kan gå relevant ind i alle opgaverne.

I forbindelse med at erfaringer og praksis i den nye klasse tager form, vil der være et pædagogisk arbejde med at vedligeholde, forbedre og bidrage til, at de virkningsfulde elementer fra indsatsen udbredes og bliver bredere anvendt på hele Hillerød Vest Skolen.

Vi ønsker medarbejdere, der har følgende kvalifikationer


  • Du arbejder forpligtende og loyalt sammen med dit team. Vi er optaget af, at vi allesammen lykkes bedst i samarbejde med hinanden. Du bidrager til fælles aftaler og lader din praksis med eleverne afspejle de fælles retningslinjer og aftaler, der er for hele teamet
  • Du har erfaring med, eller er motiveret for at lære, co-teaching.
  • Du er motiveret af at arbejde tværprofessionelt omkring en elevgruppe
  • Du er i stand til at forholde dig analytisk til en elevgruppe og, i samarbejde med andre fagprofessionelle, forstå elevernes vanskeligheder samt skabe de rammer, der giver hver enkelt elev mulighed for deltagelse i fællesskabet
  • Du er i stand til at nedbryde læringsaktiviteter og fagligt stof til mindre enheder og kan arbejde med visualisering af aktiviteter
  • Du er i stand til at arbejde vedholdende med metodiske tilgange i din undervisning
  • Du kender til forskellige redskaber, der er anvendelige i forhold til arbejdet med den inkluderende klasse. Eksempelvis low arousal, growth mindset, deklarativt sprog, social tænkning, skaleringsværktøjer etc.
  • Du har allerede, eller er motiveret for at tilegne dig, viden og erfaring med NEST-inspirerede tilgange
  • Du skal være sikker i din skriftlighed og have erfaring med dokumentation i elevsager
  • Du er en god formidler og er motiveret for at formidle erfaringer og effekter, sammen med andre fra dit team


På vores skole har alle elever talenter. Vi er organiseret i teams og derfor er teamsamarbejde; både klasse-, årgangs- samt fagteams en naturlig del af hverdagen.

I V-klassen vil det tætte daglige teamsamarbejde være fundamentalt for, at vi lykkes med den spændende og udfordrende opgave, og vi glæder os til, at V-teamet bliver fuldt bemandet.

Vi tilbyder et job på en skole, der er præget af et stort engagement, og hvor vi vægter det gode samarbejde mellem alle skolens interessenter. Vi er en skole, der har fokus på trivsel, og vi har en uformel og humoristisk tone i vores samarbejde. Du vil få gode og støttende kolleger, der brænder for vores skole.

Lokalområdet omkring Hillerød Vest Skolen er i udvikling, og vi får flere elever de kommende år. Vores forældre bakker op om skolen, og vi ønsker en lokalt forankret folkeskole, hvor der både arbejdes med elevernes faglige-, sociale- og personlige trivsel.

Hillerød Vest Skolen har i alt ca. 830 skønne elever fordelt på 2 afdelinger, hvoraf afdeling Ålholm rummer de 730.

Yderligere oplysninger


Du kan læse mere om os på www.hillerodvestskolen.aula.dk samt om Hillerød Kommunes Børne- og ungepolitik her: https://www.hillerod.dk/demokrati-og-indflydelse/vision-politikker-og-strategier/sammenhaengende-borne-og-ungepolitik/

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Hanne Dalbøge, telefon 72 32 74 20 eller viceskoleleder Jakob Grün, telefon 72 32 74 30.
Kan du se dig selv i ovennævnte spændende opgave, hører vi meget gerne fra dig, og vi ser gerne, at du aflægger skolen et besøg.

Ansøgningsfrist


Torsdag den 23. juni 2022 kl. 12.

Samtaler vil finde sted mandag den 27. juni 2022 fra kl. 17.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 21.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Nordsjælland
  • Torsdag den 23. juni 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Nordsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Nordsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger i Nordsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Nordsjælland over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
4. november 2024 98
3. november 2024 100
2. november 2024 101
1. november 2024 90
31. oktober 2024 91
30. oktober 2024 85
29. oktober 2024 90
28. oktober 2024 86
27. oktober 2024 91
26. oktober 2024 95
25. oktober 2024 54
24. oktober 2024 124
23. oktober 2024 131
22. oktober 2024 136
21. oktober 2024 141
20. oktober 2024 151
19. oktober 2024 153
18. oktober 2024 154
17. oktober 2024 148
16. oktober 2024 154
15. oktober 2024 145
14. oktober 2024 143
13. oktober 2024 149
12. oktober 2024 149
11. oktober 2024 144
10. oktober 2024 143
9. oktober 2024 132
8. oktober 2024 122
7. oktober 2024 118
6. oktober 2024 117
5. oktober 2024 120