Pædagog til indskolingen - Hillerød Dagbehandlingsskole

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordsjælland

Hillerød Dagbehandlingsskole søger uddannet pædagog på fuld tid til indskolingen.


Hillerød Dagbehandlingsskole – hvem er vi?


Hillerød Dagbehandlingsskole (HDS) er en skole til børn, unge og deres familier, som har særlig behov for støtte. Vi arbejder helhedsorienteret og med en systemisk-narrativ tilgang.

HDS har elever fra 1. – 10. klasse, og vi vægter et tæt skole-hjemsamarbejde med tæt opfølgning ift. undervisning og familiebehandling.

Der er tale om en foranstaltning efter serviceloven samt folkeskoleloven, og der er tale om børn, unge og familier, hvor der er stor bekymring for barnets/den unges trivsel, og hvor der ud over et behandlingsbehov kan vise sig et specialundervisningsbehov.

Det betyder, at du vil møde elever der


  • er normalbegavede med sociale, personlige og familiemæssige udfordringer
  • kan have udfordringer ift. krav, regler og normer samt voksnes autoritet
  • kan have udfordringer med at indgå i alderssvarende relationer
  • kan have vanskeligheder med at regulere følelsesmæssige udsving
  • som oftest har haft en udfordrende skolegang bag sig


Alle medarbejdere modtager supervision én gang om måneden med ekstern supervisor, og derudover har vi et tæt samarbejde med fast tilknyttet PPR psykolog, der bl.a. er med til at udarbejde behandlingsplaner.

Som ansat i Hillerød Kommune bliver du en del af et stærkt arbejdsfælleskab, hvor alle arbejder ud fra en fælles tilgang om ”Fælles børn – fælles ansvar”. Det betyder også, at vi har mange ressourcer i ryggen ift. eksterne samarbejdspartnere, VISO-leverandør for Socialstyrelsen, udviklingsprojekter o.m.a.

Vi søger en pædagog, som


  • kan understøtte lærernes undervisning med kreative indfaldsvinkler og undervisningsformer
  • kan være anerkendende, inkluderende og tydelig i samspillet med eleverne
  • kan bevare roen og nysgerrigheden, når rammerne udfordres af eleverne
  • Er parate til at lære nyt og udvikle sig inden for deres felt
  • Er nysgerrige i deres tilgang til elever, forældre og kollegaer
  • Har gode samarbejdsevner og kan give og modtage fagligt feedback
  • Kan holde balancen i løbet af en arbejdsdag, hvor planer hurtigt kan ændre sig
  • Har glimt i øjet og kan grine højt – også af sig selv, glæder sig til at lugte af lejrbål og riste skumfiduser, kan lave en trommesolo, flette en krans, tegne en pindemand – eller byde op til dans!


Det vil være en fordel, men ikke et krav, at man har uddannelse eller erfaring inden for målgruppen og inden for familiebehandling.
Vores indskoling har til huse på Ullerødskolen, som er den ene af vores to afdelinger, og rummer i dag i alt 20 elever fordelt på indskoling og mellemtrin.
Skolens åbningstid ligger mellem kl. 8.00-14.00 (15.00). Du vil have en ugentlig fremmødetid på 35 timer samt enkelte aftenarrangementer og én lejrskole i løbet af året.

Vi tilstræber at have en ligelig fordeling af mænd og kvinder og en varieret aldersfordeling.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst med BUPL samt et tillæg.
Arbejdssted: Hillerød Dagbehandlingsskole, 3400 Hillerød.
Stillingen er på fuld tid 37 timer.

Hvis du vil vide mere


Er du blevet nysgerrig, kan du læse mere på Hillerød Dagbehandlingsskoles hjemmeside.

Vi glæder os til at se din ansøgning, og skulle du have brug for stille spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
  • Skoleleder Frants Kuhlman Christensen på telefon 72 32 46 26 eller
  • Souschef Katrine Reinholt på telefon 72 32 46 21.

Ansøgningsfrist


Tirsdag den 10. januar 2023, og du søger stillingen via linket.
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende efter ansøgningsfristens udløb.

De ansøgere vi påtænker, at indkalde til samtale vil i første omgang blive ringet op af skoleleder eller souschef for at afklare, om dine og vores forventninger til et samarbejde kan opfyldes.

Om selve ansættelsessamtalen
Efter indledningen af vores samtale, hvor du bl.a. vil blive bedt om at begrunde din ansøgning til os, vil næste del af samtalen, som er inddelt i to dele, være en del af et Mentaliseringsbaseret Rekrutterings Interview (MRI). Først ser du en video, hvor vi har forskellige spørgsmål til dig, og derefter har vi nogle spørgsmål, der vedrører synet på dig selv som fagperson og synet på en klient/borger/barn.
Det videoklip vi viser varer ca. 1- 1 ½ minutter. Vi har til dette interview valgt et videoklip fra dokumentaren vist på TV2 med titlen ’Smertens børn’, der omhandler undervisningsforhold i folkeskolen. Når vi har set filmen, vil vi bede dig om at forholde dig til dynamikken mellem læreren og eleverne i klassen, samt forholde dig til, hvad læreren fortæller om sine holdninger til at være lærer.
Denne del af samtalen vil ca. tage 20 minutter.
Derefter vil der være mulighed for at stille yderligere spørgsmål både fra din side og fra vores side.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 3.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Nordsjælland
  • Tirsdag den 10. januar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Nordsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Nordsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger i Nordsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Nordsjælland over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
24. december 2024 142
23. december 2024 142
22. december 2024 136
21. december 2024 136
20. december 2024 135
19. december 2024 131
18. december 2024 128
17. december 2024 126
16. december 2024 127
15. december 2024 130
14. december 2024 131
13. december 2024 134
12. december 2024 141
11. december 2024 144
10. december 2024 146
9. december 2024 150
8. december 2024 153
7. december 2024 152
6. december 2024 153
5. december 2024 156
4. december 2024 152
3. december 2024 150
2. december 2024 141
1. december 2024 139
30. november 2024 141
29. november 2024 137
28. november 2024 136
27. november 2024 132
26. november 2024 135
25. november 2024 136
24. november 2024 156